Tipsanalyser Bet25 - Lørdag 28. juni Aarhus
28-06-2025 09:09:23Grand Prix-lørdag i Aarhus med topløb på programmet. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.
Du kan også downloade tipsanalyserne som PDF-fil HER.
Herunder kan du se et eksempel på en tipsanalyse. Det er til 6. løb, som er dagens hovedbegivenhed, Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.
VINDEREN: Grand Prix-lørdagens højdepunkt er selvfølgelig Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, hvor kampen om sejren som udgangspunkt bliver en duel mellem Kaley D C og Keen Lady Josselyn. Vindertippet går til den Michael Lønborg-trænede 3 Kaley D C, som trives som en fisk i vandet højre rundt her i Aarhus, og som vandt sin Grand Prix-prøve ganske ubesværet. I forrige start vandt Wishing Stone-hoppen Hoppesprinten i Odense på en 1.12-tid, og generelt fremstår Kaley D C som en af årgangens allerbedste hopper.
MODBUDDET: Den levende Lunden-legende Steen Juul kaldes også ”Mr. Grand Prix”, og det er naturligvis på grund af de mange sejre i Grand Prix-regi. I dette års udgave af Hoppe Grand Prixet har Juul også stor vinderchance med 1 Keen Lady Josselyn, som også vandt sin Grand Prix-prøve ganske let. Steen Juul har sidenhen udtalt, at han gerne ville have kørt et rygløb med Keen Lady Josselyn, men det var ikke muligt. I forrige start var Maharajah-hoppen bleg fra spids i Hoppesprinten, men fra dette startspor har Juul i hvert fald mulighed for at køre det ønskede rygløb – dog med risiko for at komme til at sidde fast.
OUTSIDEREN: Nykøbing Falster-træner Magnus Ladegaard er på vej til sin bedste sæson, siden han gjorde comeback som professionel travtræner. Her bringer han Wicker Hanover-hoppen 2 Kash Shadow til start. Vandt sin Grand Prix-prøve ganske let med Michael Lønborg i sulkyen. Tog spids, slap til staldkammeraten Karma Shadow ind igennem første sving, og speedede så let forbi igen i opløbet, da der blev plads til angreb, da Kalypso Cæsar i dødens blev træt.
CHANCE: A: 3-1 B: 2-9-4-5-10-6-11 C: 7-12-8
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk