Donovan Face med Jeppe Juel ved en tidligere sejr i Aarhus.
Donovan Face med Jeppe Juel ved en tidligere sejr i Aarhus.
Fotograf: Ole Hindby

Tipsanalyser Bet25 - alle løb - Aarhus fredag 19. december

Fredagsløbene køres i denne uge i Aarhus. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Løbsdagen denne fredag i Aarhus indledes med et flerklasseløb, som er ganske svært at bene ud. Vindertippet går til stabile 8 Lunalyn, som forbedrer sig hele tiden, og nu prøves højrevejen rundt for første gang. Det var Lunalyns storebror Going Joe rigtig skrap til.

MODBUDDET: 5 Ideal Du Game måtte igennem to prøveløb for at komme til start igen efter meget lang løbspause. Så fin ud i prøveløbet, og går S J’s Photo-sønnen fejlfrit, så er den skrap. Vandt på 1.16,7a/1800m her i Aarhus i sin blot anden karrierestart. Kan dog behøve det berømte løb i kroppen.

OUTSIDEREN: 6 Veltiner gik godt senest her i Aarhus, men måtte se sig besejret af L’anza med Henrik Lønborg. Er sikkert gået frem med dét løb i kroppen, men er en smule hårdt inde på pengene her. 4 Livia har en afstamning, der forpligter – og bør vel snart begynde at vise det.

CHANCE:       A: 8-5-6        B: 4-7-3-2-1                       C: -

2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5! Der er rigtig mange heste med i V5, og således er der fyldt op i alle løbene på nær én plads. 6 Donovan Face har vundet let to gange i træk her i Aarhus, og virker til at vandre direkte op igennem klasserne. Stor vinderchance igen i fejlfri udgave med Jeppe Juel.

MODBUDDET: 11 Liselotte C M har virkelig fundet ud af, hvad det her med travløb går ud på, og har taget to flotte sejre på hjemmebanen i Odense. Nu forsøges Forever Peace-hoppen så for første gang højre rundt – og for første gang på udebane nogensinde. Stor kapacitet og med fremme uden galop.

OUTSIDEREN: 10 Lennart Forsgren har mystisk nok ikke vundet løb endnu i karrieren, for fart er der masser af i Lavec Kronos-sønnen. Galopperede både i prøve og finale i Dansk Avlsløb, men gik godt alligevel, og en ny 1.16-tid rækker meget langt her.

CHANCE:       A: 6                                    B: 11-10-4-1-8-7-3-9-2-12-5                                         C: -

3. løb

VINDEREN: Et 1.17-handicap har fundet vej til V5-spillet, og det gør ikke opgaven med at finde alle fem rigtige lettere. 10 Endless Dream virker dog til at være godt inde i løbet, men fra bagspor er den Henrik Lønborg-trænede hest afhængig af konkurrenternes taktik. Vinderchance ved overpace.

MODBUDDET: 5 Go To Win The Game har gang i en god sæson med 10 trioplaceringer i 25 starter. Gik også godt senest her i Aarhus, hvor Martin Andreasens hest var fin anden til Going Joe med Flemming Degn. Bedre startspor end flere af de værste konkurrenter.

OUTSIDEREN: 11 Gourasi er en spændende outsider. Har haft sin træner og medejer Emilie Borreby i sulkyen de seneste mange starter, men denne gang er det tidligere landschampion René Kjær, der har fat i linerne. 12 Cabo Suroeste kan også være en fin chance, men startsporet trækker ned for begge.

CHANCE:       A: 10-5-11-12-1-6              B: 2-3-4-7-8-9          C: -


4. løb

VINDEREN: HER STARTER V4! Og det sker med endnu et amerikanerløb med fuldt felt. 5 Karlo er kommet godt i gang med karrieren med fire sejre allerede. Galopperede senest her i Aarhus, men fik alligevel løb i kroppen, og er sikkert gået frem til denne start. Vinderchance i et meget åbent løb.

MODBUDDET: 10 Entertainment har været med to Aalborg-træner Jeppe Juels rejsehold to gange i træk, dog uden den store succes. Kapaciteten på Hayden Hanover-sønnen er stor, og den har en vis vinderchance på trods af startspor i anden række.

OUTSIDEREN: 9 Keep Z Hyrdehøj vandt en fin sejr her i Aarhus i seneste start, som dog nu er knap halvanden måned siden. Er udmærket inde i løbet, men både V5- og V4-spillerne skal gardere flittigt i dette løb. En hest som 11 Lasse Højgård vinder også snart løb igen, måske bliver det her.

CHANCE:       A: 5-10-9-11                      B: 8-2-4-3-7                       C: 1-12-6

5. løb

VINDEREN: Nyt amerikanerløb, hvor 7 Houston Spring får vindertippet. Fik endelig en sejr senest efter ikke at have haft ret meget racing luck i starterne forinden. Sejrede fra spids, og afviste gode heste som Itsgottobeperfect og Futteflagfis i opløbet. Svært spor, men klart førstevalg.

MODBUDDET: 1 Kopper Dust er lidt hårdt inde på pengene, og har derfor det laveste startspor. Den Christian Lindhardt-trænede hest er lynhurtig fra start, og køres allerhelst i spidsen. Men mod disse hårde modstandere, så kan det godt tænkes, at Birger Jørgensen slipper spids denne gang.

OUTSIDEREN: 11 Banko La Luna har gået godt begge gange den Nicklas Korfitsen-trænede hest har startet her i Aarhus. Er bedst inde på pengene her, og runder mange over de sidste 5-600m af løbet. Andre gode chancer i løbet er 6 Ready For Capri og 2 Knight’n Day Keka.

CHANCE:       A: 7-1-11-6-2                                          B: 3-5-4-10-8-9                  C: -
                          

6. løb

VINDEREN: Et uhyggeligt svært V5-spil afrundes med endnu et amerikanerløb, og mange spillere vælger sikkert at blanke 2 Kings Money. Efter fem sejre i træk, så måtte Bar Hopping-sønnen ”nøjes” med en tredjeplads senest i Sverige. Er brølstærk og kan vinde på ren styrke her.

MODBUDDET: 5 King Of Hammerthor har ikke startet i halvanden måneds tid, men har mange gange gået godt for Skive-træner Kasper Foget, og rammer Foget de rigtige rygge undervejs, så speeder Great Challenger-sønnen forbi mange til slut.

OUTSIDEREN: 11 Klinton Cloc har ikke haft ret meget racing luck på det seneste, og er en hest, der sikkert findes på mange spilleres huskelister. Skal på V5/V4 som en af de første, hvis man ikke blanker Kings Money.

CHANCE:       A: 2           B: 5-11-10-1-3-8-9-12-4-6-7 C: -


7. løb

VINDEREN: Amatørløb hvor man skal bemærke, at der er 40m mellem første og anden volte. Klassehesten i feltet er så afgjort 8 Arm Bri, som ikke har vundet løb et stykke tid, men virker til at stå godt her trods 60m tillæg. Var senest ude mod gode heste som Jomo Cash og New York Lobell.

MODBUDDET: 7 Kombardo Skov er langt bedre end resultatrækken, og plejer at gå godt her i Aarhus, hvor den tidligere på året vandt Grand Prix Consolation med Henrik Lønborg i sulkyen. Køres nu for første gang i løb af sin træner og medejer Kim Madsen, og skal regnes langt fremme her.

OUTSIDEREN: Nyerhvervelsen hos Team Spangenberg 1 Nevada O V bliver outsideren. Gik udmærket i første start i sit nye regi. Missede starten, sad i fjerde par indvendigt undervejs, måtte bakkes fri med 500m til mål, og afsluttede godkendt ude i banen. Nu kender hest og kusk hinanden.

CHANCE:       A: 8-7-1        B: 5-3-6-2-4                       C: -

8. løb

VINDEREN: Efter de store stregspil er slut, så fortsætter løbsdagen med et flerklasseløb for ikke specielt rutinerede heste. 2 Lynet G K gik fremragende senest her i Aarhus, hvor den galopperede stort fra start, men kom flot tilbage, og kom hjem på en 1.17-tid i løbet, som blev vundet småt overlegent af Adrian Kolgjini-trænede Donovan Face. Ligner en god chance her.

MODBUDDET: 6 Shelly vandt senest en fin sejr i Skive i en ganske umulig bane, så tiden skal man ikke lægge alt for meget i. Lillesøsteren til tophesten Reginald Dwight er spillet stenhårdt hver gang, og en sejr i moderat konkurrence som her kan bestemt ikke udelukkes.

OUTSIDEREN: To heste som begge er lynhurtige, men ikke helt stabile, er 7 Kaduhatte og 5 Kahoot Bavnehøj. Kaduhatte galopperede en andenplads væk kort før mål senest i et løb, som Koala Fine vandt. Kahoot Bavnehøj har masser af fart indenbords, men der er ikke tid til galopindslag her.

CHANCE:       A: 2-6-7-5                           B: 1-3-4-9-8                       C: -


9. løb

VINDEREN: SU-Montéformløb hvor hestene er sat rigtig godt op mod hinanden. Klassehesten i feltet ligner 7 Mostpeoplearegood, og derfor er den selvfølgelig også sat ind i løbet med 60m tillæg. Har flere gange mødt nogle af landets bedste montéheste, og bør ”få vinger” mod disse konkurrenter.

MODBUDDET: 5 Maia går hele tiden gode og stabile præstationer, og bekræftede sin form i sulkyløb med Jesper Hein. I forrige start var Maia ude i årets montélicensmesterskab med urutinerede Helena Feltheim, og her får Maia sin ejer og træner Camilla Borum i sadlen igen. Topchance.

OUTSIDEREN: 6 Finegartner virker også til at stå fint inde i løbet med 40m tillæg, og kan måske godt blive hesten, som giver Emilie Bau Lassen sin første karrieresejr. Finegartner gik godt senest som tredje til Spike Day og Elly Torp.

CHANCE:       A: 7-5-6        B: 1-2-4-3     C: -


10. løb

VINDEREN: Sidste løb denne fredag i Aarhus er et almindeligt formløb, hvor 1 Frisk bør stå med kæmpestor vinderchance. Formår den rutinerede amatørkusk Viggo Jensen at køre et rygløb med Panne de Moteur-hoppen, indtil der mangler 3-400m af løbet, så har Frisk en giftig speed.

MODBUDDET: 7 Viola Toft fra samme træningskvarter var først på stregen senest, men blev diskvalificeret for en trængningsepisode. Virker til at være i rigtig fin form, og er samme type som vindertippede Frisk = det handler om at køre rygløb så længe som overhovedet muligt.

OUTSIDEREN: 2 Staro McMillan får en chance mere i tipsrammen, for i mandags gik den i mål med alle kræfter sparet i Skive. Sad i tredje par indvendigt, og Kim Madsen havde masser at køre med, men fik aldrig chancen for at komme fri til angreb. Vinder den tidligere elitehest omsider nu?

CHANCE:       A: 1-7-2        B: 3-10-8-11-9-4-5-6                               C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring