TYSKLAND: Dobbeltsejr til Paul Hagoort i Tysk Trav Derby
16-08-2026 18:25:00Tysk Trav Derby blev en stor triumf for den hollandske træner Paul Hagoort, idet han kunne notere en dobbeltsejr. Fragolino Rosso vandt foran Blizzard Diamant, og der var langt ned til nummer tre.
Vindertiden for Fragolino Rosso blev flotte 1.10,6a/1900m, mens Blizzard Diamant løb 1.10,9. Kim Pedersen-trænede Sir Hans blev nummer seks i tiden 1.12,1.
Tidligere på dagen var Camilla Munk Boeck blevet nummer to i et montéløb, hvor hun red storoutsideren Intensity.
Skive-træner Magnus Mølgaard Nielsen kørte to heste. John Køhler-trænede Nightcruiser blev femte i 1.20,8a/1900m i et 2-årsløb, og i et andet 2-årsløb blev det kun til en syvendeplads til Dennis Spangenberg-trænede Nevada trods den gode tidsnotering 1.17,5a/1900m.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
