Tipsanalyser Bet25 - Onsdag 23. juli Aarhus
23-07-2025 08:38:02Der er V65-spil på menuen onsdag i Aarhus, så hvis du skal have noget at smile af i "Smilets By", så husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.
Du kan også downloade tipsanalyserne som PDF-fil HER.
Herunder kan du se et eksempel på en tipsanalyse. Det er til 4. løb, som ligner et løb, hvor Keep The Money, Mazerati M I og Ibra skal kæmpe om sejren.
VINDEREN: Så stiger kvaliteten på hestene, og i dette løb er der en del sejrsheste med. Lunden-træner Steen Juul er på plads denne onsdag i Aarhus, og en af de største chancer ligner 6 Keep The Money, som senest gik rigtig godt i Aalborg. Blev kørt på safety rundt første sving, men kunne overtage spidsen efter 500m. Herefter var der ingen ko på isen resten af løbet, heller ikke selvom Shallow med Flemming Jensen angreb godt til slut.
MODBUDDET: 1 Mazerati M I galopperede som storfavorit senest i Skive, hvor der var meget tight kørsel ind mod første sving mellem flere heste. Mazerati M I kom ud af rytmen i karambolagen, galopperede og så var dén dag spoleret. Fin hest ellers, og den Nicklas Korfitsen-trænede Chocolatier-søn har vinderchance her.
OUTSIDEREN: 4 Ibra faldt senest tilbage til sine galopnykker, og smed en topplacering væk med 200m til mål. Var tidligt blevet kørt frem i dødens på Hyacinth, og kusken Jeppe Juel sad og kiggede til højre og venstre og bagud for at se, hvor konkurrenterne sad. Men pludselig plumpede Love You-sønnen Ibra i en galop. Vinderchance i fejlfri udgave, og er klart bedst højre rundt i Aarhus, hvor den har vundet fire gange i år.
CHANCE: A: 6-1-4 B: 3-10-9-11-2 C: 7-5-8
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk