Luigi vinder sin Grand Circle-prøve foran Lee Marvin for 16 dage siden.
Luigi vinder sin Grand Circle-prøve foran Lee Marvin for 16 dage siden.
Fotograf: Ditte Hesselborg

Tipsanalyser Bet25 - Fredag 11. juli Aalborg

Der er Grand Circle på programmet fredag eftermiddag i Aalborg, hvor der både er V5 og V4. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.

Du kan også downloade tipsanalyserne som PDF-fil HER.

Herunder kan du se et eksempel på en tipsanalyse. Det er til 6. løb, som er Grand Circle 3-års Championatet. Her tror de fleste spillere og eksperter på en duel mellem Luigi og Lonesomerider.

VINDEREN: Grand Circle 3-års Championat ligner en duel mellem Jeppe Juel-trænede 3 Luigi og Peter Rudbeck-trænede Lonesomerider. Luigi får vindertippet efter sin flotte præstation i prøven, hvor den plukkede førende Lee Marvin ned i opløbet, selvom den havde ført an undervejs i dét tempo, som passede kusken Birger Jørgensen. Jeppe Juel sad i tredje par udvendigt undervejs med Luigi, som blev sendt i angreb med 600m til mål. I opløbet lignede det, at Luigi bare VILLE forbi Lee Marvin, og sejren blev til slut ganske sikker. 

MODBUDDET: Den anden store vinderchance i løbet er Peter Rudbeck-trænede 2 Lonesomerider, som vandt sin prøve helt og aldeles uproblematisk for Jan Dahlgaard. Den sorte Power-søn har et lækkert trav, og det er vel ikke helt utænkeligt, at Rudbeck vil prøve at lette Lonesomerider i balancen. Har gået med sko rundt om i samtlige karrierestarter.

OUTSIDEREN: Outsidere i løbet er der flere af. Den største er naturligvis 1 Lee Marvin, som fik lov til at tage indersporet i lodtrækningen om startspor. Det er selvfølgelig en fordel for en startkanon som den Jan Friis-trænede Nuncio-søn jo er. Birger Jørgensen trykker på speederen her, og det er ikke utænkeligt, at Lee Marvin skal køres i spids i finalen. Om Jørgensen slipper spidsen fra sig, kommer sikkert også an på, hvor tidligt – og hvor hurtigt – Luigi eller Lonesomerider kommer frem. For andre end dé to slipper Jørgensen ikke til.

CHANCE:         A: 3-2-1            B: 6-4-5-9-7        C: 10-11-8-12

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring