USA - Tre danske sejre fredag i USA - Bourbonista, Deliciousstone & Epos Østervang
02-05-2026 07:15:44Der var stor dansk succes i USA fredag. Tre danske sejre blev det til, da såvel Bourbonista, Deliciousstone og Epos Østervang sejrede.
Epos Østervang gjorde comeback fredag i Philadelphia efter den ikke havde startet siden oktober, bortset fra et kvalifikationsløb 14. april. I løbet i Philadelphia tog Epos Østervang spids, og sidenhen var der ingen snak om sagen. Sikker sejr i vindertiden 1.11,3a/1609m. Der var 4.250 dollars i førstepræmie. Epos Østervang er opdrættet i Danmark af nordjyden Lasse Pedersen.
På Meadowlands var Bourbonista lidt heldig med et par galopper for to konkurrenter rundt sidste hjørne, ellers havde det været svært at komme ud til angreb. Vandt herefter let i tiden 1.10,8a/1609m til 6.250 dollars i førstepræmie til den Panamera Racing-delejede og - opdrættede svenskregistrerede hest.
Tredje sejr kom i Buffalo, hvor Deliciousstone vandt efter føring fra start til mål i 1.14,2a/1609m. Førstepræmie 4.750 dollars. Deliciousstone er opdrættet i Danmark af Rivers Helsingborg HB v/Knud Erik Ravn.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
