USA - Dansk Hoppe Derby-vinder fremragende på 1.10-tid i sin Qualifier
16-05-2026 10:30:00Hoppe Derby-vinderen Kilimanjaro Face er klar til at indtage travbanerne i USA. Natten til lørdag var Googoo Gaagaa-hoppen i prøveløb på Meadowlands.
Og lad det være sagt med det samme. Kilimanjaro Face så fremragende ud med sin træner Lucas Wallin i sulkyen, og kom hjem i toptiden 1.10,5a/1609m.
Wallin sad undervejs i vinderhullet på Call Option med Dexter Dunn, og gik klar forbi denne indvendigt i opløbet. Men Wallin havde egentlig lige så travlt med at følge med i, hvordan hans anden deltager Delaney Hanover kom i mål.
Delaney Hanover kom ind som fjerde i tiden 1.10,6a/1609m, så den er også klar direkte.
På Trav24.dk skal vi naturligvis nok følge med i, hvordan Kilimanjaro Face klarer sig i løbene i USA. Og vi tager gerne imod væddemål på, om Hoppe Derby-vinderen kommer under den magiske 1.10,0-grænse i år, for det gør den uden tvivl.
Det er måske mere spændende, om den også kommer under 1.09,0?
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
