Keep The Money ved en tidligere sejr i Aalborg med Steen Juul i sulkyen.
Keep The Money ved en tidligere sejr i Aalborg med Steen Juul i sulkyen.
Fotograf: Ditte Hesselborg

Tipsanalyser Bet25 - alle løb - Odense fredag 14. november

Der er rigtig gode løb i Odense denne fredag med 2 x Dansk Avlsløb som toppen af kransekagen. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: ”Fynsk fredag” i Odense indledes med et 2-årsløb, hvor 8 Maggi Wee får vindertippet trods et iskoldt startspor. Maggi Wee er lillesøster til Jackie Wee og ikke mindst Lipa Wee, og rygterne om en rigtig fin hest er løbet i forvejen. Sikkert vindertip her.

MODBUDDET: 1 Made By Porsche er en lækker næsten sort Hillustrious-søn, som gik godt trods galop i sin debut i Skive 8. oktober. Nu godt en måned senere har Aarhus-amatøren Morten Melin sin hest klar igen, og den får dygtige Casper M. Nielsen i sulkyen.

OUTSIDEREN: 3 Marianne Banker var spillet hårdt i sin debut efter et godt prøveløb, hvor der blev kørt rigtig stærkt den sidste omgang. Galopperede kort ind mod første sving, men kom tilbage, og galopperede så på ny i sidste sving, netop som den skulle til at sætte kløerne i Magnus Tinghøj. Typisk outsider og en klar vinderchance, hvis Propulsion-hoppen skulle gå fejlfrit.

CHANCE:       A: 8-1-3        B: 6-12-5-11-9-10              C: 2-7-4

2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Og det sker med et flerklasseløb, hvor Skive-træner Morten Juul igen selv vælger at køre 5 L O C. Slog senest gode Livin’ On The Edge i Aalborg, og senest lillebroren startede her i Odense, da vandt den med det meste af opløbet. Klar vinderchance.

MODBUDDET: 7 Love Caviar gik rigtig godt i første start for den levende Lunden-legende Steen Juul, og S J’s Caviar-hoppen har fulgt fint op på det efterfølgende, hvor den blandt andet i forrige start var ude i Dansk Hoppe Kriterium. Senest var den kun kort slået af Email Address i Aarhus.

OUTSIDEREN: Nykøbing Falster-træner Magnus Ladegaard er også på plads i Odense denne fredag, blandt andet med tre deltagere i hoppernes finale af Dansk Avlsløb. Her starter Ladegaard Wishing Stone-hoppen 1 Las Vegas Flamingo, som har stabiliseret sig, og kusken René Kjær vil forsøge at køre et ”fang os hvis I kan”-løb.

CHANCE:       A: 5-7-1        B: 4-2-9-6-8-3                                         C: -

3. løb

VINDEREN: Rigtig godt flerklasseløb, hvor de to tillægsheste kommer på en svær opgave, når de skal give 20m forspring til gode heste. 2 Keep The Money er en virkelig stærk hest, som dog senest ikke kunne give 40 forspring til Kings Money. Køres offensivt her og har klar vinderchance.

MODBUDDET: 1 M T Top Notch er Skive-træner Morten Friis’ valg i løbet af hans to heste. Har gået rigtig godt i de to seneste starter, først som anden til Garrido og senest som anden til New York Lobell, kun slået på målfoto. Og denne gang er M T Top Notch 20m bedre inde end konkurrenten.

OUTSIDEREN: Netop 8 New York Lobell er i hysterisk topform, og gik også godt i en ligafinale fra bagspor senest på Lunden.

CHANCE:       A: 2-1-8        B: 7-3-4-6-5                       C: -


4. løb

VINDEREN: Dansk Avlsløb-finale for hopper, hvor 3 Late Night får vindertippet. Great Challenger-hoppen har gået godt i alle sine starter siden Derbyweekenden, og var i forrige start anden i Dansk Hoppe Kriterium til Lipa Wee. I prøven til denne finale kunne Late Night ikke gøre arbejdet færdigt udvendigt fra på Lovely Lærke, men Lønborg har sikkert tunet hesten frem til denne start.

MODBUDDET: 1 Lovely Lærke bør kunne være hurtig nok til at holde spids fra indersporet. Havde også spids i sin prøve, hvor den til slut afviste Late Night kort men sikkert. Vandt tilmed i en klart hurtigere tidsnotering end den anden prøve, og Dominion Beach-hoppen skal være en topchance, uanset om Birger Jørgensen kører spids eller slipper til Luna Vang eller Late Night.

OUTSIDEREN: 2 Luna Vang er hurtig fra start, og får et godt løb fra dette startspor, nærmest uanset hvad Aalborg-træner Nicklas Korfitsen gør. Var under isen i Dansk Hoppe Kriterium, men gik markant bedre i prøven til denne finale. Glem eller ikke 5 Lux, som mystisk nok ikke har vundet løb endnu i karrieren. Fik sen angrebsplads både i Hoppe Kriteriet og i prøven, så er løbets joker her.

CHANCE:       A: 3-1-2-5     B: 4-9-10-8-6-7-12-11       C: -

5. løb

VINDEREN: Nyt flerklasseløb og det er ganske svært at bene ud. 3 Kramersking trives som en fisk i vandet på hjemmebanen, og vandt senest småt overlegent på en fin tidsnotering foran Steen Juul-trænede Lemmy. En gentagelse af dén præstation er lig med stor vinderchance.

MODBUDDET: 1 Lisotto har fået en fin start på sin karriere, og trak et godt spor i volten her fra spids. Har været meget hurtig fra start i autostart, og Aalborg-træner Nicklas Korfitsen kan sikkert formå at konvertere det til voltestart også. Viste tidsmæssigt alt vel med formen senest i Skive.

OUTSIDEREN: Peter Falck-trænede 4 Knoxton Cash har gang i en god sæson. Var kort slået i forrige start i Sverige, og senest var Knoxton Cash tredje til gode heste som Leader Wood og Mazerati M I. Readly Express-sønnen får igen sin medejer Søren Demant Andersen i sulkyen.

CHANCE:       A: 3-1-4        B: 10-5-9-6-11-7-2-8                               C: -
                          

6. løb

VINDEREN: Dansk Avlsløb for hingste/vallakker får en favorit i form af 1 Lee Marvin, som er lynhamrende hurtig fra start, og bør kunne svare indersporet op til spids her. Vandt kort men sikkert i sin prøve foran Last Blood, og den Jan Friis-trænede hest skal have stor vinderchance her.

MODBUDDET: 4 Labour Spring er også hurtig fra start, men tager normalt set ikke en længde på Lee Marvin ind mod første sving. Har stor kapacitet, og kan vinde sæsonens anden storløbssejr her.

OUTSIDEREN: Jeppe Juel-trænede 3 Luigi har hele karrieren været blandt årgangens top. Gik sæsonens bedste løb i Kriterium Consolation 12. oktober på Lunden, og gik også pænt i prøven til denne finale.

CHANCE:   A: 1-4-3-2           B: 7-10-5-9                      C: 12-6-8-11


7. løb

VINDEREN: V4-finalen er et 1.16,5-handicap, hvor vindertippet går til 7 Ferrari Gardenia, som har været i decideret kanonform de seneste måneder. Kedeligt spor i volten her, men det løser den dygtige Kaj Jensen-jockey Mathias Jensen sikkert. Vinderchance hvis det løser sig bare det mindste.

MODBUDDET: 10 Eagle Bat plejer at møde rigtig gode heste, hvilket de høje odds de seneste starter jo også afspejler. Forrige start 3. oktober var f.eks. DM for Hopper mod Gabi Kyvsgård & Co, og senest var Jesper Beckers hoppe ude mod Happyrun Cloc, Forest Jet m.fl. Dog svært med 20m.

OUTSIDEREN: 11 Hernando har endnu sværere betingelser med hele 40m tillæg, så løbets formberegner regner med, at den Peter Falck-trænede hest kan gå under 1.15,0 her. Det kan den sikkert også, og S J’s Photo-sønnen mødte skrappe heste som New York Lobell og M T Top Notch.

CHANCE:       A: 7-10-11    B: 9-8-6-5-2-3-1-4             C: -


8. løb

VINDEREN: Hoppeløb uden loft, og dermed er nogle af de bedste dansktrænede hopper meldt til start her. Dog kun fem styks, hvilket i sig selv er ærgerligt. Storfavoritten i løbet bliver Flemming Jensen-trænede 3 Glorius Rain, også selvom Jensen har valgt at køre Iloveyou Butcher. Birger Jørgensen har kørt hesten fem gange med fire sejre som resultat. ”Spids og slut!” her.

MODBUDDET: 2 Juno startede senest for fem uger siden i DM for Hopper her på banen, hvor den tidligere Hoppe Derby-vinder blev anden til Gabi Kyvsgård, som på dagen ikke kunne besejres. Fik et hårdt løb, og her trykker Henrik Lønborg på speederen fra start. Juno bør kunne tage sig forbi indvendige Hokita, og så slipper Lønborg til Glorius Rain, og kan dermed blive anden i løbet.

OUTSIDEREN: 5 Iloveyou Butcher har haft en udmærket sæson med mere end 100.000 kr. i indtjening. Har været kørt af Birger Jørgensen de seneste tre starter, men nu er det altså Flemming Jensen selv, der sidder i sulkyen. Stor kapacitet og er med på målfotoet.

CHANCE:       A: 3                                    B: 2-5-1-4     C: -

9. løb

VINDEREN: Begynderløb med autostart, hvor der har været fri lodtrækning om startsporene. Nicklas Korfitsen-trænede 7 Moor Jeting galopperede stort i starten af løbet senest i Skive, og trods en flot ophentning, så klarede Calgary Games-sønnen ikke for alvor at gå i infight med Magnus Tinghøj.

MODBUDDET: 8 Junique galopperede kæmpestort fra start senest i sin galop, men gik sidenhen et godt løb, og gik med fuld fart over mål. Iskoldt startspor her, men kapaciteten virker god.

OUTSIDEREN: 5 Feel Kronos har været spillet hårdt i begge sine starter
indtil videre. Kommer nu tilbage efter to måneders løbspause – klar joker!

CHANCE:       A: 7-8-5        B: 3-2-1-6-4      C: 9


10. løb

VINDEREN: En forhåbentlig flot løbsdag afrundes med et formløb, hvor 1 Danger Gardenia ligner et godt vinderbud. Den røde Our Love-søn viser gryende form, men har ikke vundet løb endnu i år. Første sæsonsejr kan komme her med den unge komet Adam Køhler i sulkyen.

MODBUDDET: 9 Follow Me Now går også godt fra 20m tillæg, og Odense-amatøren Monica Fentz plejer at være god til at sende hestene fra start i voltestart, i særdeleshed på hjemmebanen. Med et godt rygløb, så runder Follow Me Now mange – alle? – over de sidste 3-400m af løbet.

OUTSIDEREN: 3 Grev Farquaard gik godt i to starter i oktober, og blev spillet hårdt senest, hvor det dog blev til galop. Har aldrig vundet løb i 49 karrierestarter, og det er heller ikke sikkert, at Ens Snapshot-sønnen aflægger sin maidentitel her, men den står godt inde i løbet.

CHANCE:       A: 1-9-3        B: 2-4-5-14-15-11-10-8-7-6-12-13         C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring