Tipsanalyser Bet25 - Tirsdag 10. juni Bornholm
10-06-2025 12:03:24Der er syv hurtige retter på Bornholms Brand Park denne tirsdag med start kl. 17.00, og som altid kan du få hjælp til spillet i de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen. Klik HER.
Du kan også downloade tipsanalyserne som PDF-fil HER.
Herunder kan du se et eksempel på en tipsanalyse. Det er til 6. løb, som er løbsdagens montéløb.
VINDEREN: Hvis det her løb bliver andet end 3-5 eller 5-3, så vil det være en gedigen overraskelse! 5 Asger Molar står ganske vist 20m hårdere inde i forhold til Bonny Boy end ved deres seneste møde 19. april, hvor sejrsmarginalen var markant mindre end 20m. Men Nicole Marsing og Asger Molar har ALDRIG forladt Bornholms Brand Park som taber, så alene af dén grund er det jo umuligt at tippe imod.
MODBUDDET: 3 Bonny Boy er ellers i kanonform, og vandt så sent som i torsdag efter devisen ”spids og blomster!” foran gode heste som Diamondwind og Red Bar. For rytteren Annika Schou-Lund gælder det at komme tidligt frem til spids, så hun undgår at trække Asger Molar frem. Sidder Bonny Boy tidligt i spids, så skal Asger Molar have en rigtig god dag for at plukke den ned.
OUTSIDEREN: 2 Lluc Boko var tredje til netop Asger Molar og Bonny Boy 19. april, hvor den også stod fra spids. Og tredje kan Yarrah Boko-sønnen sagtens blive igen. Dog skal man være opmærksom på, at Camilla Munk Boeck er fløjet ind for at ride 1 Fenwick, og den unge nordjyde hører til blandt landets bedste montéryttere.
CHANCE: A: 5-3 B: 2-1-4 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk