Tipsanalyser Bet25 - alle løb - Aalborg søndag 14. december
14-12-2025 08:37:41Der er "tømmermændstrav" denne søndag i Aalborg dagen efter en af de største julefrokostdage i år. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Søndagsløbene i Aalborg indledes med et pointløb for heste med max 22.000 kr. på præmiekontoen. Det er samtidig et amerikanerløb, så 1 Showman er hårdest inde i løbet. Den gik dog godt i sin debut, hvor det blev til sikker sejr i et meget rodet løb med mange galopperende heste.
MODBUDDET: 2 Little Magic har ikke vundet løb i karrieren endnu, men kommer nærmere og nærmere, og gik godt i søndags som tredje til Lille Åstrup og Feel Kronos. Godt startspor og generelt virker Aalborg-træner Anders Pedersens heste til at være godt gående.
OUTSIDEREN: 8 Lafayette bliver den klare outsider i løbet. Kapaciteten på Ens Snapshot-hoppen er skyhøj, men der er heller aldrig ret langt til næste galop. Gik fejlfrit senest den startede her i Aalborg, og gør den Nicklas Korfitsen-trænede dét igen, så kan den sagtens vinde her.
CHANCE: A: 1-2-8 B: 3-4 C: 6-7-5
2. løb
VINDEREN: V4-spillet fortsætter med et 3- og 4-årsløb, hvor der er visse restriktioner på kuskenes antal sejre. Derfor må Skive-træner Morten Friis ikke køre 8 Kaos, som overlader til Aalborg-amatøren Søren Aaen, som glædeligvis er kommet tilbage som kusk. Kaos virker til at være en mægtig fin hest, og første sejr til Aaen i en rum tid kan komme her.
MODBUDDET: 10 Love Me Tender Day var der stort staldskrig på ved seneste start her i Aalborg, og det blev da også til kort men sikker sejr foran La Vie Hyrdehøj og Laban Gardenia. Kedeligt startspor her, men den Kaj Westergaard-trænede Teddybear Song-søn virker til at være i noget nær topform.
OUTSIDEREN: 7 Precious Boy A J burde måske have fået tippet som modbud, men den har galopperet alle tre starter indtil videre i Skive-træner Morten Juuls regi, men kapaciteten er der ingen tvivl om. Køres af træneren selv, og Juul har en flot statistik i sulkyen i denne sæson.
CHANCE: A: 8-10-7 B: 1-2-4-11-3 C: 9-12-6-5
3. løb
VINDEREN: Igen et pointløb, og denne gang på sprint. Det giver sig selv, at det ikke vrimler med ettaller i resultatrækkerne, men 3 Let’s Run Kåsgård burde have en god chance i et løb som dette. Kommer i første start for Aalborg-træner Flemming Jensen, som har haft hesten siden 21/10.
MODBUDDET: 7 Juvel Magic vinder heller ikke løb på samlebånd, men gik godt senest i Skive mod Hugo Boss og Lærke D, og går den Anders Pedersen-trænede MagicCarpetRide U S-søn en ny 1.16-tid her, så rækker det til vinderchance. Køres offensivt.
OUTSIDEREN: 5 I’m Vici kommer tilbage til løbene efter løbspause siden juni. Kan naturligvis behøve det berømte løb i kroppen, men kapaciteten er stor på den Nicklas Korfitsen-trænede hest.
CHANCE: A: 3-7-5 B: 1-9-11-10-2-6-8 C: 4
4. løb
VINDEREN: Amatørløb hvor der er flere gode heste med. 10 Mert Attack vandt let efter føring fra start til mål senest her i Aalborg, hvor løbets favorit Ingmar Banker aldrig fik en chance for at komme i infight. Kusken Jeppe Juel roste hesten efterfølgende for at være bedre end nogensinde, og her får den Morten Juul-trænede Timoko-søn rutinerede og dygtig Dennis Kristiansen i sulkyen.
MODBUDDET: 4 Kitty Cross giver unge Jonas Urth Pedersen debut i sulkyen med de store heste, og trænersønnen kører ud med en decideret vinderchance i første start. Gik godt senest, hvor den havde spids undervejs, og ikke kunne gøre noget ved en rygkørt Inspired Lights’ speed i opløbet.
OUTSIDEREN: 2 Kaiser Faust galopperede senest for Christina Lønborg, og uden at forklejne hendes evner i en sulky, for hun kører glimrende, så får Kaiser Faust denne gang en af landets bedste amatørkuske i sulkyen i form af aarhusianske Flemming Degn. Vinderchance i fejlfri udgave.
CHANCE: A: 10-4-2 B: 7-8-9-11-5 C: 1-3-12-6
5. løb
VINDEREN: Så gælder det et ”dameløb”, altså et løb forbeholdt kvindelige kuske. Trine Urth Pedersen kører 4 Kong Arthur, og selvom sporet i volten her er lidt tricky, så har den Marianne Mechlenburg-trænede hest så stor motor, at den har stor vinderchance her.
MODBUDDET: Fra 40m tillæg starter 8 Summerparty, som senest var ude at pudse formen af i et montéløb, hvor det blev til en fjerdeplads. Er dog nok bedst i sulkyløb, og One Too Many-sønnen er helt perfekt inde i løbet her med blot 1.500 kr. op til næste tillæg. Fin chance her.
OUTSIDEREN: Den Karina Madsen-trænede franskmand 7 Imperial De Reux vandt en flot sejr senest her i Aalborg foran Kingo Gardenia. Er dog ganske hårdt inde på pengene her, men det hjælper selvfølgelig lidt, at der ikke blev meldt heste fra sidste tillæg. Vinderchance på formen.
CHANCE: A: 4-8-7 B: 6-3-5-2-1 C: -
6. løb
VINDEREN: V5-spillet fortsætter med et 1.17,5-handicap, hvor vi igen betror Aalborg-amatøren Karina Madsen en vis vinderchance. Denne gang med 4 Hambo, som gik rigtig godt senest med 60m tillæg. Blev anden til Alltherightmoves, som havde fået for lang snor fremme i spids. Topchance.
MODBUDDET: 12 Koroleva San gik godt senest mod Mert Attack & Co. Slog dog så god en hest som Ingmar Banker, og trods 40m tillæg her, så runder den russiske hest mange til slut. Tidlig på V5!
OUTSIDEREN: 11 Danger Dynamite er i gang med endnu en flot sæson med indtil videre fem sejre. Er måske sat 20m for hårdt ind her, men er til gengæld i topform, og det samme er Skive-amatøren Martin Andreasen.
CHANCE: A: 4-12-11-8-9 B: 3-1-10-5-6-2 C: 7
7. løb
VINDEREN: V5-finalen er et sprinterløb, og igen er det et pointløb udskrevet efter amerikanerløbs-princippet. 2 Kleopatra S F har været matchet i årgangssammenhæng i år, og har vel ikke helt slået til, men heller ikke faldet igennem. Hurtig fra start, og køres offensivt her af Aarhus-træner Mads Hviid.
MODBUDDET: 3 Condor Jet er også ganske hurtig fra start, og vil udfordre om spidsen hen mod første sving. Readly Express-sønnen har ikke startet i et par måneder, og kommer således med opladede batterier. Vinder ikke løb på samlebånd længere, men har vinderchance her.
OUTSIDEREN: Der var stort staldskrig på 4 Jessica Day senest her i Aalborg, hvor det blev til en tæt tredjeplads efter føring undervejs. Lignede vinderen midt på opløbet, men måtte til slut lukke Eik Hindø og Kingo Gardenia forbi til slut. Er sikkert gået yderligere frem med dét løb i kroppen.
CHANCE: A: 2-3-4 B: 5-7-6-1 C: -
8. løb
VINDEREN: Løbsdagen denne søndag afrundes med et almindeligt formløb, hvor vindertippet går til 1 Livi Piza H M, som senest fik et nul i protokollen, men faktisk gik ganske godt. Havde ryg på den senere vinder Alltherightmoves hele løbet, men tabte fart de sidste 200m. Fordel af sprint!
MODBUDDET: 2 Lucky Win er også ude på sin favoritdistance, og gik godt senest den var ude på sprint, hvor Karina Madsens hest kom hjem på 1.17,8. Godt spor i volten her, og Lucky Win kan få det perfekte rygløb på Livi Piza H M undervejs.
OUTSIDEREN: 5 Ghina D Sleipner er også i god form, men trak igen-igen et kedeligt spor i volten. Kommer Frederik Kragh Olsen godt i vej fra spor fem, så har Great Challenger-hoppen vinderchance.
CHANCE: A: 1-2-5 B: 8-9-3-4-6-10-7-11-12-13 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
