Vil du være travtræner? Trænerkursus i uge 43
15-07-2025 09:45:10Så giver Dansk Hestevæddeløb dig nu muligheden. Der afholdes nemlig trænerkursus i uge 43. Betingelsen for at deltage er, at du har bestået Grundkursus i Hestekundskab.
Dansk Hestevæddeløb har opfordret de danske travmedier til at udbrede budskabet om trænerkurset, og det gør Trav24.dk naturligvis gerne.
Således kan man læse følgende på Dansk Hestevæddeløbs hjemmeside Danskhv.dk:
Er du parat til at udbygge din faglighed og styrke dine kompetencer så du kan blive travtræner? Så er der god grund til at notere uge 43 i kalenderen allerede nu.
I uge 43 afholdes nemlig årets trænerkursus hos SEGES i Aarhus, målrettet dig. For at deltage skal du have bestået eksamen i Grundkursus i Hestekundskab.
Programmet er stadig under udarbejdelse, men kommer til at favne en lang række centrale områder, der er med til at forme den moderne trænerrolle. Der bliver blandt andet sat fokus på økonomi, jura, forretningsførelse, kommunikation, markedsføring, anatomi, eksteriør, træningsfysiologi og -metoder, træningsskader, forebyggelse, behandling og fodringslære.
Kurset ruster deltagerne med en solid faglig værktøjskasse – og skaber et opdateret fundament for både det daglige arbejde og fremtidige ambitioner i sporten.
Vi forventer at kunne melde program og pris ud i løbet af sensommeren. Indtil da: hold øje, og begynd gerne at planlægge, hvis du vil med.
Link til nyheden, hvor der findes en tilmeldingsformular: Trænerkursus i uge 43 – ny viden og stærkere kompetencer
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk