Fighter K J ved en tidligere sejr i Aalborg. Onsdag eftermiddag har den vinderchance igen på samme bane.
Fighter K J ved en tidligere sejr i Aalborg. Onsdag eftermiddag har den vinderchance igen på samme bane.
Fotograf: Ditte Hesselborg

Tipsanalyser til alle løbene - AALBORG V65 onsdag 27. maj

Der er V65-spil og rigtig gode løb på menuen i Aalborg onsdag med start kl. 17.00. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Aalborg byder på V65-spil, og man skal som spiler bemærke, at V65 starter allerede her i 1. løb! Vindertippet går til Knud Mønster-trænede 6 Komsålangborg, som i forrige start vandt en flot sejr her i Aalborg, og senest kun var slået af gode Kingston Flamingo. Reel vinderchance her.

MODBUDDET: 4 Izabella Nordic kommer tilbage efter to en halv måneds løbspause, men vandt en flot sejr i Skive senest den var til start. Godt startspor og har gjort brug af sin fordel som hoppe i løbspropositionen. Kan dog mangle det berømte løb i kroppen.

OUTSIDEREN: 9 Grantorino Font kommer her ud i en efterhånden sjælden sulkystart, idet den Jeppe Juel-trænede italiener virker til at trives klart bedst under sadel i montéløbene. Har kæmpestor kapacitet, så man skal huske at få den med på V65-kuponen. Det samme gælder 7 Google Shadow, som snart vinder løb, måske her.

CHANCE:       A: 6-4-9-7                          B: 8-2-3-1-5                       C: -


2. løb

VINDEREN: 4 Fighter K J er lynhurtig fra start, og vandt senest en stensikker sejr efter føring rundt om. Den Christian Lindhardt-trænede hest er nok allerbedst på sprint, men får landschampion Birger Jørgensen held med at stjæle 5-700m midtvejs, så kan det sagtens blive til ny sejr.

MODBUDDET: 3 Whoops Hanover vandt en flot sejr i debuten for Aalborg-træner Flemming Jensen, hvor den vandt kort men sikkert foran stalskammeraten Juventas samt Jokes On Me og Niki Lauda C. Kan også åbne hurtigt, men ikke ret mange i Danmark formår at svare op for Fighter K J.

OUTSIDEREN: 1 Kesse Tårs var senest til start på Musketerdagen i Lord Valentines Mindeløb mod blandt andre Kreadlys Lew og Kungfufighting. Var slået med 25-30m, men går ned i konkurrence til dagens start. Den Knud Mønster-trænede hest kan også flytte stængerne fra start, og det kunne umiddelbart ligne et løb i ryg på den førende Fighter K J undervejs.

CHANCE:       A: 4-3-1        B: 6-5-7-8-2                       C: -


3. løb

VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! 4 Showman har endnu ikke tabt et travløb efter fem starter, og selvom Hayden Hanover-sønnen er meldt lidt hårdt ind i dette løb, så kan det sagtens blive til den sjette i træk her for den Flemming Jensen-trænede hest.

MODBUDDET: 3 Lyon leverede en virkelig flot sæsondebut i Aarhus, hvor den vandt trods løbspause på næsten et halvt år. Den Peter Rasmussen-trænede hest så virkelig godt ud i travet, og besejrede så god en hest som King Darling ret sikkert. Det var i løbet, hvis gigafavoritten Donovan Face galopperede flere gange.

OUTSIDEREN: Gentle Tilly-hoppen 5 Lærke D gør det rigtig godt, og kan med lidt udvikling sagtens gøre sig gældende i nogle af de mere spændende årgangsløb resten af året. Er kommet rigtig godt i gang med denne sæson, og Skive-træner Morten Friis kan muligvis have kig på spidsen her. Fra samme stald kommer 2 Imagine Light, som senest blev kørt smart indvendigt rundt sidste sving af Morten Friis, og scorede andenpladsen bag Kima Kyvsgård på dén manøvre.

CHANCE:       A: 4-3-5        B: 2-6-8-9-11-12-7-1-10    C: -


4. løb

VINDEREN: 10 Ophelia Boko galopperede senest i Aarhus efter tre flotte og lette sejre i træk, den ene endda efter stor galop. Går den Frank Kjelde-trænede Campo Bahia-hoppe fejlfrit her, så vinder den løbet. Har endda fordel af løbsudskrivningen, hvor hopper må have tjent mere end ”drengene”.

MODBUDDET: 11 Level Up har også gjort brug af fordelen i løbsudskrivningen, men har til gengæld trukket startspor i anden række ligesom vindertippet. Var senest klart slået af Herrstolle med Magnus M. Nielsen, men viste alt vel med formen, og kan sagtens løbe med frem igen her.

OUTSIDEREN: 6 Man On The Moon var senest ude i sæsondebut i Odense, hvor den gik markant ny rekord på en 1.16-tid. Havde ved den lejlighed sin træner Gordon Dahl i sulkyen, mens det denne gang er landschampion Birger Jørgensen, som varetager chancerne i sulkyen.

CHANCE:       A: 10                                  B: 11-6-1-3-7-2-8-4                                C: 12-5-9


5. løb

VINDEREN: Casper Jensen-trænede 3 Loui L C er ganske vist meldt ret hårdt ind i dette løb, men det er svært at tippe imod en hest, som bare vinder og vinder. Var ganske outstanding senest efter angreb over de sidste 600m, og her ligner det endnu en sejr.

MODBUDDET: 1 N Y Raybans On blev anden til Loui L C senest 20-25m efter, men kæmpede helhjertet hele vejen ind i mål, selvom den Flemming Jensen-trænede Revenue-søn fik et lidt bøvlet løb undervejs. Der var tale om sæsondebut efter næsten fem måneders løbspause.

OUTSIDEREN: 10 Kong Arthur gik et helt feberløb senest, hvor den efter stor galop undervejs alligevel kom flyvende ude i sporene til sejr. Går den Marianne Mechlenburg-trænede hest fejlfrit her, så har den vinderchance. 8 Knight For Real og 11 Onyx Vredesbest er de næste chancer.

CHANCE:       A: 3-1-10-8-11                   B: 2-4-5-7-9-6-12              C: -                   


6. løb

VINDEREN: Det er umuligt at tippe imod 9 Malthe S H sådan som den har været gående i de første to starter, som begge er resulteret i sikre sejre. Senest var Moor Jeting gået en halv længde forbi rundt sidste sving, men da de rundede ind på lige bane, så havde Casper M. Nielsen stadig masser at køre med bag Malthe S H, som til slut gled halvanden længde væk.

MODBUDDET: 4 Løvdala Trinity vandt tre flotte sejre, før den så led karrierens første nederlag senest i Odense, hvor den dog gik markant ny rekord på en 1.14-tid fra bagspor. Kommer Skive-træner Morten Friis til spids med Maharajah-hoppen her, så ligner det en stor chance. Særligt idet værste bud Malthe S H jo var bagspor.

OUTSIDEREN: Flemming Jensen-trænede 10 Marianne Banker vandt senest sin første sejr senest i Skive, hvor den besejrede Makin’ Peace på målfoto. Kedeligt startspor i anden række her, men formen er i top på den Flemming Jensen-trænede Propulsion-hoppe.

CHANCE:       A: 9-4-10      B: 3-12-1-7-11                    C: 8-2-5-6


7. løb

VINDEREN: Så bydes der på topsport, selvom der kun er fem heste med i feltet. De to Flemming Jensen-heste 4 Just Hans og Extreme bliver givetvis favoritter i løbet, og vindertippet går til førstnævnte, som gik godt i Gulddivisionen i Sverige i forrige start, og senest fulgte Hustle Rain godt til dørs i banerekordløbet i Skive. Hurtig fra start, og kan formentlig tidligt sidde i spids.

MODBUDDET: 5 Extreme er kommet godt tilbage efter sin lange skadespause. Var i comebacket ude mod Nilla Lane og Emoji på Jägersro. Sad et stykke nede i feltet undervejs, og speedede godt sammen med staldkammeraten Emoji i opløbet. Begge var de dog chanceløse mod en spidskørt Nilla Lane, som havde fået lov til at styre alting i spids. Extreme er en tophest, som er med fremme igen her.

OUTSIDEREN: 2 Eddie The Eagle kan styre løbsafviklingen her, for på sine gode dage, så er den hurtig nok til at tage spids her. Om den så også skal køres der, det er nok mere tvivlsomt, og mon ikke kusken Mads Hviid vælger det perfekte rygløb på Just Hans. Dog er der ved denne taktik en lille risiko for, at Just Hans så slipper spidsen til Extreme, og så sidder Eddie The Eagle jo i tredje par indvendigt. Men uanset hvad, så ligner dette løb et linjeløb med fem heste i inderbanen det første stykke vej.

CHANCE:       A: 4-5                                 B: 2-3-1         C: -


8. løb

VINDEREN: Løbsdagen her i Aalborg fortsætter med et begynderløb, hvor hestene ikke må havde tjent en krone. Dermed er der mange debutanter til start, og vindertippet går til 1 Mr Photo, som blev godkendt i prøveløb i Frankrig tilbage i november måned, og her i Aalborg 1. maj gik rigtig godt i et rutineløb, hvor den kom hjem på en 1.18-tid og så ud til at have mange kræfter sparet.

MODBUDDET: 6 Messi Trøjborg blev godkendt i prøveløb helt tilbage i slutningen af august sidste år, men har selvfølgelig udviklet sig siden. Var ude i et rutineløb her i Aalborg 13. maj, hvor den så rigtig godt ud med dagens kusk Birger Jørgensen i sulkyen. Kom hjem i 1.18,7 fuld vej, og blev – ligesom vindertippet Mr Photo – skrevet i ”Skal spilles næste gang”-bogen.

OUTSIDEREN: 10 Who’s Money har jungletrommerne spillet for nogle måneder i Skive, hvor den har været ude i nogle træningsløb med sin træner Kasper Foget. Gik også virkelig godt i sit prøveløb på en 1.18-tid, men trak bagspor her i debuten, og det er naturligvis ingen højder. Der er rigtig mange fine talenter med i dette løb, og det er slet ikke sikkert, at vinderen er nævnt. En lækkerbisken er i vente, selvom hestene står med 0 kr.

CHANCE:       A: 1-6-10-7-8-11-12          B: 9-5-4-3-2 C: -


9. løb

VINDEREN: Flerklasseløb hvor der er ganske gode heste med i feltet. 4 Høwings Fabio havde inden debuten gået et flot rutineløb, og var derfor spillet stenhårdt i debuten. Her blev det dog til nederlag til Steen Juul-trænede Mason. Aalborg-træner Casper M. Nielsen kører denne gang, og taktikken bliver sikkert offensiv, så S J’s Caviar-sønnen kan komme frem i spids og styre løbet.

MODBUDDET: 1 Magne er en spændende Donato Hanover-søn, som er lillebror til gode heste som Halløjsa Vang, Fønix Vang og Karla Vang, så der er allerede før debuten er overstået ganske store forventninger til Magne. Perfekt spor i volten, og det ligner en topplacering allerede i første start.

OUTSIDEREN: 11 Maddox er en lækker type, som senest kom ud i sæsondebut, hvor den gik et godt løb, men dog var chanceløs mod Lucky Torp, som virkelig var gjort klar til opgaven. Kedelig udgangsposition her med 20m tillæg og lukket spor i volten, men Skive-træner Kasper Fogets hest er skrap, og kan sagtens blande sig i topstriden alligevel.

CHANCE:       A: 4-1-11      B: 5-6-7-10-9                                           C: 3-12-8-2


10. løb

VINDEREN: Løbsdagen denne onsdag i Aalborg afsluttes vanen tro med et formløb, hvor spillere og eksperter kommer på en svær opgave. 10 Cadiz har vist gryende form på det seneste, og har nu tre løb i kroppen efter løbspause. Aalborg-amatøren kører som regel gode og veldisponerede løb, og Cadiz kan sagtens komme flyvende i opløbet til sejr her. Gik godt senest på sprint med 40m tillæg.

MODBUDDET: 3 Ghina D Sleipner kunne ligne hesten, som sidder i spids undervejs. Den unge amatørkusk Mike Damberg plejer at være god til at prikke starten i voltestart, og Aarhus-træner Kaj Jensen virker til at have god form på sine heste for tiden. Fin chance.

OUTSIDEREN: 4 Bea Østerkær bliver outsideren i løbet. Kommer tilbage efter knap fem måneders løbspause, men ”Mælkemanden” – Aalborg-amatøren Henning Christensen – har ganske ofte sine heste klar allerede første gang, når de kommer tilbage efter løbspause.

CHANCE:       A: 10-3-4-11                      B: 9-1-2-6-5-7-8                 C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring