Sky Victory ved en tidligere sejr i Skive med Morten Friis i sulkyen.
Sky Victory ved en tidligere sejr i Skive med Morten Friis i sulkyen.
Fotograf: Flemming Andersen

TIPSANALYSER til alle løbene - AALBORG torsdag 2. juli

Der er gode spilleløb på menuen i Aalborg torsdag aften, hvor løbene starter kl. 17.00. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Torsdagsløbene i Aalborg indledes med V4-spil allerede her i 1. løb. Der er temmelig gode heste med, og vindertippet går til 7 Lookerbie Diamond, som de to seneste starter har været ude i hhv. en Grand Prix-prøve og Grand Prix Consolation. Har gået godt begge gange, og går ned i konkurrence her.

MODBUDDET: 3 Hyacinth kom senest tilbage til løbene efter løbspause siden juleaftensdag. Vandt let, men er denne gang ikke ude på sin favoritdistance, som absolut er sprint. Nuncio-hoppen er lynhamrende hurtig fra start, og tager spids her uden at spørge. Men på denne distance er det meget sandsynligt, at Casper M. Nielsen slipper spidsen.

OUTSIDEREN: 5 Juan har kæmpe kapacitet, og har tændt til igen, efter den kom tilbage til Skive-træner Morten Juul efter en periode hos Aalborg-træner Flemming Jensen. Vandt senest en flot sejr foran I Don’t Dance og Katie’s Queen, og selvom det var et pointløb, så var stilen på hesten bedre end længe. Klar outsider her.

CHANCE:     A: 7-3-5                            B: 9-1-6-8-2-4                  C: -


2. løb

VINDEREN: Amatørløb med faste tillæg. 1 Hugo Spin kom senest tilbage efter mere end et halvt års løbspause, og vandt direkte. Ganske vist kun på målfoto foran Jeanne d’Arc, men dén er også i topform for tiden. Perfekt udgangsposition her, selvom det ikke er sikkert, at den til tider lidt usikre Orlando Vici-søn kan udnytte det til spids direkte.

MODBUDDET: 8 Herbert L M kommer – næsten – fra samme familie, idet det er sønnike Mike Kristensen, som kører Herbert L M, mens far Allan Kristensen kører vindertippet. Herbert L M vandt senest en kort men sikker sejr foran Suarez D, og er godt inde på pengene her.

OUTSIDEREN: 9 Mighty Meerswal har nu to nuller i træk i resultatrækken efter flere flotte præstationer i regi Frank Kjelde – Bøje Laursen. Tidligere professionelle Bøje Laursen er tilbage i sulkyen, og skal forsøge at få den hollandske hest tilbage på sporet.

CHANCE:     A: 1-8-9                             B: 6-7-4-5-2-3-10                                  C: -


3. løb

VINDEREN: HER STARTER V5! Morten Friis-trænede 11 Sky Victory er fortsat ubesejret efter to karrierestarter, men kommer på en svær opgave her fra bagspor mod gode heste. Men Readly Express-hoppen har set lysende ud ved begge sejre, og uden større trafikproblemer her, så kan hattricket sagtens fuldendes.

MODBUDDET: 2 Makin’ Peace har ikke vundet løb endnu, men det kan ikke vare længe, for Tactical Landing-hoppen tager en vinderbuket med hjem til Vindblæs, hvor Aalborg-træner Jeppe Juel holder til. Gik to rigtig gode løb, før det så blev til startgalop i Skive senest i en Grand Circle-prøve.

OUTSIDEREN: 9 Miss Hohneck galopperede også i sin Grand Circle-prøve i Skive i onsdags, og ifølge kusken, så skyldtes det en sammenkørsel med en konkurrent kort efter start. Hohneck-hoppen havde ellers føltes bedre end nogensinde, og her i sin egen klasse, så kan første karrieresejr måske komme.

CHANCE:     A: 11-2-9-1-6                   B: 3-10-5-7-12-8-4                              C: -


4. løb

VINDEREN: Sprinterløb og igen med fordel til hopper og 3-åringer. 11 Lady Zola tabte sporlodtrækningen, men har været ude i Grand Prix-sammenhæng de to seneste starter, først i en prøve og senest i selve Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, hvor det dog blev til galop. Tilbage i sin egen klasse her, så kan Eros Zolas helsøster vinde.

MODBUDDET: Der er mange starthurtige heste med i første række bag bilen, men den allerhurtigste er nok 4 Just Magic med Aalborg-træner Anders Pedersen. Hvis Pedersen vil til spids, så kommer han det, men det er spørgsmålet, om det kommer til at koste for meget. Formen virker i hvert fald i orden. Blev senest anden på lang distance til Fakir De Baeuvalet.

OUTSIDEREN: 12 Lærke D har ligesom vindertippet også gjort brug af fordelen for hoppen, om end det kun er et par hundrede kroner. Kedeligt startspor her, men den Morten Friis-trænede sorte Gentle Tilly-hoppe har gjort det rigtig godt på det seneste, og virker til at trives som en fisk i vandet her på Aalborg-banen.

CHANCE:     A: 11-4-12                        B: 1-8-6-2-7-5-10-9-3    C: -


5. løb

VINDEREN: Rigtig fine talenter er med her, og vindertippet går til 2 Leipzig, som har gode muligheder for at komme til spids her. Måtte ud i fuld længde senest for at holde Last Night med Kasper Foget fra livet, men det lykkedes lige akkurat, og Maharajah-hoppen var ned omkring sin egen absolutte rekord, og så kan man jo ikke forlange meget mere.

MODBUDDET: 1 Kaos kommer tilbage efter godt tre en halv måneds løbspause. Har indledt karrieren stærkt med fire sejre i syv starter, og Broad Bahn-hoppen er godt inde i løbet, både mht. indtjening og startspor. Kaos kan dog behøve det berømte løb i kroppen, før den er klar til at give sin træner Trine Bendtsen nye blomster med hjem.

OUTSIDEREN: 3 Red Madonna vandt en flot sejr senest i Odense, hvor den fik et perfekt løb i andet par udvendigt undervejs. Glemte dog at komme med, da toget gik i tredje spor med 450m til mål, men kom alligevel lidt heldigt med i angreb midt i sidste sving, og afgjorde til slut på ren styrke. Den Marc Bæk-trænede røde Orlando Vici-hoppe er med fremme igen.

CHANCE:     A: 2-1-3                            B: 7-6-5-8                         C: 4


6. løb

VINDEREN: Montéløb med autostart, hvor en hest som Jeppe Juel-trænede 3 Grantorino Font ligner et godt vinderbud. Vandt senest let foran Marilyn og Mostpeoplearegood, men skal naturligvis nok skærpe vindertiden, hvis det skal blive til en ny vinderbuket her.

MODBUDDET: 4 Marvellous Mosell er i kanonform, men trods et godt løb og ny rekord fra bagspor senest i Odense, så kom hattricket ikke i hus mod Kramersking, Lafayette og Game On Shadow. Vandt en flot sejr senest den var ude i monté, og får Mette Carlsen i sadlen.  

OUTSIDEREN: 6 I’m All In gik faktisk et topløb på Grand Prix-dagen i Aarhus 20. juni som anden til Spike Day, som på dagen ikke kunne besejres. Camilla Antoinette Hansen-trænede I’m All In er lynhurtig fra start, og Anette Uglebjerg rider helt sikkert offensivt her.

CHANCE:     A: 3-4-6                             B: 2-8-7                            C: 5-1


7. løb

VINDEREN: Nyt sprinterløb med fordel for hopper, men det har ingen nu benyttet sig af. Vindertippet går til 3 Fighter K J, som er født i spids i dette løb. Har dog to nuller i træk nu, hvilket ikke ligner den Christian Lindhardt-trænede hest. Men her er der vel ikke nogen, som helt oplagt kan gå frem i dødens og presse på Fighter K J, og så kan den vinde.

MODBUDDET: 2 Ibrahim er dog i ganske god form, og gik godt senest på Grand Prix-dagen i Aarhus som fjerde til gode heste som Arnie Silvio, Itsgottobeperfect og Cardolan Byd. Kan dog ikke stå imod Fighter K J fra start, og så kunne det ligne den hårde vej, hvis den Jeppe Juel-trænede hest skal vinde.

OUTSIDEREN: 6 Gogo Gucci er klart bedre end resultatrækken, og manageres udelukkende på sprint. Skal køres på chancen så lang tid som muligt, for så har Chipmate-sønnen en sylhvas speed. 1 Houdini Shadow er den næste chance fra perfekt startspor.

CHANCE:     A: 3-2                                B: 6-1-5-4                         C: -


8. løb

VINDEREN: Sidste løb denne torsdag i Aalborg er ikke et formløb, som det ellers plejer, men derimod et begynderløb for klassen op til 9.000 kr. Bold Eagle-hoppen 2 Flo Jo gik rigtig godt senest, hvor den bombede direkte til spids. Efter lidt pres fra en konkurrent, så måtte den Morten Juul-trænede hest ned på en 1.14-tid den første kilometer, og så var der ikke kræfter til at stå imod Melody med Morten Friis til slut.

MODBUDDET: En anden Morten Friis-hest 3 Niiko Lane kan blive den værste modstander i løbet. Var i debuten til start i Aarhus, hvor tiden 1.17,1a/1800m ikke rakte til præmie i klassen under 7.000 kr.! Har nu fået et par måneder mere træning i benene, og den svenske International Moni-søn bør have en fornuftig chance her.

OUTSIDEREN: 11 Magne var med i løbet med Flo Jo og Melody senest her i Aalborg, og blev tredje lidt på afstand. Donato Hanover-sønnen trak nitten her med bageste startspor, men uden for mange trafikproblemer undervejs, så blander den topafstammede hest sig langt fremme i afgørelsen.

CHANCE:     A: 2-3-11-5                      B: 4-6-10-9                       C: 8-1-7

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring