Frodo Cash og Steen Juul ved en tidligere sejr i Aarhus.
Frodo Cash og Steen Juul ved en tidligere sejr i Aarhus.
Fotograf: Ole Hindby

Tipsanalyser Bet25 - alle løb - Aarhus fredag 24. oktober

Fredagsløbene i denne uge køres i Aarhus - Smilets by. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af, så dit smil også kan blive bredere.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Fredagsløbene i Aarhus indledes med et flerklasseløb, hvor Skive-amatøren Martin Andreasens debutant 3 Laban Gardenia får vindertippet. Beer Summit-sønnen gik et godt prøveløb her i Aarhus, og kan sikkert en streg eller to bedre i et rigtigt løb.

MODBUDDET: 8 Tschetan har ikke vundet løb endnu, men har løbet på gode tider i Tyskland, og var senest ude i hård konkurrence mod Florenz G og Fundafor Font på Mariendorf-banen i Berlin, og var klart slået af disse. Har gået højre rundt alle fire karrierestarter ligesom her i Aarhus.

OUTSIDEREN: Debutanten 5 L’anza og næsten-debutanten 6 Spielberg bliver outsidere i kompagniskab. Begge gik ok i deres prøveløb, men har til gengæld også begge to lukket spor i volten her. Har dog rutinerede kuske i sulkyen, og løser det sig bare lidt, så kan de godt være med fremme.

CHANCE:       A: 3-8-5-6     B: 2-7-9-1-4                       C: -

2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! 4 Luna Sotto gik godt i debuten på Lunden, hvor den vandt en sikker sejr foran Kasha og Lovely Me. Trixton-hoppen er helt perfekt inde på pengene her, men spillerne skal naturligvis bemærke, at det er første gang højre rundt i løbssammenhæng.

MODBUDDET: 8 Love Caviar gik virkelig godt i debuten i Lunden-træner Steen Juuls regi, hvor den fløj frem i opløbet til sikker sejr. I forrige start blev det til tredjeplads i en Kriteriumsprøve med kræfter sparet bag Lipa Wee, og så desværre galop i finalen senest. Klar vinderchance her.

OUTSIDEREN: 6 Email Address har stor styrke, og prøves igen højre rundt her i Aarhus, hvor den vandt senest. Det var S J’s Caviar-sønnens første karrieresejr, og siden da har været til salg på en internetauktion, hvor den blev købt tilbage. Godt inde på pengene i dette løb.

CHANCE:       A: 4-8-6        B: 2-1-7-3-5                       C: -

3. løb

VINDEREN: Liga 1-løb hvor det klare vindertip går til den nykårede danmarksmester 7 Frodo Cash, selvom den har det dårligste startspor her. I Mesterskab for Danmark vandt Frodo Cash let efter føring hele løbet mod gode heste som Harpy og Holger Danske, og Zola Boko-sønnen har stor vinderchance her, uanset hvordan løbet bliver kørt. Plejer at gå godt her i Aarhus.

MODBUDDET: 4 Kalles Krisbe Notz har tjent gode penge i årgangsløbene, og 4-åringen kommer her ud i Liga 1 for første gang. Spændende at se, hvordan Executive Caviar-sønnen klarer opgaven, men der bør være en god mulighed for at komme til spids, og så kan ”Kalle” vel gå en 1.12-tid her på 1800m. Bent Svendsen har tidligere vundet tre gange med sin bedre halvdels Kalles Krisbe Notz.

OUTSIDEREN: 6 Even Steven har haft galopskoene på de seneste to starter, men Varenne-sønnen bør i fejlfri udgave være med på stregen.

CHANCE:       A: 7               B: 4-6-5-3-1-2                    C: -


4. løb

VINDEREN: Godt amerikanerløb, hvor 2 La Chris får vindertippet. Laughing Stock-sønnen har besynderligt nok ikke vundet løb endnu i karrierens ti starter, men formen virker til at være god. Blev generet til galop 24. september i en Kriteriumsprøve, men gik en flot ophentning. Senest var La Chris også rigtig godt gående som anden til Get In Your Pj’s, men foran skrappe N Y Raybans On.

MODBUDDET: 6 King Darling vandt senest overlegent på Lunden efter et godt løb i andet par udvendigt og angreb over de sidste 500m. Har tidligere gået godt her i Aarhus, og den fransk-afstammede hest har efterhånden stabiliseret sig, men bryder sig ikke om at få stænk i hovedet.

OUTSIDEREN: 7 Jacobite har nu to løb i kroppen efter sin løbspause på fire måneder, og Aarhus-træner Michael Lønborg kan have lillebroren til Holger Danske og Eddie The Eagle klar til sejr nu. Villiam-sønnen 5 Luke Skywalker S vandt senest sin første sejr, men i mere beskeden konkurrence.

CHANCE:       A: 2-6-7        B: 5-9-1         C: 3-4-8

5. løb

VINDEREN: Nyt amerikanerløb med fuldt startfelt med tolv heste. 6 Kopper Dust er lynhurtig fra start, og trives højre rundt her i Aarhus. Var senest ude med tillæg og gangen før havde den bagspor. Nu er der igen åbent spor, så Birger Jørgensen trykker på speederen fra start. Klar vinderchance!

MODBUDDET: 11 I’m All In skiftede ejer og træningskvarter efter starten i Derbyweekenden, og den afsluttede forrygende senest i Aalborg, selvom den så lidt træg ud på bageste langside. Godt inde på pengene, og hvis Lavec Kronos-sønnen er gået yderligere frem, så er den med på stregen her.

OUTSIDEREN: 5 Jollys Ice kommer med skjult form. Afsluttede rigtig stærkt for Kasper Foget til femteplads i forrige start, og senest sad den langt tilbage undervejs, og kunne ikke tage det fornødne ind i en hastig afslutning mod blandt andre Kingston Flamingo, Mazerati M I & Co.

CHANCE:       A: 6             B: 11-5-12-1-4-7-8-10-2-3-9           C: -
                          

6. løb

VINDEREN: Endnu et ligaløb og igen er det udskrevet som amerikanerløb. 6 Garrido er i topform, og vandt senest en flot spidssejr i Aalborg foran M T Top Notch, selvom den blev lidt bekvem af sig i spidsen i opløbet. Ready Cash-sønnen plejer at være hurtig fra start, og er en vinderchance her.

MODBUDDET: 1 Houston Spring var senest anden til Kingston Flamingo, og andenpladsen kom i hus efter meget sen angrebsplads, hvor Jan Dahlgaard trak sin hest på tværs af banen med 100m til mål, og speedede helt forrygende ind over mål. Med lidt mere racing luck her, så kan den vinde.

OUTSIDEREN: 7 Ibrahim vinder ikke løb på samlebånd, men løber altid med frem. Også senest, hvor den Jeppe Juel-trænede hest blev tredje til Justgivemeareason og Nova, men foran blandt andre Itsgottobeperfect. Godt race!

CHANCE:    A: 6-1-7                B: 3-4-2-11-8-5-10-9     C: -


7. løb

VINDEREN: V4-finalen er et amerikanerløb for klassen op til 25.000 kr. Kun tre af deltagerne har prøvet at vinde løb, og vindertippet går til 1 Kahoot Bavnehøj, som senest vandt en rigtig flot – og lidt overraskende – sejr her i Aarhus. Niels Knudsen har fået genvalg i sulkyen, det kan blive til ny sejr.

MODBUDDET: 2 Kir Royal er en af landschampion og tidligere verdensmester Birger Jørgensens egne træningsheste, og fra et godt startspor, så har Canepa Hanover-hoppen også fin chance. Sad senest bomfast hele opløbet, og gik over mål med masser af kræfter sparet mod Lisotto & Co.

OUTSIDEREN: Den tyske træner Ronald de Beer kommer med 8 Logima Connancy, som endnu ikke har vundet løb, men har gået godt ved flere lejligheder. Også senest i Hamburg, hvor Logima Connancy tog spids, slap til favoritten Cast Iron, og tog en sikker andenplads.

CHANCE:       A: 1-2-8        B: 5-7-3-9-4-6                    C: -

8. løb

VINDEREN: Sidste løb denne fredag er et formløb, hvor 1 Eros Sisa står rigtig godt. Er på rigtig distance her, og fra et perfekt spor i volten, så har Niels Knudsen gode muligheder for at føre hele løbet med sin From Above-søn.

MODBUDDET: 3 Garland Scott er lettet frem til spidsvolten denne gang, og så har Mick Holmarks hest vinderchance alle dage i ugen. Kan somme tider åbne hurtigt, så hvis ikke Niels Knudsen rammer starten helt perfekt med vindertippet, så er Holmark klar på at køre spids med Garland Scott.

OUTSIDEREN: 8 Frisk er også lettet 20m, så den nu kun har 20m tillæg. Til gengæld har den Lars Munk-trænede hest lukket spor i volten, så det kan være Munks egen køretur 9 Viola Toft være en større chance i løbet. Begge heste har en god speed, hvis de kan gemmes væk længst muligt.

CHANCE:       A: 1-3-8-9     B: 5-4-2-6-10-7                  C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring