Tipsanalyser Bet25 - Fredag 10. oktober Aalborg
10-10-2025 07:32:17Der er løb i Aalborg denne fredag som optakt til en stor trav-weekend med storløb både på Lunden og Solvalla. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Fredagsløbene i Aalborg indledes med et 2-årsløb, hvor der ikke er nogen begrænsning mht. hverken nationalitet eller indtjening. Vindertippet går til 2 Cecilia Banker, som vandt en kort sejr i Skive senest foran førende Malibu Bay. Tiden skal man ikke lægge alverden i.
MODBUDDET: 3 Mynte Moseby var senest ude i Jydsk 2-årings Grand Prx, hvor det dog blev til en tidlig galop, og så var dén dag ødelagt. Viste gode ting i sine to første karrierestarter, og kender sandsynligvis Aalborg-banen som sin egen bukselomme fra den daglige træning samt prøveløbet. 
OUTSIDEREN: 1 Madonna C N var også ude i Jydsk 2-årings Grand Prix senest, og sluttede som første hest uden for præmierækken. Var fin i første karrierestart som tredje til Mester C N og Milady, men skal nu venstre rundt for første gang i løbssammenhæng, prøveløbet undtaget.
CHANCE:       A: 2-3-1        B: 4-5                                  C: -
2. løb
VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Og det sker med et jævnbyrdigt amerikanerløb, hvor vindertippet går til 4 Red Madonna. Vandt sikkert i debuten, men var senest slået af Kong Arthur og Email Address. Gik dog i dødens på Kong Arthur hele løbet, og fik bestemt godkendt endda.
MODBUDDET: Netop 10 Kong Arthur er med igen, men fra dette startspor bliver det naturligvis ikke til spids direkte. Vandt meget let senest, så formen er i orden, og det får sikkert Aarhus-træner Michael Lønborg til at styre offensivt med den Marianne Mechlenburg-trænede Tobin Kronos-søn.
OUTSIDEREN: 3 Kahlua vandt en kort sejr 12. september via open stretch, og var senest ude med svære betingelser med 20m tillæg og svært spor i volten i Odense. Nu er startsporet fint, og konkurrencen virker passende, så Great Challenger-hoppen kan sagtens løbe med frem her.
CHANCE:       A: 4-10          B: 3-2-5-9-1-6                    C: 8-7
3. løb
VINDEREN: V5-spillet fortsætter med et jockeyløb, hvor man godt kunne have ønsket sig flere heste til start. 5 Kaxi Brogård har gået godt gennem længere tid, og var senest tredje til Kermit og Kajser fra bagspor. Er godt inde i løbet på pengene, og kommer ud med Mathias Jensen, som kender hesten.
MODBUDDET: 2 I’m Dynamite har indtil videre været klart bedst højre rundt i Aarhus, men nu forsøges den Marc Bæk-trænede hest igen højre rundt, hvor det dog blev til galop på Lunden sidste gang man prøve dét. Får rutinerede Kenneth Andersen i sulkyen, fin chance uden galop.
OUTSIDEREN: 6 King Of Hammerthor har været ude i stenhård
konkurrence på det seneste, og var senest ude i Store Pris Consolation
mod Koogoo Gaagaa & Co fra bagspor. Går ned i konkurrence her.
CHANCE:      A: 5                B: 2-6-3-1-4                        C: -
4. løb
 
VINDEREN: Langdistanceløb hvor det kan ligne sejr til Leo Søndergaard Larsen-trænede 1 Garrido, som senest var ude på stayerdistancen på Aalborg Store Pris-dagen, hvor den gjorde det godt som anden til Flemming Jensen-trænede Julien Sensei. Her kunne det ligne ”spids og slut!”.
MODBUDDET: 4 Ib kommer fra Aalborg-træner Nicklas Korfitsens træningskvarter, og har nu to starter i kroppen efter meget lang løbspause. Rigtig godt inde på pengene i forhold til grænsen for tillæg, og viste fin form senest som tredje til Justgivemeareason og Ingmar Banker.
OUTSIDEREN: Resten af feltet kan sådan set sættes som outsider, men vi går med Jeppe Rask-trænede 5 Jeteye Boom Bay som nu har to løb i kroppen efter pause, og faktisk i bund og grund er en fin hest. Svært spor i volten, men får Jeppe Rask vendt godt rundt, så har Jeteye Boom Bay chance.
CHANCE:       A: 1-4                                  B: 5-3-6-7-2                        C: -
5. løb
VINDEREN: Amerikanerløb som samtidig er et amatørløb. Der er virkelig brug for garderingerne i både V5 og V4, men et af de første krydser er 12 Koroleva San, selvom den russiske hest tidligere har været klart bedst fra spids. Gik godt i Derbyweekenden bag gode heste som Kollund Møbler og Get In Your Pj’s, som begge stod 40m foran fra start. Kedeligt startspor og ikke noget sikkert vindertip.
MODBUDDET: 11 Houdini Shadow kommer tilbage til løbene efter to en halv måneder løbspause. Lindy Lane-sønnen er en rigtig fin model, der ligesom vindertippet er klart bedst fra spids. Det er umuligt her, men til gengæld er Houdini Shadow godt inde i løbet på pengene. 
OUTSIDEREN: 6 Marilyn kan være den helt sjove her. Har været i træning hos Skive-træner Morten Juul siden Derbyweekenden, og den tidligere Lillian Uglebjerg-hest kan godt være et kryds værd på V5 og V4 med Dennis Kristiansen i sulkyen. ”Smeden fra Skive” har haft fin succes i denne sæson med tre sejre, to andenpladser og en tredjeplads i syv starter.
CHANCE:       A: 12-11-6-3-9-4                B: 7-2-10-5   C: 1-8
                           
6. løb
VINDEREN: V5-finalen er et flerklasseløb, hvor vindertippet går til 2 Ingar Halbak, som er kommet rigtig stærkt i gang med karrieren med fire sejre i fem starter. Kommer Aalborg-træner Anders Pedersen til spids med Okay Bee-sønnen, så har den stor vinderchance.
MODBUDDET: 3 Entertainment vandt senest en flot og kort sejr foran staldkammeraten Leonora By Hans. Virker ikke til at være lige så ustabil, som resultatrækken umiddelbart kunne indikere, og uden uheld på rejsen, så slutter Hayden Hanover-sønnen langt fremme på målfotoet her.
OUTSIDEREN: 6 Nanna Silvio er lynhamrende hurtig, og var senest
ude mod gode heste som Kingston Flamingo, I’m A Gardenia og Wizer
senest i Skive. Uden galop, så kan Sabina Gammelgaards hest vinde.
CHANCE:     A: 2-3              B: 6-8-5-4-1-7    C: -
7. løb
VINDEREN: V4-finalen afrundes med et 1.16-handicap, hvor spidshestene således er sat ind i løbet efter dén tid. Hestene fra 20m skal så kunne 1.15,2 og det bør en hest som 10 J J sagtens kunne løbe. Den Jeppe Juel-trænede hest kom senest i comeback efter et halvt års løbspause, og gjorde det fint bag gode heste som Twin Peak, Reginald Dwight, Gabriel Cross og Conair M. Vinderchance her.
MODBUDDET: 7 Kuarato Heot er en stærk franskmand, som ganske vist står med to galopper i resultatrækken, men alligevel har Eridan-sønnen stabiliseret sig siden den kom til Aalborg-træner Anders Pedersens træningskvarter. Svært spor i volten, men fin chance på klassen. 
OUTSIDEREN: Nævnte Anders Pedersen har valgt at køre 6 Otis Dragon i løbet, og det kan måske lige så meget handle om, at landschampion Birger Jørgensen har et godt tag på Kuarato Heot. Otis Dragon galopperede senest i Skive i hård konkurrence, men har ellers gjort det godt gennem længere tid. Husk også 2 Jessie, som René Kjær meldte om som snarlig vinder efter starten 10. september.
CHANCE:       A: 10-7-6-2                         B: 9-8-1-5-3-4                    C: -
8. løb
VINDEREN: Begynderløb for heste med max 7.000 kr. på præmiekontoen. Der er fuldt hus her, og vindertippet går til debuterende 9 Lunalyn, som er lillesøster til kapable Going Joe fra samme ejer. Lunalyn gik et godt prøveløb i Aalborg Store Pris-weekenden og kan vinde trods bagspor.
MODBUDDET: Aalborg-træner Kent Friborg træner vindertippet, men har selv valgt at køre Michael’s Turn-sønnen 4 Leonardo P, som var stenhårdt spillet senest her i Aalborg. Blev dog til slut slået på målfoto af Laguardia med Mike Kristensen. Fin chance igen fra et godt startspor.
OUTSIDEREN: 7 Knight For Real gik godt i sin debut her i Aalborg. Tog spids direkte, men slap den igen efter 600m, da 16:10-favoritten Leika Time kom frem og spurgte om den. Fulgte godt med ind over mål til andenplads, som var max uddeling på dén måde, løbet blev kørt på. Fin chance igen.
CHANCE:       A: 9-4-7        B: 10-1-8-5-2-11-12-3-6    C: -
9. løb
VINDEREN: Fredagsløbene i Aalborg afsluttes med et formløb, hvor man skal bemærke, at distancen er sprint. 2 Emma D er lynhurtig fra start, og Frederik Kragh Olsen er god til at finde fra start i voltestart. Virker til at være på vej frem i form, og køres i spids så længe der er benzin på tanken.
MODBUDDET: 1 Herbie Gin har været spillet hårdt mange gange i træk, men vinderspillerne venter stadig på at komme til udbetaling. Her kan det blive helt perfekt med ryg på Emma D en stor del af løbet, og så kan Michael Friborg Skærbæk håbe på, at der bliver plads til angreb i opløbet.
OUTSIDEREN: 4 Lucky Win er altid en chance fra spids i et formløb.
Galopperede senest som hårdt betroet, men får en chance mere her.
CHANCE:   A: 2-1-4            B: 3-5-8-11-14-15-6-7-9-13-10-12         C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk 
									
										
