Kredsen omkring Stonefire U S efter sejren i Åbningsløbet 13. april 2025.
Kredsen omkring Stonefire U S efter sejren i Åbningsløbet 13. april 2025.
Fotograf: Torben Ager

Tipsanalyser Bet25 - Lørdag 17. maj Bornholm

Der er V65 på menuen i aften til Saturday Night Racing på Bornholm. Som altid kan du få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.

Du kan også downloade tipsanalyserne som PDF-fil HER.

Herunder kan du se et eksempel på en tipsanalyse. Det er til 8. løb, hvor Bornholms bedste hest 2 Stonefire U S forventes at gå alene over banen, og holdes som A-chance som eneste hest.


VINDEREN: Løbsdagen, V65 og V4 afrundes med dagens bedste løb, som er forbeholdt hurtigklassen. Vindertippet går uden tøven til 2 Stonefire U S, som fremstår som Bornholms bedste hest. Vandt overlegent i sæsondebuten 13. april, og galopperede senest en topplacering væk senest ind mod sidste sving med Aarhus-træner Michael Lønborg i sulkyen. Her ligner det ”Spids og blomster!”.

MODBUDDET: 3 Apollo Damgård var med i samme løb som Stonefire U S senest, men kom aldrig rigtig ind i legen fra sit bagspor. I sæsondebuten var Apollo Damgård anden til Stonefire U S, dog uden på nogen måde at kunne true den. Godt startspor her til den starthurtige hest, som med lidt held kan få et løb på storfavoritten undervejs. Den første man garderer med, såfremt Stonefire U S skulle slå på en galop igen.

OUTSIDEREN: 8 Bonny Boy vandt en flot sejr fra spids senest, hvilket naturligvis bliver umuligt at få her. Formen virker dog god på den Frank Mikkelsen-trænede hest. Se også op for 5 M T Reed, som ikke er den store vindertype, men altid afslutter godt.

CHANCE:       A: 2              B: 3-8-5-4-1-10-6-9                    C: 7

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring