TIPSANALYSER til alle løbene - AALBORG torsdag 1. oktober
01-10-2026 06:55:00Spar Nord Arena Aalborg byder på oktober måneds første løbs. Otte løb med start kl. 17.00. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Torsdagsløb igen i denne uge i Aalborg, og spillerne skal bemærke, at V4-spillet allerede starter her i 1. løb. Morten Friis-trænede 7 Melody ligner jo lidt en ”vind eller forsvind”-hest. Var senest ude i Made In Denmark-finalen i Derbyweekenden mod Merle, Maggie Wee og Monterey Market, og går således markant ned i konkurrence her.
MODBUDDET: 8 Karat Shadow har ikke vundet løb endnu i karrieren, men gik rigtig godt senest i DM for Travtrænere her i Aalborg. Har et iskoldt startspor her, men qua amerikaner-løbsudskrivningen, så er Broad Bahn-sønnen til gengæld bedst inde i løbet på pengene.
OUTSIDEREN: 4 Lion d’Amerique kommer tilbage til løbene efter næsten to måneders løbspause. I seneste start var Ens Snapshot-sønnen ude mod gode heste som Son Of Crys, Lightning K K og Litinni Surprise, og de havde alle tre været blandt favoritterne her.
CHANCE: A: 7 B: 8-4-3-2-5-1-6 C: -
2. løb
VINDEREN: Igen et amerikanerløb, og igen er der otte heste med i feltet. Distancen er sprint, og 8 Let’s Run Kåsgård får vindertippet trods det iskolde startspor yderst på bilens vinge her. Har gået rigtig godt i hård modstand på det seneste. På Lunden 29. august var den således ude mod Sky Victory, Ma Belle og Son Of Crys fra et umuligt startspor 12.
MODBUDDET: 7 Life Of Kyvsgård fik senest sin blot anden karrieresejr, da den kunne speede forbi staldkammeraten Leeds i opløbet. Tog ellers spids, men slap til Leeds efter 600m, og rygløbet viste sig at være den helt rette taktik. From Above U S-hoppen virker til at have topform netop nu, og slutter langt fremme på målfotoet her.
OUTSIDEREN: 6 Løvdala Trinity har endnu ikke helt slået til i sit nye regi hos Aalborg-træner Flemming Jensen, men først sejr kommer nok snart. Maharajah-hoppen er lynhurtig fra start, og det er ikke helt utænkeligt, at ”Ismanden” trykker til fra start for at komme frem at styre slagets gang i spids. 4 Liverpool F C slog faktisk Løvdala Trinity senest, og skal også på V4.
CHANCE: A: 8-7-6-4 B: 1-2-3-5 C: -
3. løb
VINDEREN: Dagens sportsligt klart bedste opgør kommer her, og vindertippet tilfalder Team Friborgs nyerhvervelse 3 Katoki, som gik virkelig godt senest i Derbyweekenden, hvor den stadig var ejet og trænet af Lunden-amatøren Søren Kolberg. Aalborg-træner Nicklas Korfitsen var chauffør den dag, hvor Katoki var anden til styrkefænomenet Karlo Molar, og Korfitsen har selvfølgelig fået genvalg i sulkyen her i første start i nyt regi.
MODBUDDET: 1 Hyacinth er en af Danmarks hurtigste startere, men her på 2140ma skal Nuncio-hoppen med stor sandsynligvis bydes et godt rygløb. Måske bag vindertippede Katoki? Hyacinth kom senest tilbage efter syv ugers pause i Aalborg Store Pris-weekenden, hvor den var ude i et åbent hoppeløb, hvor næsten hele feltet var med på målfotoet.
OUTSIDEREN: 2 Hernando har ikke vundet løb et stykke tid, men det skal bemærkes, at S J’s Photo-sønnen har skiftet træningskvarter fra Odense-amatøren Thormod Jensen til Skive-træner Magnus M. Nielsen siden seneste start. Dermed har Nielsen haft en måneds tid til at arbejde med Hernando, som absolut sagtens kan tage hjem fra Aalborg med en vinderbuket.
CHANCE: A: 3-1-2 B: 4-6-5-7 C: -
4. løb
VINDEREN: V4-finalen er endnu et amerikanerløb, hvor kampen om sejren i første omgang ligner en duel mellem 2 L O C og indersporets Eileen Edwards. L O C får sin træner Morten Juul selv i sulkyen, og han sad også selv i sulkyen i seneste start, som faktisk var storløbet Aalborg Store Pris. Her var L O C på vej til spids, da den slog på en galop. Revanche her?
MODBUDDET: 1 Eileen Edwards har nu to starter i kroppen efter noget løbspause, og den røde Readly Express-hoppe har gået godt i begge starter som anden til hhv. Lingonris og Ivy League, og selvom den fra tid til anden har vist ok starthurtighed, så kan den næppe svare op for L O C, hvis Morten Juul timer starten perfekt, når bilen kører væk.
OUTSIDEREN: Når der er tale om et amerikanerløb, så har hestene med de højeste numre jo tjent mest, og en hest som 6 Kaiser Faust er jo den typiske outsider i et løb som dette. Havde galopperet sig væk tre gange i træk, og har derfor været forbi et prøveløb. Det er nu knap halvanden måned siden, og den store Great Challenger-søn kan såmænd sagtens vinde her.
CHANCE: A: 2-1-6 B: 4-8-7 C: 5
5. løb
VINDEREN: Så gælder det et 2-årsløb for heste med max 2.500 kr. på præmiekontoen. Der er dog ikke nogen af de seks deltagere, der har tjent en krone, og der er fire debutanter med i feltet. En af disse er 5 Neon, og det er vel det første afkom efter Valokaja Hindø, som kommer til start. Gik godt i sit prøveløb efter galop.
MODBUDDET: 4 Noel var med i samme prøveløb som Neon, og den røde Maharajah-søn leverede et fint indtryk. Er sikkert skærpet den seneste måned her op til debuten, og skal være en fin chance med træneren
Nicklas Korfitsen selv i sulkyen.
OUTSIDEREN: 2 Nightingale har prøvet jobbet som travhest før, men galopperede i Auktionsløb her i Aalborg i Store Pris-weekenden. Empire-hoppen har faktisk galopperet i samtlige starter indtil videre, men der findes masser af fart. Typisk outsider.
CHANCE: A: 5-4 B: 2-1-6 C: 3
6. løb
VINDEREN: Amatørløb med faste tillæg fortsætter V5-spillet, og 1 Miss Malibu får vindertippet på sit gode spor i volten og den dygtige amatørkusk Søren Klitgaard i sulkyen. Prikker Klitgaard starten, så fører Miss Malibu længe her, måske hele løbet.
MODBUDDET: 2 Hugo Spin står helt perfekt inde i løbet her blot 600 kr. under grænsen for næste tillæg, men Orlando Vici-sønnen ser ikke ud til at være helt let at køre, og der er mange g’er i resultatrækken. Kapacitet er der masser af, vinderchance i fejlfri udgave.
OUTSIDEREN: 11 Herbert L M kom senest tilbage til løbene efter seks-syv ugers løbspause, men galopperede i et godt besat løb mod blandt andre Kimibi Kini, Mack One og Hit It For Real. Bør have god chance i et løb som dette, men galopskoene skal blive hjemme i stalden.
CHANCE: A: 1-2-11 B: 10-9-8-7-6 C: 5-3-4
7. løb
VINDEREN: V5-finalen er et flerklasseløb, hvor vindertippet går til 6 Leika Time, som nu har to starter i kroppen efter sin meget lange løbspause. Afsluttede godt senest til andenplads bag den spidskørte favorit Mulsanne, og kom i ”Spilles næste gang”-bogen. Det er så nu.
MODBUDDET: 4 Mrs Photo har gået godt i begge sine starter hidtil. Senest var 20m tillæg og lukket spor i volten for stor en opgave mod blandt andre en meget velforberedt debutant i form af Fortheloveofmoney. Står bedre denne gang, og slutter langt fremme på målfotoet.
OUTSIDEREN: 3 Music har kun startet en enkelt gang, nemlig midt i juni måned, hvor det blev til galop i Odense som hårdt betroet. Den Morten Friis-trænede hest kommer nu tilbage efter tre en halv måneds løbspause, men helsøsteren til Kong Hans skal være en fin chance.
CHANCE: A: 6-4-3 B: 2-1-7-10-5-9-8 C: -
8. løb
VINDEREN: Sidste løb denne torsdag i Aalborg er vanen tro et almindeligt formløb, og selvom den starter lidt tæt, så får Ens Snapshot-sønnen 8 Gambler vindertippet. Starter søndag i Aarhus efter deadline på disse tips, men har sikkert stået på mange spilleres huskeliste siden den galopperede sejren væk i Skive 4. september.
MODBUDDET: 6 Arkibal Tamsen starter ganske vist fra lukket spor i volten her, men Great Challenger-sønnen er lettet frem til spids for første gang i et stykke tid, og derfra et Viktor & Viktoria Larsens øjesten altid en vinderchance. Kan sagtens vinde her med lidt racing luck.
OUTSIDEREN: 13 Cadiz er i rigtig god form, og var S J’s Photo-sønnen kommet bare lidt tidligere afsted senest, så havde den været tættere på Gaston i mål – og måske endda drønet forbi. Mange heste at runde her, men det kan sagtens lade sig gøre.
CHANCE: A: 8-6-13 B: 5-12-7-11-4-1-9 C: 10-3-2
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
