Donovan Face ved seneste sejr i Aarhus med Aalborg-træner Jeppe Juel i sulkyen.
Donovan Face ved seneste sejr i Aarhus med Aalborg-træner Jeppe Juel i sulkyen.
Fotograf: Ole Hindby

Tipsanalyser Bet25 - alle løb - Aarhus lørdag 6. december

Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus byder på en række gode spilleløb denne lørdag. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Lørdagsløbene i Aarhus indledes med et montéløb, hvor kortene er godt blandet. Freja Steffensen har gjort det godt med 2 Mauro Di Quattro, som bør have fin chance fra spidsvolten.

MODBUDDET: 1 Heartbeat P H har nu tre løb i kroppen efter sin løbspause, og virker til at stå godt inde her. Får en af Danmarks bedste montéryttere Camilla Munk Boeack i sadlen.

OUTSIDEREN: Trine Kløve har ikke redet montéløb siden sit styrt efter mål i Derbyweekenden. Her rider hun 8 Flash De Bucy, som i september måned vandt montéløb på en 1.16-tid fuld vej.

CHANCE:       A: 2-1-8-6     B: 7-4-3-5     C: -


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5! Hvis man bare kunne være sikker på, at 2 Donovan Face gik fejlfrit, så er den jo normalt storvinder her. Vandt på en 1.16-tid her i Aarhus senest, og går den Adrian Kolgjini-trænede Ready Cash-søn dén tid igen, så vinder den jo med 40 meter.

MODBUDDET: 1 Lovely Day går 1.18-tider hver gang, men det er næppe nok til at vinde her. Great Challenger-sønnen kan dog få et perfekt løb undervejs her med trækhjælp fra Donovan Face.

OUTSIDEREN: 3 Level Up galopperede senest som hårdt betroet for Odense-amatøren Jesper Becker. Var trådt fint an i to omstarter, men galopperede så kort efter start i den gyldige start. Forsøges højre rundt for første gang, og kan være en outsider i løbet.

CHANCE:       A: 2                                     B: 1-3-5-4-7-8-6                 C: -


3. løb

VINDEREN: Spændende løb med kun én spidshest og fem gode heste fra 20m tillæg. Så det bliver en omgang ”fang os hvis I kan” for 1 Houston Spring, og da Trophy Catch-sønnen går rigtig gode løb her i Aarhus, og bestemt ikke har været heldig med løbsafviklingerne flere gange, så vindertippes dén.

MODBUDDET: 2 Hurricane K K står fint inde på pengene i dette løb, og trak tilmed et godt spor i volten. Odense-træner René Kjær har to heste med i løbet, og har sat gæstekusk på Hurricane K K, måske fordi han er medejer af Twin Peak? Fin chance her uanset hvad med Nicklas Korfitsen.

OUTSIDEREN: 3 Itsgottobeperfect har gået ene gode løb hos Aarhus-træner Birger Jørgensen. Går både højre og venstre rundt og på alle distancer, så er et tidligt kryds på V5-kuponen uanset hvordan man vender og drejer det.

CHANCE:       A: 1-2-3        B: 4-5-6         C: -

 

4. løb 

VINDEREN: HER STARTER V4! Det er et begynderløb, hvor 7 Kapow Dot Com får vindertippet. Den Brian Crohnager-trænede Cash And Go-søn imponerede reelt i sit prøveløb, hvor den med Dan C G (rutineløb) udvendigt for sig lukkede i 1.16,0 de sidste 500m. Dog kedeligt startspor her i debuten.

MODBUDDET: 9 L’anza er godt inde på pengene i dette løb, men trak så til gengæld et kedeligt startspor i anden række. Gik senest en toptid i sin blot anden start, men tabte alligevel klart til Adrian Kolgjini-trænede Donovan Face. Også en vinderchance her.

OUTSIDEREN: 8 Pierre Schermer var egentlig trådt an til spids i debuten i Skive-træner Morten Juuls regi på hjemmebanen, men slog på en galop allerede før dommertårnet, og så var dén dag spoleret. Prøves denne gang højre rundt, og er løbets fidus.

CHANCE:       A: 7-9-8        B: 5-1-2-3-6                       C: 4


5. løb

VINDEREN: Endnu et flerklasseløb, hvor vindertippet går til 2 Inspired Lights, som senest vandt en flot sejr i Aalborg på sprint. Fik det perfekte løb i ryg på førende Kitty Cross undervejs, og speedede let forbi denne i opløbet. I forrige start var Inspired Lights slået på målfoto af Kadu Moseby.

MODBUDDET: Kasper Foget gør sin første start som A-træner, og det sker med Great Challenger-sønnen 3 Jacobite, som efter en kort periode hos Fogets tidligere arbejdsgiver Morten Friis nu er på Fogets træningsliste. Plejer at gå godt generelt, men især her i Aarhus højrevejen rundt.

OUTSIDEREN: 7 Banko La Luna gik godt i første start for Aalborg-træner Nicklas Korfitsen. Det var med jockey Mads Henriksen i sulkyen, og han har fået genvalg her. Henriksen kørte da også et superløb i ryg på Fighter K J, kom ud med 75m til mål, speedede let forbi, og formåede også at svare op på angreb ude i banen fra Futteflagfis. Bekræftede den gode form senest i Sverige.

CHANCE:       A: 2-3-7        B: 4-5-1-6     C: -

6. løb

VINDEREN: Skive-træner Morten Juul har en rigtig god statistik med 4 L O C, når han selv kører Gasolins lillebror i løb. Går Ens Snapshot-sønnen fejlfrit, så har den stor vinderchance her.

MODBUDDET: 1 Luna Sotto galopperede senest på Nykøbing Falster. Galoppen kom på vej ind i første sving i høj fart, hvor det lignede, at Birger Jørgensen gerne ville frem mod outsideren Keen To Try for at overtage spidsen. Kan ligne en god chance fra spids her.

OUTSIDEREN: 2 Letsdance Gardenia har ikke startet i et par måneder, men står godt inde i dette løb, og uanset om det bliver spids undervejs eller ryg på 1’eren, så er betingelserne ganske gode. 7 Karlo fra lukket spor den næste chance.

CHANCE:       A: 4-1-2-7     B: 3-8-5-6     C: -


7. løb

VINDEREN: 4 Fazimo Trot er ganske vist blevet diskvalificeret for galop to gange i træk, men havde før dét vundet otte (!) gange i træk. Første galop 31. oktober kom i tredje par indvendigt, hvor Fazimo Trot løb og slog med hovedet inden og virkede irriteret over noget. Senest sad Fazimo Trot i dødens den sidste omgang, og var slået midt på opløbet, da galoppen kom. Chancetip som vinder!

MODBUDDET: 2 Mill Dee er lynhurtig fra start, og tilbagevendte Casper Jensen er kommet flot tilbage til løbene, og efter pause siden marts, så har Jensen vundet de to løb, han har kørt i november måned. Kan føre længe her, og måske hele løbet, hvis vindertippet galopperer sig bort igen.

OUTSIDEREN: 5 Going Joe gik godt i første start for Aarhus-amatøren Flemming Degn, og har tidligere jo vundet mange løb i Aarhus-træner Michael Lønborgs regi. Judge Joe-sønnen er hurtig fra start, men tager normalt ikke en længde på Mill Dee – eller gør den? Outsideren her.

CHANCE:       A: 4-2-5        B: 7-6-1-3     C: -


8. løb

VINDEREN: Løbsdagen denne lørdag i Aarhus afrundes med et formløb, hvor 1 Encore Cloc vel næsten ikke kan komme til at stå bedre i et formløb. Rutinerede Kim Holleufer plejer at være god til at køre fra start i voltestart, men man skal tilbage til 2018 for at finde seneste kuskesejr.

MODBUDDET: 4 Frisk er lettet frem til spids denne gang, og så skal man altid se op for den Lars Munk-trænede Panne De Moteur-søn, som har en giftig speed de sidste 200m af et løb. Det bemærkes dog, at Munk selv har valgt at køre en anden hest i løbet.

OUTSIDEREN: Den tidligere årgangsstjerne 5 Staro McMillan burde jo normalt bare vinde et løb som dette, men har ikke just imponeret siden Aarhus-amatøren Kim Madsen købte hesten på auktion. Spor fem i volten er lig med lukket spor her i Aarhus, hvilket jo også trækker ned i chancevurderingen.

CHANCE:       A: 1-4-5        B: 8-7-11-9-10-3-2-6                               C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring