Koogoo Gaagaa ved en tidligere sejr i Skive med Søren Demant Andersen.
Koogoo Gaagaa ved en tidligere sejr i Skive med Søren Demant Andersen.
Fotograf: Flemming Andersen

Tipsanalyser Bet25 - alle løb - Lunden fredag 12. december

Lunden byder på travløb denne store julefrokostfredag. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Fredagsløbene på Lunden indledes med et flerklasseløb, hvor 6 Diamond Head får vindertippet. Den Axel Jacobsen-trænede Walner-søn gik rigtig godt i debuten, hvor den efter dødens en stor del af løbet, til slut blev plukket ned af Steen Juul-trænede Lucky Mom. Trods 20m tillæg og trælst spor i volten, så kan Diamond Head vinde her.

MODBUDDET: Lunden-træner Steen Juul kommer her ud med 5 Lanson, som senest gik fejlfrit i et travløb for første gang, og så blev det til let sejr. Spillerne var stået af Googoo Gaagaa-sønnen, som gav næsten ni gange pengene i vinderspillet. På ny en fin chance uden galop.

OUTSIDEREN: Fra spids bliver 2 Lasmiranda outsideren. Lavec Kronos-hoppen blev godkendt i Odense for tre uger siden, og Nykøbing Falster-træner Anders F. Jensen er skrap til at køre fra start i voltestart, så det ligner spids her. Får dog svært ved at stå imod de to nævnte de sidste 500m.

CHANCE:       A: 6-5                                 B: 2-1-3-4-7-8                    C: -

2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5! Og spillerne skal bemærke, at løbet er med voltestart. Det er et amerikanerløb, og det er interessant at se en hest som 2 Koogoo Gaagaa her. Startede senest i V85 i Sverige, hvor der blev for langt frem efter et løb bagest i feltet undervejs. Spændende med Mønster.

MODBUDDET: 1 Hurricane Photo kan ikke undgå at få et godt løb fra dette spor i volten. S J’s Photo-sønnen er hurtig fra start, og det samme er kusken Bjarke Haagensen. Hurricane Photo skal normalt ikke køres i spids, så derfor er Haagensen interesseret i at slippe, f.eks. til Koogoo Gaagaa.

OUTSIDEREN: 7 Defender Grif er i rigtig god form, men starter her fra et bøvlet spor i volten, idet den har lukket spor. Sidder dog i andet spor direkte, og den rutinerede Lunden-legende Steen Juul skal nok finde de rigtige huller, så Defender Grif får et godt løb. God speed og er fint inde på pengene.

CHANCE:       A: 2-1-7        B: 8-5-4-6-3                       C: -

3. løb

VINDEREN: Amerikanerløb for Klassen op til 25.000 kr. 8 Lucky Mom kom senest til start med to sejre i træk, og var godt på vej mod hattricket, da den galopperede i spids med 750m til mål. Kom flyvende tilbage til andenplads, men var diskvalificeret på dét tidspunkt. Stor vinderchance her.

MODBUDDET: 11 Omar Newport gik sit markant bedste løb i Danmark i seneste start, hvor den sad i spids det meste af løbet. Kunne ikke holde vinderhullets Large Wood lukket inde længere med 200m til mål, og denne kom ud, og speedbesejrede Omar Newport, som dog fik godkendt endda.

OUTSIDEREN: 7 Kimbal har fået en udmærket start på sin karriere, og det skal bemærkes, at Tobin Kronos-sønnen vandt sidste gang Christian Nissen sad i sulkyen. Outsider trods bøvlet startspor.

CHANCE:       A: 8               B: 11-7-6-1-12-9-2-3              C: 10-5-4


4. løb

VINDEREN: Glædeligvis mange heste igen i dette løb, og vindertippet går til 2 I’m A Tiger, der som de fleste andre Bjarke Haagensen-trænede heste er virkelig godt gående for tiden. Er meget hurtig fra start, og køres mod spidsen her, hvorfra den har vinderchance. Godt inde på pengene i løbet.

MODBUDDET: 7 Le Mans var senest til start i Sverige, hvor den fra et iskoldt startspor gik godt, og sluttede som første hest uden for pengene. Nu er startsporet bedre, og konkurrenterne er nok også en tand blidere her end senest i Sverige, hvor Steen Juul-trænede Love Caviar vandt løbet.

OUTSIDEREN: 3 M T Thierry bliver outsideren i løbet. Gik virkelig godt senest i Odense i trøstfinalen i den store Duvil-løbsserie, hvor løbet ikke skulle have været mange meter længere, førend Iver Jessens hest var gået forbi Hurricane Photo. Godt startspor og formpilen peger opad.

CHANCE:       A: 2-7-3        B: 8-11-9-1-4-5-10-6-12    C: -

5. løb

VINDEREN: Løbsdagens bedst sportslige opgør er så afgjort dette løb, hvor 7 Glorius Rain får vindertippet. Seneste start/sejr i Odense var et træningsarbejde på en 1.11,2-tid, landschampion Birger Jørgensen har kørt hesten mange gange og har en god statistik med den, og her trykker han bare pedalen i bund fra start. Får spids ind i første sving, og er en oplagt blank i V4 og V5.

MODBUDDET: 6 Juno vandt jo Dansk Hoppe Derby i fjor, men har ikke været på æresrunde i den svære 5-årssæson, som dog har budt på 119.000 kr. i præmier, så Juno har selv betalt for livets ophold. Juno er en hårdfør dame, som får Aarhus-træner Mads Hviid i sulkyen for første gang.

OUTSIDEREN: 2 Hokita har gået godt i alle tre starter for Skive-træner Morten Friis. Var anden til Glorius Rain i Odense i forrige start, og senest blev der for langt frem til spidskørte Kollund Møbler, men Hokita afsluttede godt, og viste alt vel med formen. Blank 7’eren eller sæt alle på kuponen.

CHANCE:       A: 7                                    B: 6-2-3-5-4-1                    C: -
                          

6. løb

VINDEREN: V5-finalen blev et rigtig godt og jævnbyrdigt langdistanceløb med heste fra tre volter. Flemming Jensen-trænede 8 Julien Sensei er brølstærk, og vil sikkert blive kørt tidligere frem end senest i Skive, hvor den ikke helt kunne følge Jackson La Marc i et speedopgør de sidste 500m.

MODBUDDET: 1 King Darling gik godt senest på den aktuelle distance. Helkiksede starten, og blev på første langside kørt frem i dødens på Kaizen Cash, hvor den så sad resten af løbet. Kæmpede godt på, og holdt hjem til tredjeplads mod gode heste. Denne gang kører chefen Steen Juul selv King Darling.

OUTSIDEREN: Team Lunden-hesten 4 Leicester er spændende i denne sammenhæng, men der er et par ubekendte faktorer. For Leicester har aldrig startet i voltestart i løb, og den har heller aldrig været ude på så lang distance før. Gik rigtig godt senest i Dansk Avlsløb, hvor den afsluttede super til fjerdeplads.

CHANCE:    A: 8-1-4-3            B: 2-10-9-6-7-5              C: -


7. løb

VINDEREN: Et rent amatørløb afrunder V4-spillet, og her kan en hest som 10 Great Friction godt løbe med palmerne. Har ikke startet i knap to måneder, men har gået rigtig godt for unge Oliver Kristoffersen, senest i Sigter Mod Stjernerne-finalen i Odense, hvor den afsluttede godt, men lige netop ikke kom forbi Kick Winner med Jonathan Winther Veel. Fin chance trods 60m tillæg.

MODBUDDET: 7 Kingston Laser virker også til at være godt inde i løbet med kun 20m tillæg, og får den velkørende fynbo Søren Demant Andersen i sulkyen. Gik ikke det store senest i Halmstad efter et godt løb i andet par udvendigt undervejs. Jeppe Juel-trænede Lucky Love vandt dét løb.

OUTSIDEREN: 9 Loaded Olle var det store staldskrig senest her på Lunden, og den vandt da også ganske let med Odense-træner René Kjær i sulkyen. Nu er det Zasja Obel Sørensen, og da Loaded Olle samtidig har 20m tillæg mere her end senest, så må den nøjes med at være outsider.

CHANCE:       A: 10-7-9      B: 2-1-5-6-4-8-3                 C: -

8. løb

VINDEREN: Sprinterløb hvor 2 Global Feather får vindertippet. Sad i vinderhullet, mens Iena Downs og Gendry tog en ordentlig tørn om spidsen i 1.09-fart de første 500m. Kom ud og gik til spids ind mod sidste sving, og forsøgte at stikke væk. Blev indfanget på de sidste meter af Borups Atlas med Søren Johansson. Den Kenneth P. Hansen-trænede hest er sikkert gået frem med dét løb i kroppen.

MODBUDDET: 4 Borups Atlas er med igen her, og det var en femstjernet præstation, som Tobin Kronos-sønnen leverede. Var MEGET langt efter Global Feather med 200m til mål, men kæmpede sig nærmere og til sidst også forbi. Fin chance igen her uanset hvordan løbet bliver kørt.

OUTSIDEREN: 7 Kingston Flamingo er godt gående for tiden, og var godkendt anden senest på Jägersro efter et lidt bøvlet løb. Blev kørt frem i tredje spor efter 800m, kom frem i dødens, pressede sig til spids med 500m hjem, og kunne så ikke svare en rygkørt Mr Fantastic. Bemærk anden række!

CHANCE:       A: 2-4-7        B: 8-6-1-5-3                       C: -


9. løb

VINDEREN: Løbsdagen afsluttes med et formløb efter 1.18,5 hvor 1 Iltempohillstreet får vindertippet. Gik godt senest efter løbspause siden august 2024, og er denne gang lettet frem til spids. Trak tilmed spor et i volten, og har velkørende Victor Ecce i sulkyen.

MODBUDDET: 6 Hulahop gik godt senest i Odense trods 60m tillæg, og det var vel at mærke første start i over to måneder. Med dét løb i kroppen, så har Bjarke Haagensen fin chance i dette løb.

OUTSIDEREN: 2 Izmir kommer igen i tipsrammen. Har været hårdt spillet fire gange i træk, men vinderspillerne har endnu ikke været til udbetaling. Flemming Nielsens
kan meget, men der er ikke tid til galopindslag her.

CHANCE:       A: 1-6-2        B: 3-4-12-11-13-10-9-8-5-7                           C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring