USA NEWS: Get A Wish førte ind på opløbet - men sluttede sidst
22-06-2025 07:40:28Den danske Derbyvinder fra 2022 Get A Wish har endnu ikke været den helt store succes i USA. I nat stillede Wishing Stone-sønnen til start i et åbent handicap som favorit - men sluttede sidst.
Det så ellers længe godt ud for Get A Wish, som var godt med fra start, og efter to quarters afviklet i 1.09-fart kunne overtage spidsen. Fik dog straks massage af en konkurrent, og selvom Get A Wish stadig var førende ind på lige bane, så anede man godt, at der var ved at være tomt på tanken.
Nu er jeg ikke dommer i amerikansk travsport (og heller ikke i dansk travsport for den sags skyld) men det var i hvert fald pænt gjort af Dexter Dunn - som var kusk på Get A Wish i nattens løb - at flytte sig ud i andet spor, så staldkammeraten Up Your Deo med Åke Svanstedt i sulkyen, kunne køre frit frem i indersporet og vinde løbet i 1.09,0a/1609m.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk