Tipsanalyser Bet25 - Lørdag 4. oktober Aarhus
04-10-2025 11:02:41Der er storløbsdag i Aarhus lørdag aften med V65-spil og Jydsk 2-årings Grand Prix som hovedbegivenhed. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne lørdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Saturday Night Racing i Aarhus indledes med et 3-årsløb, der samtidig er et amerikanerløb. 6 Ludo har ikke vundet på det seneste, men har også mødt hård konkurrence, blandt andet på Derbydagen 31. august, hvor løbet blev vundet af Lookerbie Diamond, og senest var Ludo ude mod Legenden C N, Last Blood og Le Mans. Vinderchance her. 
MODBUDDET: 5 Warren Buffet har gjort det fint i starten af sin karriere, og var også godkendt senest i Sverige mod gode heste. Går ned i konkurrence her, og den Steen Juul-trænede Brillantissime-søn bør slutte langt fremme på målfotoet her.
OUTSIDEREN: 2 Latenightcap vandt sin debut netop her i Aarhus, og den Carl Aage Rudbeck-trænede hest kommer her tilbage efter halvanden måneds løbspause. Efter tre gange kålspor i træk, så ser det fornuftigt ud her, og Beer Summit-sønnen er jokeren i løbet.
CHANCE:       A: 6-5                                  B: 2-3-4-1     C: -
2. løb
VINDEREN: Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation fik deltagelse af blot seks heste, idet feltet i hovedløbet blev helt fyldt op. Morten Juul-trænede 6 Marabou gik godt i sin debut, som var i Auktionsløb for Hopper i Aalborg. Blev anden kort slået af Henrik Thomsen-trænede Margrethe.
MODBUDDET: 5 Mikado har startet to gange, og har gået godt begge gange. I Odense 15. august var Mikado anden til Grand Prix-favoritten Menza på stor afstand, og i Derbyweekenden blev Great Challenger-sønnen fjerde til Makememoni M S, Monterey Market og Mynte Moseby, som alle starter i Jydsk 2-årings Grand Prix (8. løb).
OUTSIDEREN: 4 Meandbobbymcgee er lillesøster til kanonheste som Kungfufighting, Howlingatthemoon, Dontpaytheferryman, Fox On The Run og Eastboundanddown, så der hviler et tungt pres på Readly Express-hoppen, som gik ok i sit prøveløb.
CHANCE:       A: 6-5-4        B: 2-3-1         C: -
3. løb
VINDEREN: HER STARTER V65-SPILLET! Det sker med et flerklasseløb, hvor vindertippet går til Christian Lindhardt-trænede 4 Kopper Dust, som trives som en fisk i vandet højre rundt her i Aarhus. Er dog ikke vant til voltestart, og 20m tillæg til gode heste er altid en svær opgave.
MODBUDDET: 1 Kryds Ved Støjberg gik ny rekord senest i Odense, og kom således fint tilbage efter sletningen fra den tiltænkte start i Derbyprøven pga. dårlige blodværdier. Trak et perfekt spor i volten her, og Skive-træner Morten Friis vil sikkert køre spids med anpartshesten her så længe lampen lyser. 
OUTSIDEREN: 2 Email Address kom tilbage på sporet senest efter to galopper i træk. Blev anden til Kong Arthur, og det er ikke helt utænkeligt, at første karrieresejr kan komme her.
CHANCE:    A: 4-1-2-8-6        B: 7-3-5         C: -
4. løb
VINDEREN: Så gælder det et stayerløb, hvor den levende Lunden-legende Steen Juul får vindertippet med 4 Haps, som har vundet de seneste tre gange, den har startet højre rundt her i Aarhus. Kommer med to diskvalifikationer i træk, og endnu én vil medføre en tur i prøveløb, så Juul satser sikkert ikke hele butikken her. Men Haps virker som bedste hest i feltet.
MODBUDDET: 3 Twin Peak er en mægtig fin hest, som jo har vundet løb på samlebånd de seneste sæsoner, særligt i 2023 hvor det blev til hele 11 sejre! Stilen kan til tider være lidt anstrengt på Adam’s Peak-sønnen, der som længst har været ude på 2320m. Her blev til i øvrigt til sejr med galop. 
OUTSIDEREN: 2 Huxi starter lidt sparsomt, men Sejr Overgaard Møllers hest kan have fin chance her, hvis Skive-træner Jan Dahlgaard kommer til spids. Huxi har for godt et år siden vundet et lignende løb her i Aarhus, hvor den slog gode heste som Haps, Daniel Autriche og Starcatcher.
CHANCE:       A: 4-3-2        B: 5-6-7-1     C: -
5. løb
VINDEREN: V4-spillet indledes med et rigtig godt 4-årsløb, hvor tre Derby-heste er på startlisten. Peter Rudbeck-trænede 3 Kungfufighting vandt senest Aalborg Store Pris på ganske overbevisende manér efter et løb i dødens en stor del af løbet, og passerede ved dén lejlighed 2 mio. kr. i præmiesum. Lignede en tiger hele løbet, og har stor vinderchance her også.
MODBUDDET: 5 Kazio blev forsøgt i spids i Aalborg Store Pris, men måtte til slut give sig for netop Kungfufighting samt Jan Friis-trænede Forest Jet. Muscle Massive-sønnen er i gang med sine sidste måneder – i denne omgang – i Danmark, hvorefter den skal starte på i Frankrig. Mon ikke landschampion Birger Jørgensen trykker på speederen igen for at komme til spids? Fin chance.
OUTSIDEREN: 6 Klinton blev femte i Derbyet for gæstekusk Birger Jørgensen, og senest i Aalborg Store Pris havde Klinton massive trafikproblemer de sidste 400m af løbet, og det blev ikke til præmie. En anden outsider er selvfølgelig 4 Karlo Molar, som er noget op og ned i sine præstationer, men har kæmpestor kapacitet. Aarhus-amatøren Kim Madsen har fået to nye heste i sin varetægt, men for både 2 Kombardo Skov og 1 Le Roi Mearas ligner det i første omgang en mindre præmie.
CHANCE:       A: 3-5                                  B: 6-4-2-1     C: -
6. løb
VINDEREN: Ligaløb for Klassen op til 135.000 kr. 7 Maserati M I er en smule hårdt inde på pengene, men gik fremragende senest som anden til Koogoo Gaagaa i Aalborg Store Pris Consolation. Kedeligt startspor igen, men formen er helt i zenit på den Nicklas Korfitsen-trænede Chocolatier-søn.
MODBUDDET: 8 Kohkahycumest havde man tidligere på året store forventninger til i Derby-sammenhæng, men den endte i Consolation, hvor det blev til en præmie. I et løb som dette, så bør den Steen Juul-trænede ”indianerhest” være med helt fremme på målfotoet.
OUTSIDEREN: 10 Kingston Flamingo gik sit bedste løb meget, meget længe senest, hvor den blev kørt frem i dødens på favoritten Wizer efter 600m, pressede sig til føring en omgang senere, og til slut var helt alene på målfotoet. Har startet ni gange i Aarhus med syv galopper som resultat, så dét skal spillerne naturligvis være opmærksom på…
CHANCE:       A: 7-8-10      B: 4-3-6-1-5-2-9                 C: -
7. løb
VINDEREN: Nyt ligaløb, denne gang i klassen op til 475.000 kr. Løbet er ganske jævnbyrdigt, og bred gardering i V65 og V4 tilrådes. Det sikre valg i løbet ligner 5 Henri Cloc, som har holdt topform rigtig længe, og som senest var fin tredje til Great Friction og staldkammeraten Happyrun Cloc i en meget tæt afgørelse. Bedre startspor denne gang, bemærk at Jeppe Juel kører hesten for første gang.
MODBUDDET: 4 Reginald Dwight kom senest tilbage efter godt to en halv måneds løbspause, og gjorde det godt som anden til Twin Peak, hvor det var så tæt på dødt løb som overhovedet muligt. Er sikkert gået frem med dét løb i kroppen, og er med helt fremme her uden galop.
OUTSIDEREN: 3 Generalen kom senest tilbage efter knap tre måneders løbspause, og gjorde det fint i samme løb som Henri Cloc senest i Aalborg. Lillebroren til Angelina, Barolo og Evita er lynhamrende hurtig fra start, og tager spids her, hvis Aalborg-træner Flemming Jensen vil. Fin chance.
CHANCE:       A: 5-4                                  B: 3-8-1-7-6-2                    C: -
8. løb
VINDEREN: Så gælder det sæsonens næststørste løb for de 2-årige heste, nemlig Jydsk 2-årings Grand Prix. Årgangens konge er indtil videre Aalborg-træner Gordon Dahls 7 Menza, som her kommer på sin sværeste opgave i karrieren. Dels er startsporet elendigt, og dels er det første gang højre rundt i Aarhus for Readly Express-sønnen, og det har taget pippet fra mange heste før Menza. Men selvfølgelig skal Menza vindertippes – den har løst alle tre karrierestarter til UG med kryds og slange.
MODBUDDET: 3 Messi Hill er vel den eneste af forhåndsfavoritterne, som har trukket et ordentligt startspor, og den Jeppe Juel-trænede Calgary Games-søn vil sikkert blive kørt offensivt for at komme frem til spids og styre slagets gang. Gik godt i Derbyweekenden som tredje til Menza og Meslois, og Jeppe Juel håber sikkert, at Messi Hill slægter moderen Echo Hill på, som selv vandt årgangsløb her i Aarhus. Det var i 2020, hvor Echo Hill vandt Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.
OUTSIDEREN: 9 Maximus Mosebo gav Menza en match i Aalborg, hvor den Mikael Poulsen-trænede Dominion Beach-søn pressede på Menza rundt sidste sving i Auktionsløbet, men ikke kunne gøre det færdigt, og måtte tage til takke med en hæderlig andenplads. 2 Makememoni M S gik godt i Derby-weekenden, ditto med 1 Meslois – og så er Steen Juul-trænede 12 Monterey Market sat om i skammekrogen her, hvorfra det bliver svært at veksle de tre andenpladser til første karrieresejr. Rigtig flot Grand Prix er i vente!
CHANCE:      A: 7-3-9            B: 2-1-12-4-5-6-11-8-10                       C: -
9. løb
VINDEREN: Efter de store stregspil fortsættes Saturday Night Racing med et begynderløb, hvor vindertippet efter moden overvejelse går til topafstammede 5 Donovan Face, som trænes af Jägersro-træner Adrian Kolgjini, ejes af storhesteejeren Karin Walter-Mommert og køres af Aalborg-træner Jeppe Juel, som også godkendte Ready Cash-sønnen i prøveløb for godt to uger siden.
MODBUDDET: 6 Lillie Vang er også topafstammet med Hoppe Grand Prix-vinderen og Hoppe Derby-2’eren Magna Vang som mor og hotte Wishing Stone som far. Lillie Vang har dog indtil videre skuffet en del i løbene, men kommer her tilbage efter en måneds løbspause.
OUTSIDEREN: 4 Grace Of God kommer tilbage til løbene efter to måneders løbspause. Travet har ikke altid flydt lige godt for Bold Eagle-hoppen, f.eks. ved sejren i Aalborg i sommer, hvor Grace Of God tvivlede noget på det hele rundt sidste sving, da den blev alene i spids.
CHANCE:       A: 5-6-4        B: 3-1-2         C: -
10. løb
VINDEREN: Aarhus-amatøren Tonny Rasmussen er rigtig skrap til at bedømme pacen i spids, og det er helt sikkert spidsen det gælder i dette løb med 2 Borups Upptåg, som starter fra spids i formløb for første gang meget længe. Seneste sejr er dog meget længe siden, men forudsætningerne er gode her.
MODBUDDET: 6 Staro McMillan er denne gang lettet frem til 20m tillæg, og nu kan den tidligere Søren Kolberg-stjerne altså snart ikke stå bedre i formløb. Gik en 1.16-tid i Skive senest fra 40m tillæg, men spillerne skal være opmærksomme på, at Staro McMillan siden da har været slettet fra en tiltænkt start 18. september pga. infektion/forkølelse.
OUTSIDEREN: 3 Hunni er i topform, og løber konsekvent med frem, når den starter fra 20m, hvor den virker til at stå rigtigt. 1 Business As Usual kan her få det perfekte rygløb på Borups Upptåg, og så vil Aarhus-amatøren Pernille Bye Hansen nok håbe på angrebsplads i opløbet – samt at der er noget at køre med, når hun trækker i venstre line. 
CHANCE:       A: 2-6-3-1     B: 4-5-7-8-9-10                  C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk 
									
										
