Know Your Shadow med sin træner Morten Juul.
Know Your Shadow med sin træner Morten Juul.
Fotograf: Ditte Hesselborg

Tipsanalyser Bet25 - Fredag 3. september Odense

Der er DM for Hopper denne fredag i Odense samt mange andre gode spilleløb. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne fredag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.

1. løb

VINDEREN: Løbsdagen med DM for Hopper som hovedbegivenhed (6. løb) indledes med et 2-årsløb, hvor Steen Juul-trænede 1 Monkey Osted Antik får vindertippet. International Moni-sønnen gik et godt prøveløb i Derbyweekenden, og kan vinde her i et lille felt.

MODBUDDET: Aalborg-træner Nicklas Korfitsen stiller med to heste, men da chefen selv er udelukket, så er der gæstekuske på begge hestene. Jockey Mads Henriksen har sandsynligvis været førstevælger, og han kører Maharajah-sønnen 2 Marius Vang, som er lillebror til gode heste som Jubii Vang og Fighter Vang. Fin chance her.

OUTSIDEREN: 3 Madame gik et godt prøveløb i Aalborg Store Pris-weekenden, og som lillesøster til Kohkahycumest og Lady Trize, så er Madame ligesom Marius Vang også arveligt belastet med et vist forventningspres. Køres ligesom i prøveløbet af Aalborg-træner Casper M. Nielsen.

CHANCE:        A: 1-2-3        B: 5-4                                 C: -
 

2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Og det sker i et lille felt med kun seks heste i klassen under 800.000 kr. Der er gode heste med i feltet, og Jeppe Juel-trænede 1 Daniel Hazelaar vandt sporlodtrækningen, og Juel vælger helt sikkert at trykke på speederen fra start. Har siddet fast med kræfter sparet flere gange på det seneste, så her ligner det spids så længe lampen lyser.

MODBUDDET: 5 Raket Brodde gik et kanonløb senest på Lunden, hvor den – mod forventning – ikke blev fyret af fra start, men fik et afventende løb, hvorefter den kunne afgøre let på speed i opløbet. Vandt på en 1.10-tid, så formen er helt i zenit. Men bliver taktikken den samme som senest – eller trykker kusken Kasper Foget på nitrogenknappen, når startbilen slipper?

OUTSIDEREN: 6 Thewinnertakeitall var anden til Raket Brodde senest på Lunden, men er havnet skidt til med yderste startspor her. Har normalt ikke chance for at komme til spids direkte, så det bliver et afventende løb her. 2 Enforalle P er en topsprinter og skal også på V5-kuponen.

CHANCE:       A: 1-5-6-2     B: 3-4                                 C: -

3. løb

VINDEREN: Fredagens montéløb er et voltestartsløb, hvor 1 Koko K vandt lodtrækningen, og fik et helt perfekt spor et. Derfra kan den Knud Mønster-trænede hest med datteren Michelle Mønster i sadlen føre fra start til mål. Wishing Stone-hoppen har vist fin flair for montédisciplinen.

MODBUDDET: 3 Jeppe har også vist sig at være skrap til montéløb, og var slået af netop Koko K ved starten i Derbyweekenden. Bekræftede senest sin gode form via andenplads til Luna Lovegood i sulkyløb med Christian Sejer i sulkyen i Store Pris-weekenden.

OUTSIDEREN: 9 Muscle Crown er rigtig godt inde i løbet på pengene, og bliver løbets outsider sammen med Mette Carlsens 8 Spike Day.

CHANCE:    A: 1-3-9-8    B: 2-10-5           C: 6-4-7


4. løb

VINDEREN: Ligaløb for klassen op til 250.000 kr. Vindertippet går til den Peter Ømark Andersen-trænede sejrsmaskine 3 Justgivemeareason, som Ømark de seneste måneder har overladt til andre kuske, selvom han selv er ganske habil i en sulky. Justgivemeareason står med ”stakit” i resultatrækken, og da den er fint inde på pengene, så er det svært at tippe imod hesten her.

MODBUDDET: 7 Itsgottobeperfect har været i god form i månedsvis, og selvom Scarlet Knight-sønnen er havnet skidt til her langt ude på startbilens vinge. Den regerende og kommende landschampion Birger Jørgensen får det sikkert løst optimalt alligevel, og Itsgottobeperfect er en klar vinderchance her, hvis den får budt det rette rygløb undervejs.

OUTSIDEREN: Der skal afkrydses mange heste på V4 og V5 i denne afdeling, og heste som Morten Juul-trænede 8 Simply The Best samt 12 Alessio, 5 Nova, 6 Ice Cool Surprise, 2 Caleb Zack L G og 10 Hurricane P er alle i virkelig god form, og kan alle vinde med det rette løbsoplæg.

CHANCE:       A: 3-7-8-12-5-6-2-10                              B: 4-9-1-11   C: -

5. løb

VINDEREN: Det traditionsrige Rudolf Jensens Mindeløb er et løb for 4-årige hopper uden loft. Skive-træner Morten Juul stiller med 1 Know Your Shadow, som vandt sporlodtrækningen, og har gode muligheder for at føre fra start til mål her, hvis den kan holde Kiwi Shadow væk de første 150m.

MODBUDDET: 5 Karla Di Damgård gik et topløb i Hoppe Derbyet, hvor Papagayo E-hoppen trods dødens hele løbet blev tredje i 1.12,3a/2000m til Kilimanjaro Face og Kaley D C. Får denne gang Aalborg-træner Jeppe Juel i sulkyen, og er med langt fremme på målfotoet.

OUTSIDEREN: 3 Kattejammer Cash har bøvlet med dårlige startspor de seneste fire starter. Afsluttede forrygende i Hoppe Derby Consolation i forrige start, og gik også godt senest i Aalborg Hoppechampionat mod Kaley D C & Co.

CHANCE:       A: 1-5-3        B: 6-2-4-7     C: -
                          

6. løb

VINDEREN: DM for Hopper med 100.000 kr. i førstepræmie er et åbent opgør, hvor 6 Gabi Kyvsgård får vindertippet. Den Nicklas Korfitsen-trænede hest er både hurtig fra start, og kan afslutte stærkt med det rette rygløb. Med flere startkanoner indvendigt for, så kunne det ligne et rygløb denne gang.

MODBUDDET: 4 Go On Gardenia gik rigtig godt senest i Aalborg mod flere af dagens modstandere. Speedede godt i opløbet i et forkørt løb, og gik med fuld fart over mål. Har ikke vundet løb de seneste to sæsoner, og løber i stenhård konkurrence hver eneste gang. Pludselig sidder Go On Gardenia der!

OUTSIDEREN: De to Michael Lønborg-heste 7 Juno og 5 Harper bliver outsiderne. Juno afsluttede forrygende senest, mens Harper blev træt fra spids, men kan meget bedre. Toprace dette her!

CHANCE:   A: 6-4-7-5-8    B: 9-10-1-3-2-11   C: -


7. løb

VINDEREN: V4-finalen er et 1.17,5-handicap, hvor den tidligere Derby-deltager 3 Diamond Is Rough får vindertippet. Har ganske vist ikke vundet løb siden september 2023, men har også tit haft store tillæg i formløbssammenhæng. Nu står Mariann Thorups hest fra spids – klar vinderchance.

MODBUDDET: 4 Flash De Bucy plejer også at starte fra tillæg i denne type løb, men nu tørner den Kim Madsen-trænede hest ud fra spids, og med de seneste tider i montéløbene in mente, så skal den franske hest være en god vinderchance i et løb som dette.

OUTSIDEREN: 8 Dream Hastrup er også i kanonform for tiden. Var senest ude mod Kingston Laser og Kangaroo, og i forrige start var det heste som Keep The Money, Suarez D og Røde Orm, som den Monica Fentz-trænede hest var ude mod. God chance her trods 20m tillæg.

CHANCE:       A: 3-4-8        B: 10-13-5-7-9-11-1-12-6-2               C: -

8. løb

VINDEREN: Spændende løb med blot seks heste til start, hvor spillerne skal være opmærksomme på, at løbet afvikles med voltestart. 3 Lemmy vandt senest en flot sejr i Aalborg foran Edz og Komsåtessa, og kommer Steen Juul tidligt til spids med sin Traders-søn, så kan den vinde.

MODBUDDET: 6 Kramersking har fået en fin start på karrieren. Fik et hårdt løb i dødens senest, og blev vel også påvirket af noget tumult med en galopperende hest og en spidshest, der brød ud i banen med 500m til mål. Har Bjarke Christensens hest lidt mere racing luck her, så er den med på stregen.

OUTSIDEREN: 4 Gaagaa Pearl har gjort det godt i starten af sine karriere, men har mystisk nok endnu ikke vundet løb. Jo flere penge Googoo Gaagaa-hoppen tjener jo sværere bliver det, men de to favoritter skal ikke have meget uheld med på vejen, før Gaagaa Pearl kan vinde dette løb.

CHANCE:       A: 3-6-4        B: 1-2                                 C: 5


9. løb
 

VINDEREN: Der afsluttes med et løb for de unge kuske i ”Sigter Mod Stjernerne” løbsserien. Den bliver næppe favorit i løbet, men 2 Kozmo Von Hyrdehøj er KLART bedre end resultatrækken, og blev senest kørt ned rundt sidste sving med en topplacering på gaflen. Var sandsynligvis blevet anden eller tredje i løbet, som Lemmy vandt på en 1.16-tid, og får her velkørende Frederik Kragh-Olsen i sulkyen.

MODBUDDET: 10 Jay Jay er klassehesten i feltet, og har derfor 40m tillæg. Var senest tredje i finalen i Amatør Elite Cup på Derbydagen til Inter og Songbird, og trods tillægget her, så har Jay Jay vinderchance. Sidder den med i en god ryg undervejs, så runder den mange over de sidste 4-500m.

OUTSIDEREN: 5 Kaizen Cash er den naturlige outsider i løbet. Var tæt på at kvalificere sig til Dansk Trav Derby, og har derefter haft startspor tolv to gange i træk. Kan sagtens vinde her.

CHANCE:     A: 2-10-5       B: 4-6-7          C: 8-3-1-9

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring