USA - Ny sejr til Inferno på Running Aces Casino & Racetrack i Minneapolis
03-08-2026 08:36:00Den tidligere Kaj Jensen- og Magnus Ladegaard-trænede Great Challenger-søn Inferno vandt natten til mandag igen i USA.
Sejren kom i Minneapolis på banen Running Aces Casino & Racetrack i et løb, hvor der virkelig skete noget undervejs.
Inferno bombede til spids ude fra 7'eren, men måtte hurtigt slippe spidsen til Poki Loki, som i sin tur slap til Chicora. Brady Jenson gik ud i andet spor med Inferno med 800m til mål, og rundt sidste sving havde Inferno et godt greb på førende Chicora.
Ned gennem opløbet var det "lugna gatan" for Inferno, som vandt afstoppet i tiden 1.11,5a/1609m. Der var 5.250 dollars i førstepræmie. Vinderodds meget lave 1,50.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
