Hands Up Cash ved seneste sejr i Aarhus. Fredag starter den igen på samme bane.
Hands Up Cash ved seneste sejr i Aarhus. Fredag starter den igen på samme bane.
Fotograf: Ole Hindby

AARHUS FREDAG - forbered dig med Tipsanalyser til alle løbene

Fredag er der løb i Aarhus, og herunder finder du tipsanalyser til alle løbene. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Fredagsløbene i Aarhus indledes med et begynderløb, hvor vindertippet går til Jimmy Møller Jensen-trænede 2 M G, som skulle have debuteret for et par uger siden i Aalborg, hvor den dog udgik. Er efter Finest Aveve, som selv var dygtig, og bl.a. var tredje i Hoppe Derbyet. Køres givetvis offensivt her af Aalborg-træner Jeppe Juel. Vinderchance.

MODBUDDET: 3 Shelby er en spændende Hard Livin-hoppe, som kommer tilbage efter ni måneders løbspause. Nåede forinden at vise prøver på sit talent både i Aalborg og Odense, men spillerne skal både bemærke løbspausen samt at det er første gang højre rundt i løbssammenhæng.

OUTSIDEREN: 8 Inas Winner gik godt senest her i Aarhus, hvor den trods galop blev anden til Mighty Spring. 20m tillæg er aldrig let, men Booster Winner-hoppen er godt inde i løbet på pengene, men yderste spor i volten fra tillæg er naturligvis aldrig optimalt.

CHANCE:       A: 2-3-8        B: 1-5-10-6-4-7-9               C: -


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! 2 Luigi Cæsar gik rigtig godt senest i Aalborg efter næsten tre måneders løbspause. Kom i angreb i tredje spor med godt 500m til mål, og lignede vinderen ved indgangen til opløbet. Midt i banen slog Girly Spring dog kontra. Er givetvis gået frem med dét løb.

MODBUDDET: 5 Inspired Light gik godt senest trods galop, og i starten forinden var Wishing Stone-sønnen kun slået af gode Jacobite efter en flot duel i opløbet. Er hurtig fra start, og her vil Aarhus-træner Henrik Lønborg helt sikkert køre offensivt for at komme frem at styre løbet.

OUTSIDEREN: 7 Jollys Ice har før ”skraldet til” til kæmpeodds for Skive-træner Kasper Foget, og her i dette løb er den bedst inde i løbet på pengene. Kedeligt startspor yderst på startbilens vinge, men får Foget kørt et godt rygløb, så har Gift Kronos-sønnen en giftig kortspeed de sidste 250m.

CHANCE:       A: 2-5                                 B: 7-4-6-1-3                       C: -


3. løb

VINDEREN: Amatørløb med blot seks heste på startlisten. Umiddelbart ligner 4 Kombardo Skov den bedste hest i løbet, men 40m tillæg er ingen højder. Sidste års Grand Prix Consolation-vinder har gået godt i Aarhus-amatøren Kim Madsens regi, og her kører træneren naturligvis selv. Vinderchance.

MODBUDDET: 1 Keep Dreaming fik en rigtig god start på karrieren med to sejre i de tre første starter, men siden da har Broad Bahn-hoppen ikke vundet. Formen virker på vej i den helt rigtige retning, og den Martin Hansen-trænede hest gik super senest efter tre måneders løbspause.

OUTSIDEREN: 6 Atlantis har også gået gode løb for makkerparret Frank Kjelde og Bøje Laursen, og har ofte haft 40m tillæg i felter, som er langt større end dagens. Virker som en hårdfør hest, som tåler et offensivt løbsoplæg her.

CHANCE:       A: 4-1-6        B: 3-5-2         C: -


4. løb

VINDEREN: HER STARTER V4! Christina Lønborg-trænede 4 Hands Up Cash med svigerfar Henrik Lønborg i sulkyen ligner en stor vinderchance. Når Cash And Go-sønnen er på toppen, så er den rigtig skrap – særligt hv-is den sidder i spids. Offensiv styring her og stor vinderchance. Mulig blank i V4/V5.

MODBUDDET: 6 Houston Spring havde gået fremragende gennem en længere periode, men har nu haft en løbspause på to måneder. Har rigtig god kapacitet for klassen, og undgår Trophy Catch-sønnen for store trafikproblemer, så har den vinderchance. Har været klart slået af 4’eren to gange.

OUTSIDEREN: Skive-træner Morten Friis har to heste med i løbet, og begge to har gode chancer i løbet. 3 Major Love er både hurtig fra start, og kan samtidig levere en fin speed, så dén er med på målfotoet. 1 Licorice Cash tilhører subtoppen af årgangen, men kommer i sæsondebut her.

CHANCE:       A: 4-6-3-1     B: 8-2-9-7-5                       C: -


5. løb

VINDEREN: Spændende amerikanerløb, hvor vindertippet går til 9 Keep Going Chief, som vandt en flot sejr senest efter fem måneders løbspause. Nu er forudsætningerne ganske anderledes med bagspor, men den Thomas Bonde-trænede hest har stor vinderchance uden trafikpoblemer.

MODBUDDET: 3 Kohinoor gik rigtig godt i første start for Skive-træner Jan Friis, som har fået en god start på 2026-sæsonen. Speedede ret let rundt om Logan og Laban D D, og virkede klart mere fremadrettet end tidligere. Lidt hårdt inde på pengene, og skal rekordforbedre for at vinde her.

OUTSIDEREN: 5 Milady er den klare outsider i løbet. Gik et topløb i debuten, hvor den dampede afsted i spids i dét løb, som ”Årets hest 2025” – Menza – endte med at vinde i 1.14,6. Galopperede i opløbet andenpladsen væk på en 1.15-tid, og har hele tiden været omgæret af store forventninger.

CHANCE:       A: 9-3-5        B: 2-1-7-6-8                       C: 4                  


6. løb

VINDEREN: V5-finalen er endnu et amerikanerløb, hvor der er et par spændende tyskere med. Vindetippet går til den ene, nemlig 4 Logima Connancy, som ganske vist ikke har startet siden slutningen af november, men var i rutineløb i Hamburg 14/3, hvor den gik en 1.18-tid fuld vej.

MODBUDDET: Den anden tysker er Skive-træner Christian Lindhardts 8 Elmo’s Fire, som kommer i debut i hans regi. Kommer efter to måneders løbspause, og har været i Lindhardts varetægt siden 24/2 jf. Travinfo.dk. Udmærket startspor i anden række her for Andover Hall-sønnen.

OUTSIDEREN: 10 Kaliffen vinder ikke ligefrem løb på samlebånd, men heste fra Skive-træner Jan Friis’ træningskvarter skal tages alvorligt for tiden. Og Kaliffen er bedst inde på pengene i dette løb. Husk den på V5 og V4.

CHANCE:       A: 4-8                 B: 10-9-5-2-3-7-6-1       C: -


7. løb

VINDEREN: V4-spillet afsluttes med et montéløb, hvor vindertippet går til 2 Godi Spring, som senest den startede her i Aarhus vandt en ganske sikker sejr. Fik en rigtig god start, og kunne ret tidligt komme til spids, hvorfra den forsvarede sig bravt. Kan det bliver til ny spidssejr her?

MODBUDDET: 1 Huxi T Hall har to løb i kroppen efter lidt pause, og har begge gange haft lidt bøvlede forudsætninger. Nu er det dog helt perfekt med spor et i volten, og det forlyder, at Michael’s Turn-sønnen kommer med norsk hovedlag og anden skoning denne gang. Se op!

OUTSIDEREN: Michelle Mønster blev uden konkurrence kåret som ”Årets Montérytter 2025”, og her sidder hun i sadlen på 9 Smokin Joe, som har 60m tillæg, men også er klart bedste hest i feltet. Henrik Lønborg-trænede 8 Endless Dreams er selvfølgelig også er varmt emne til sejren. Har tre montéstarter under bæltet, men har endnu ikke vundet løb i denne disciplin.

CHANCE:       A: 2-1-9-8     B: 4-7-3         C: 6-5


8. løb

VINDEREN: Løbsdagen i Aarhus afsluttes med et almindeligt formløb, hvor 2 Frisk virker til at stå endog rigtig godt inde i løbet. Kommer tilbage efter tre måneders løbspause, men har altid vinderchance fra spids i et formløb, og har en giftig speed de sidste 200-250m.

MODBUDDET: 4 Flash De Bucy holder også god form, og får denne gang sin træner Kim Madsen i sulkyen. Var stenhårdt spillet senest i Aalborg, hvor det dog blev forkert, og hvor den franske hest blev deklasseret af dommerne. Revanche her?

OUTSIDEREN: Rutinerede Martin Andreasen fra Skive (Karup) stiller til start med Having Said That-sønnen 6 Go To Win The Game. Står ganske vist fra 60m tillæg, men distancen er lang, så Go To Win The Game kan sagtens nå at tage de mange meter ind.

CHANCE:       A: 2-4-6        B: 7-8-3-5-1                       C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring