Howlingatthemoon bliver anden på Pocono Downs efter en god afslutning.
Howlingatthemoon bliver anden på Pocono Downs efter en god afslutning.
Fotograf: Skærmbillede

USA NEWS: Tre danske andenpladser på den anden side af Atlanten

Hestene med danske interesser gør det fortsat godt i "Guds eget land", og de seneste dage er det blevet til tre andenpladser.

Tirsdag var Howlingatthemoon anden på Pocono Downs. Fik et godt løb i andet par udvendigt, og afsluttede glimrende ude i banen med Ridge Warren i sulkyen. Vandt gjorde Quiksilvr Bluechip efter godt angreb via open stretch.

Onsdag var det den tidligere Anders Pedersen-hest Draco, som blev anden. Det skete på Monticello-banen, hvor Draco havde spids i 1608,5 af distancens 1609m. Draco blev nemlig hakket i allersidste skridt af løbets storfavorit Woodside Genius.

I nat var Epos Østervang så til start på Yonkers Raceway. Jason Bartlett sendte Epos Østervang til spids efter 300m, men slap til løbets favorit Over And Back efter en omgangs kørsel på Yonkers 800m-bane. Denne vandt overlegent, mens Epos Østervang forsvarede sin andenplads bravt opløbet ned, trods godt angreb fra Beacon Beach.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring