Tipsanalyser Bet25 - Onsdag 8. oktober Skive
08-10-2025 07:02:55Onsdag aften er der løb i Skive, og der er stor jackpot i V65-spillet! Husk at du kan få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne søndag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: En spændende løbsdag med JACKPOT i V65-spillet tager sin begyndelse med et ganske godt amerikanerløb, hvor vindertippet går til 6 Legacy P. Den Morten Juul-trænede lillebror til Enforalle P vandt senest en sikker sejr her i Skive, og så mere sikker ud på benene end tidligere.
MODBUDDET: 3 Lola Montez er kommet rigtig godt i gang med sin karriere med to sejre i tre starter. Kom senest tilbage efter seks ugers løbspause, men havde ingen problemer med at hjemtage sejren alligevel. Det er første gang i autostart for Tobin Kronos-hoppen, hvilket selvfølgelig skal noteres.
OUTSIDEREN: Der var staldskrig på 8 Lotte Bay senest i Aalborg, men det blev til galop. Aarhus-træner Michael Lønborg får en ny chance her bag den Morten Juul-trænede Beer Summit-hoppe, som skal på V65-kuponen, hvis man garderer Legacy P og Lola Montez med flere heste.
CHANCE: A: 6-3 B: 8-1-9-10-2-4-7-5-11 C: -
2. løb
VINDEREN: Fuldt felt her i V65-2, hvor det dog er ganske svært at finde vinderen. 11 Kaiser Faust har været dygtig de to seneste starter med Aarhus-amatøren Flemming Degn i sulkyen, og nu skal Aarhus-træner Michael Lønborg forsøge at gøre Degn kunsten efter med den stærke, men åbenbart også lidt vanskelige, Great Challenger-søn. Har styrken som sit fremmeste våben.
MODBUDDET: 10 Luigi Cæsar er et stort talent, som nu kommer tilbage efter to måneders løbspause. Er en hest, som man – med rette – havde visse forventninger til i årgangssammenhæng, men har endnu ikke taget hele sit talent ud. Fint inde i løbet her, og ender langt fremme på målfotoet.
OUTSIDEREN: 4 Ingeborg er lynhamrende hurtig, men også ganske ustabil. Kan vinde løbet, hvis den undgår galop. Med på V65-kuponen skal også ”bombehesten” 2 Kitti Nardos, som senest vandt overlegent i Odense, 12 Kahoola som senest fik løb i kroppen i Aalborg, samt stabile 9 Hoska.
CHANCE: A: 11-10-4-2-12-9 B: 5-6-8-1-3-7 C: -
3. løb
VINDEREN: Et 1.17-handicap har fundet vej til V65- og V4-spillet, og det bliver de to store stregspil ikke lettere af. 1 Albatros starter fra en helt perfekt udgangsposition, og den tidligere Derby-3’er får denne gang træner Marc Bæk Nielsen selv i sulkyen. Kan det blive ”Spids og blomster” her?
MODBUDDET: 8 Ferrari Gardenia er jo helt selvlysende af topform, og det bemærkes, at Great Challenger-sønnen denne gang får Michael Lønborg i sulkyen. Kedelig udgangsposition med lukket spor i volten, men det løser Lønborg sikkert. Vandt meget let senest i Aalborg med Kjell Nielsen.
OUTSIDEREN: 11 Huxie Sensei er en af flere gode heste fra 20m
tillæg, og den røde Michael’s Turn-søn er vant til at møde noget bedre
heste end her. Får igen landschampion Birger Jørgensen i sulkyen.
CHANCE: A: 1-8-11-6-2-4 B: 9-10-12-13-5-7-3 C: -
4. løb
VINDEREN: Rigtig godt ligeløb for klassen under 650.000 kr. venter her, og vindertippet tildeles Jan Friis-trænede 2 Forest Jet, som senest var anden i Aalborg Store Pris til Kungfufighting, som dén dag ikke kunne besejres. Forest Jet speedede godt, da hullet kom, og viste alt vel med formen. Har førhen gået godt her i Skive, hvor den tidligere i år vandt Frosty Hanovers Mindeløb foran Fly Equos Jet.
MODBUDDET: 7 Jane Hall tog fusen på de fleste spillere, da den speedede frem til flot sejr i Aalborg i Store Pris-weekenden. Ens Snapshot-hoppen sad blandt de bageste undervejs, men speedede forbi Harper, Gabi Kyvsgård m.fl. ned gennem lige bane, og har fin chance her trods svært startspor.
OUTSIDEREN: 8 Freiherr Faust er også i topform, men også dén er havnet skidt til her med yderste spor på startbilens vinge, men sådan er det jo med amerikanerløb. Til gengæld er den Michael Lønborg-trænede hest godt inde i løbet på pengene, og viste alt vel med formen senest som anden til Marc Bæk-trænede Yin Yang i Aalborg.
CHANCE: A: 2-7-8 B: 5-1-4-3-6 C: -
5. løb
VINDEREN: V65-spillet fortsætter med et løb i Skive Amatørserie 2025, og det står mere og mere klart, at det bliver en kæmpe opgave at finde alle seks vindere i V65-spillet. 3 He Dares The Devil måtte stå over en start i finalen i Amatør Elite Cup, men debuterede i Odense-amatøren Mette Carlsens regi senest i Aalborg, hvor den blev godkendt nummer to til Kaiser Faust. Fin chance her.
MODBUDDET: 11 Daniel Autriche kommer tilbage efter godt tre måneders løbspause her, men der er tale om en brølstærk type, som har vundet bunkevis af løb for Skive-amatøren Rolf Rudbeck Jørgensen, særligt i 2023-sæsonen. Hvis der ikke er for meget ringrust, så kan den vinde direkte.
OUTSIDEREN: 8 Hit Me er havnet skidt til her med lukket spor i volten, men den Magnus M. Nielsen-trænede hest er i topform, og var senest flot tredje på Aalborg Store Pris-dagen i stayerløbet til gode heste som Julien Sensei og Garrido, men foran andre rigtig gode heste som Jacks Cross og Inter.
CHANCE: A: 3-11-8 B: 4-9-1-2-12-5-7-10-6 C: -
6. løb
VINDEREN: Sidste afdeling af V65 og V4, og nu skal de store penge fordeles! Det gælder klassen under 100.000 kr., og det store staldskrig i Derbyet i år – 7 Kermit – får vindertippet. Den Jeppe Juel-trænede hest vandt let senest her i Skive, og bliver med stor sandsynlighed mange spilleres blanke.
MODBUDDET: 6 Kimibi Kini blev skrevet i ”skal spilles næste gang”-bogen efter seneste start, hvor den sad blandt de bageste undervejs, men speedede i dobbelt fart til andenplads bag Mert Attack.
OUTSIDEREN: 12 Influencer er havnet i skammekrogen her, men er
i topform. Det kræver dog en vis portion racing luck fra denne
udgangsposition mod rigtig gode konkurrenter.
CHANCE: A: 7 B: 6-12-11-8-9-5-2-4-1-3-10 C: -
7. løb
VINDEREN: 2-årsløb hvor der desværre kun er fem heste til start. 4 Mester C N vandt en flot sejr i debuten i Aarhus, hvor den Jan Dahlgaard-trænede hest galopperede ind mod første sving, men alligevel kom flot tilbage og vandt foran Milady og Madonna C N. Er helbror til Elegant C N og halvbror til Isabella C N, så afstamningen forpligter.
MODBUDDET: 2 Malibu Bay gik godt senest i Aalborg, hvor den længe lignede vinderen. Men på de allersidste meter fandt Aalborg-træner Flemming Jensen lige de afgørende centimeter, og på selve målstregen gled Cecilia Banker forbi Malibu Bay, som passende kan tage revanche her.
OUTSIDEREN: 5 Made By Porsche er en spændende hest fra Aarhus-amatøren Morten Melins hænder, og der er noget sammenfald i ejerskabet mellem denne hest og en af de bedste hopper i K-årgangen, Kaley D C. Hillustrious-hoppen kan sikkert markant bedre end sit prøveløb.
CHANCE: A: 4-2 B: 5-1-3 C: -
8. løb
VINDEREN: Løbsdagen denne onsdag fortsætter med et begynderløb for heste under 10.000 kr. i præmiesum. 9 Lising har gået godt to gange i træk. Ved starten 12. september galopperede Lising i spids, men gik en fremragende ophentning, og senest var den ude mod gode heste som Legacy P, Lennart Forsgren og Leipzig. Fin chance her i et åbent løb, hvis den tackler bagsporet ok.
MODBUDDET: 1 Shelly er lillesøster til tophesten Reginald Dwight, og har været stenhårdt spillet i begge sine starter indtil videre. Den Christian Lindhardt-trænede hest har ikke helt indfriet de store forventninger, men fra et optimalt startspor her, så har Shelly fin chance med Birger Jørgensen.
OUTSIDEREN: 7 Lavaldi er den helt sjove i løbet her! Gik senest frem i dødens på kæmpefavoritten Lexington, knækkede også denne, men blev så nedspeedet af Heartbreaker med Michael Lønborg. Gik dog et topløb, og første karrieresejr til Heimaeys lillesøster kan sagtens komme her.
CHANCE: A: 9-1-7-3 B: 12-8-11-10-4-2 C: 5-6
VINDEREN: Løbsdagen denne onsdag i Skive afsluttes med et almindeligt formløb, hvor S J’s Photo-sønnen 5 Bølle A P ligner en god chance. Var lettet frem til spids senest, hvor den gik godt som tredje bag Blachman. Trods et tricky spor i volten, så er Bølle A P en fin chance for Martin Andreasen.
MODBUDDET: 2 M T Pau Gasol er også altid en chance, når den står fra spids i et formløb. Det har den gjort to gange nu med fjerdepladser som resultat, men den Morten Friis-trænede hest kan fra godt spor i volten her sagtens kan en topplacering med det rette løb undervejs.
OUTSIDEREN: 1 Chris Højgård har været i tipsrammen mange gange
nu, og får en chance mere. Det virker dog ikke helt til, at viljen til at
løbe med frem helt er der længere, men udgangsposition er super her.
CHANCE: A: 5-2-1-3-4 B: 9-14-13-8-6-10-7-11-12 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk