Kanon Åstrup vinder løb på samlebånd for tiden, og fredag eftermiddag starter den igen på hjemmebanen i Aalborg.
Kanon Åstrup vinder løb på samlebånd for tiden, og fredag eftermiddag starter den igen på hjemmebanen i Aalborg.
Fotograf: Ditte Hesselborg

TIPSANALYSER Bet25 & baneprogrammet - alle løb - Aalborg fredag 16. januar

LØBENE I AALBORG FREDAG ER UDSAT TIL MANDAG KL. 17:00! Fredagsløb i Aalborg med både V5 og V4 på menuen. Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Løbsdagen i Aalborg denne fredag indledes med et lille felt med blot seks heste, og generelt løbsdagen igennem er der usædvanligt få heste i løbene. 4 Mill Dee fik senest løb i kroppen i stenhård V85-konkurrence på Jägersro. Hurtig fra start og køres offensivt her af Mads Hviid.

MODBUDDET: Den tyske træner Olaf Schröder er på plads i Aalborg denne fredag, og med sig bringer han 5 Høwings Elly, som senest gik storartet på Jägersro efter to måneders løbspause. Gik i dødens de sidste 1200m, knækkede den førende, men blev så nedspeedet af to rygkørte konkurrenter.

OUTSIDEREN: 6 Kaxi Brogård startede senest i et godt besat V85-løb i Skive, som blev vundet af Hej Bork foran Lipstick Lies og Kopper Dust. Tørnede ud fra det iskolde startspor 12, og galopperede bagest i feltet med 350m til mål. Går markant ned i konkurrence her, og kan godt vinde løbet.

CHANCE:       A: 4-5-6        B: 3-2-1         C: -


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Der er fordel i propositionen for hopper, og det har blandt andre 3 Lady Star K J benyttet sig af. Vandt sikkert senest her i Aalborg, og da den Kent Jokumsen-trænede Ens Snapshot-hoppe er lynhurtig fra start, så kører Aalborg-træner Kent Friborg til spids her.

MODBUDDET: 5 Luxux virker til at have formen på top. Galopperede i V85-konkurrence i forrige start, men tog revanche senest, hvor Beer Summit-hoppen speedede bedst af alle i opløbet, og i en vild opløbsdyst lige netop kunne sætte mulen foran Keystone Flamingo og Lafayette på målstregen.

OUTSIDEREN: 9 Lille Åstrup kunne også have fået vindertippet, for Familien Henriksens hest har fået en flot start på karrieren, og vandt kort men sikkert senest her i Aalborg foran Hottotrot S – endda trods startgalop. Men Lille Åstrup er ganske hårdt inde på pengene og bagspor er ingen højder.

CHANCE:       A: 3-5-9        B: 4-1-7-8-2-6                    C: -


3. løb

VINDEREN: “Småt men godt” – sådan kan dette løb beskrives. 4 Ib ligner den oplagte spidshest undervejs, og da den har vist fin form de seneste starter, så får den vindertippet. Var ganske vist klart slået af 1’eren senest, men havde også bagspor, og fik et klart mere bøvlet løb end konkurrenten.

MODBUDDET: Netop 1 Justlikejessejames bliver modbuddet her. Tog spids i et V85-løb senest, men slap til favoritten Ingmar Banker efter 500m i en 1.12-åbning, og kunne lige knapt følge denne ned gennem opløbet. Viste dog alt vel med formen, og har topchance igen her, selvom den næppe kan holde Ib væk ind mod første sving her.

OUTSIDEREN: 6 Garrido galopperede i sin første start i Aalborg-træner Nicklas Korfitsens regi, men var blevet skiftet ned i inderbanen på dét tidspunkt, og det lignede ikke, at den havde noget sparet. Kan meget bedre – se op!

CHANCE:         A: 4-1                  B: 6-5-3-2                    C: -


4. løb

VINDEREN: HER STARTER V4! Og det sker med et flerklasseløb, hvor 3 Lovely Moni er helt perfekt inde i løbet blot én krone under tillægsgrænsen. Gik godt i sin debut som anden til Indian Summer kun kort slået, men har ikke startet i to måneder, og der kan være noget ringrust, der skal bankes af.

MODBUDDET: 1 Kato Holmsminde er også godt inde i løbet på pengene, og viste klar fremgang senest, hvor Express Bourbon-sønnen blev tredje til Lille Åstrup og Hottotrot S. Glimrende udgangs-position her, og vindertippet skal ikke være meget under niveau, før Jacob Christiansens hest slår til.

OUTSIDEREN: På tiderne bør de to Pauli Andersen-trænede heste 7 Krisbee og 4 What About Ernie jo kunne være med fremme i afgørelsen, men tilsammen 29 starter uden sejre får jo en lille alarmklokke til at ringe. Særdeles jævnbyrdigt løb, hvor der skal garderes flittigt i V5 og V4.

CHANCE:       A: 3-1                                 B: 7-4-9-2-6-8-5                 C: -


5. løb

VINDEREN: Endnu et lille felt, og igen er der fordel for hopper i løbspropositionen. Det har Morten Juul-trænede 5 Know Your Shadow benyttet sig af, og den starthurtige tidligere årgangsløbsvinder ligner en god vinderchance her. Startede senest i V85-løb hjemme i Skive fra iskoldt startspor på sprint, men gjorde det alligevel godt mod Klinton, Reginald Dwight, Forest Jet m.fl.

MODBUDDET: En anden Morten Juul-hest er 6 Jacks Cross, som ikke fylder meget i landskabet, men alligevel har styrken som sit største våben. Er således blevet matchet på lange distancer mange gange, men nu er det normaldistancen. Var senest slået af staldkammeraten Jackson La Marc.

OUTSIDEREN: 7 Black Mountain gik godt senest på Lunden som anden til sejrsmaskinen Justgivemeareason, men spillerne skal bemærke, at den Henrik Lønborg-trænede hest siden da har været slettet fra en tiltænkt V85-start i Skive 29. december pga. hoste. Skal sidde med fremme.

CHANCE:       A: 5-6-7        B: 1-2-3-4     C: -                   


6. løb

VINDEREN: Det bedste løb i 2026 indtil videre kommer her! Det er et sprinterløb, hvor den ikke-alligevel-pensionerede 7 Glorius Rain bliver klar favorit. Den Flemming Jensen-trænede hest er lynhurtig fra start, og Birger Jørgensen kører offensivt her. Kæmpestor vinderchance.

MODBUDDET: 2 Eddie The Eagle er også pivhamrende hurtig fra start, og gik fantastisk godt senest den startede her i Aalborg, hvor den løb dødt løb med Flemming Jensen-trænede Point Of Perfect. Her kører Christina Lønborg hvad det går fra start, men slipper nok til Glorius Rain = perfekt løb.

OUTSIDEREN: 5 Holger Danske vandt Dansk Trav Derby i 2023, og har siden kun startet fem gange. I øvrigt uden at vinde løb, men de mange præmiekroner tynger, og Holger Danske møder eliteheste hver eneste gang nu.

CHANCE:       A: 7                   B: 2-5-4-6-3-1                 C: -


7. løb

VINDEREN: V4-finalen får en storfavorit i 5 Kanon Åstrup, som virkelig er i topform for tiden. Nicklas Korfitsen-jockeyen Mads Henriksen kører fremad her, og koster det ikke alt for meget at komme til spids, så har V4-spillerne et oplagt bud på en ugarderet her i sidste afdeling.

MODBUDDET: 2 Kiki Sotto gik det bedste løb meget længe senest i Skive, hvor den kun var slået på målfoto af gode Hugo Boss. Executive Caviar-hoppen har gjort fordel af løbsudskrivningen her, og har tilmed trukket et godt startspor. Fyres sikkert til spids her af Skive-træner Kasper Foget.

OUTSIDEREN: 3 Kuarato Heot er en brølstærk franskmand, som viste klar fremgang senest i V85-løb i Skive, hvor den blev fjerde til Ludo, Warren Buffet og Mack One. Godt startspor her og Eridan-sønnen er godt inde i løbet på pengene. Et af de første V4-krydser, hvis man garderer Kanon Åstrup.

CHANCE:       A: 5                                    B: 2-3-1-7-9-4-6-8             C: -


8. løb

VINDEREN: 16-årige Jonas Urth Pedersen har kun kørt to løb med de store heste indtil videre, og trænersønnen har allerede vist gode kørehænder. Her sidder han bag 3 Jackpot Magic, som bliver endog meget stor favorit i dette løb. ”Spids og blomster” her?

MODBUDDET: 5 Fit For Fight galopperede stort i første sving senest, men gik en fremragende ophentning, og havde haft reel vinderchance uden galoppen. Seneste sejr er dog meget længe siden, men gør storfavoritten sig bort, så er Fit For Fight og Frederik Kragh Olsen klar til at slå til.

OUTSIDEREN: 4 Karisma Gardenia overrender heller ikke vindercirklen med én sejr i 26 starter, men har også flere gange startet mod nogle af årgangens bedste hopper flere gange. En fejlfri 7 Atlantis har også chance i løbet, og 6 Fraja Ice afsluttede flot senest i samme løb som Fit For Fight.

CHANCE:       A: 3                                    B: 5-4-7-6-1-2                    C: -


9. løb

VINDEREN: Løbsdagen denne fredag afrundes med et formløb med kun syv heste – der plejer at være det dobbelte antal her i Aalborg. 1 Ghina D Sleipner scorer gode placeringer hver eneste gang, den starter fra spids i et formløb, men nu er startsporet for en sjælden gang skyld perfekt.

MODBUDDET: 2 Don Anton får her det helt optimale løb i ryg på Ghina D Sleipner, og kan på dén måde nappe andenpladsen. Har mødt vindertippet de tre seneste starter, og har været slået af den hver gang. Komb-spillet 1-2 ser interessant ud her.

OUTSIDEREN: 5 Go To Goal Skov er jo i helt hysterisk form, og går rigtig gode løb for Aalborg-amatøren Jesper L. Larsen. I et lille felt kan Ens Snapshot-hoppen godt runde alle, hvis den sidder med på hug med 400m til mål.

CHANCE:       A: 1                      B: 2-5-4-3-7-6                  C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring