Ophelia Boko ved en sejr i Aarhus med Jeppe Juel i sulkyen.
Ophelia Boko ved en sejr i Aarhus med Jeppe Juel i sulkyen.
Fotograf: Ole Hindby

TIPSANALYSER til alle løbene - AARHUS "Best In Class" fredag 24. juli

Der er topløb med "Best In Class"-løb denne fredag i Aarhus. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Der er Best In Class-løb på menuen denne fredag i Aarhus. Der indledes med klassen op til 800.000 kr., hvor der desværre kun er seks heste med. De er til gengæld gode og står godt til hinanden. 4 Freiherr Faust har ganske vist tabt til Diamant Østervang to gange i træk, men virker til at have fordel af Aarhus-vejen rundt ift. konkurrenten.

MODBUDDET: 3 Diamant Østervang er i topform, og kommer til start med to sejre i træk efter en lang periode før dét uden sejre. Er hurtig fra start, men det er de to inderste i dén grad også, så det er ikke sikkert, at den Morten Friis-trænede hest kommer til spids her. Skal dog være en topchance stort set uanset løbsafvikling med den aktuelle form in mente.

OUTSIDEREN: 1 Joy Me gik et kanonløb 1. juli i Skive med sin træner Mariann Thorup Nielsen i sulkyen. Her blev den sorte Luckycharm Hanover-søn anden til Forest Jet efter en god afslutning. Var foran gode heste som Dark Night, Kesse Tårs og Jackson La Marc, og havde senest umuligt startspor i Harald Lunds Mindeløb mod Emoji, Henrik Will & Co.

CHANCE:     A: 4-3-1                            B: 6-5-2                            C: -


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Et amerikanerløb for klassen op til 70.000 kr., hvor der er virkelig fine heste med. 10 Ophelia Boko er en god hest, som i seneste start kvalificerede sig til finalen i Vagn Lønborgs Tribute. Måtte dog slettet fra starten pga. en sårskade, men Skive-amatøren Frank Kjelde har sikkert Campo Bahia-hoppen helt klar igen.

MODBUDDET: 3 Giulia Di Masi bliver ind imellem lidt overset af spillere og eksperter. Har gået godt på det seneste. Således havde den Magnus M. Nielsen-trænede hoppe spids i finalen i Vagn Lønborgs Tribute, hvor parret kørte ”fang os hvis I kan!”. Det kunne fem af de andre godt, men Giulia Di Masi tog revanche senest med kneben sejr foran Lennart Forsgren.

OUTSIDEREN: 7 Cecilia Banker har ikke vundet løb endnu i denne sæson, men det varer ikke længe, før der kommer et nyt ettal i resultatrækken hos Power-hoppen, som senest var slået af Komsåtessa, som vel gik karrierens bedste løb ved dén lejlighed. Kedeligt startspor og det samme kan siges om 9 Knight For Real, som dog også er i topform.

CHANCE:     A: 10-3-7-9                      B: 4-12-2-6-5-8-1-11      C: -


3. løb

VINDEREN: Best In Class for Klassen op til 125.000 kr. Steen Juul-trænede 4 King Darling er i kanonform, og har lagt sine galopnykker væk, når den fik skidt og stænk i hovedet. Kommer til start med flotte resultater, og finder godt rundt i Aarhus, hvor man jo kører højre rundt i modsætning til alle andre baner i Danmark. Trives med Patrick Larsen. Vinderchance.

MODBUDDET: 2 Edz er en mægtig fin hest fra Aalborg-træner Marc Bæk Nielsen. Køres som regel af Aalborg-kollegaen Jeppe Juel, og startede senest i langdistanceløbet på Grand Prix-dagen, hvor den var slået af Challenge Accepted, Dark Night og Jomo Cash, men var foran andre gode heste som Huxi og Ice Cool Surprise. Hurtig fra start og tager spids her.

OUTSIDEREN: 5 Indian Summer med Flemming Jensen gik markant ny rekord senest i Aalborg, men måtte alligevel nøjes med tredjepladsen bag Last Blood og Jackpot Magic. Formen er således fin på Nuncio-hoppen, som absolut har vinderchance her. V5-spillerne skal også huske 11 Kings Money, som er rigtig skrap i fejlfri udgave.

CHANCE:     A: 4-2-5-11                      B: 1-3-8-10-7-9-6                                 C: -


4. løb

VINDEREN: Igen et Best In Class-løb og denne gang for klassen under 250.000 kr. Jan Dahlgaard-trænede 6 Lara Barosso er i topform. Var forrige gang anden i finalen i Vagn Lønborgs Tribute og senest vandt den legende let i Aalborg fra spids. Startsporet er lidt yderligt her, men Casper M. Nielsen kører fremad direkte.

MODBUDDET: 3 Keep The Money plejer at gå godt her i Aarhus, og vandt da også en flot sejr på Grand Prix-dagen. Ganske vist på forstørret målfoto mod Jacobite og Kingston West, men det er også gode heste. Viste alt vel med formen senest som anden til Handsome Devil, og i Steen Juuls fravær, så køres Trixton-sønnen igen af staldens jockey Patrick Larsen.

OUTSIDEREN: 11 Challenge Accepted og 12 Jacobite havde ingen held, da lykkens gudinde trak startspor til dette løb, og selvom begge heste er rigtig gode, så skal der held til herfra. Challenge Accepted vandt senest langdistanceløb her i Aarhus på Grand Prix-dagen, mens Jacobite var slået på målfoto af Keep The Money 20. juni, men vandt let senest foran gode heste som Moses Di Quattro, Kombardo Skov og Kingston Flamingo.

CHANCE:     A: 6-3-11-12                                          B: 8-7-1-9-5-2-4-10        C: -


5. løb

VINDEREN: Topløb dette Best In Class-løb for klassen op til 475.000 kr.! 2 Koogoo Gaagaa fra Aarhus-træner Kaj Jensens træningskvarter har været godt gående meget længe, og har forbedret sin starthurtighed markant. Var ude mod gode heste senest i Halmstad, hvor det længe lignede en topplacering. Godt startspor her og er godt inde i løbet på pengene.

MODBUDDET: 1 Ingmar Banker er endnu bedre inde i løbet på pengene, men det er ikke sikkert, at Ens Snapshot-sønnen kan udnytte indersporet. Var ude mod rigtig gode heste som Ace Wibb og Gaudi Laksmy i Kalmar, og sluttede som første hest uden for pengene fra et iskoldt startspor otte. I starten forinden var der stort staldskrig på Ingmar Banker i Elitlopps-weekenden, og i normal forfatning – og med angrebsplads i tide – er det en vinderchance her.

OUTSIDEREN: Der er masser af gode heste i løbet, men Aalborg-træner Jeppe Juel bliver outsider med 3 Klinton, som senest var ude i Grand Circle 5-års Championat i Aalborg fra et kedeligt startspor. Gjorde det ok mod topheste som Kalles Krisbe Notz og Kungfufighting, og startsporet er klart bedre her.

CHANCE:     A: 2-1-3                            B: 6-7-5-8-9-11-4-10      C: -                   


6. løb

VINDEREN: V5-finalen er løbsdagens bedste opgør rent sportsligt, for her er vi ude i Best In Class-ligaen uden loft. Dermed er nogle af Danmarks bedste heste til start, og på grund af startsporet, så får 3 Just Hans vindertippet her. Maharajah-sønnen er rigtig skrap fra spids, og der bør den komme til med startspor indvendigt for Eddie The Eagle og Kalles Krisbe Notz. Gik godt senest her i Aarhus mod Kungfufighting og Extreme, hvor startsporet fældede den.

MODBUDDET: Netop 5 Kungfufighting er med her igen, og den Peter Rudbeck-trænede hest er helt fremme i feltet om at være Danmarks bedste hest. Nedspeedede så skrap en hest som Extreme senest her i Aarhus, og Nuncio-sønnen kan virkelig flække vind, hvis den sidder med på hug undervejs. Lidt svært at se, hvor den havner henne undervejs her, men hvis Rolf Jørgensen finder den rigtige ryg, så kan Kungfufighting sagtens vinde løbet.

OUTSIDEREN: 6 Kalles Krisbe Notz tabte sporlodtrækningen, og kommer næppe til spids her med starthurtige konkurrenter indvendigt for – primært Just Hans og Eddie The Eagle. Formen er dog god på den Christina Beck-trænede Executive Caviar-søn, som senest tog spids, slap til Extreme, og lige knapt kunne følge denne og Kungfufighting ned gennem opløbet. Taktikken fra dette startspor kan være lidt svær at regne ud, men hesten er god.

CHANCE:     A: 3-5                                B: 6-2-4-1-7                                          C: -


7. løb

VINDEREN: V4-finalen er et amerikanerløb, hvor vindertippet går til 3 Lugano, som ganske vist kom lidt sent i gang med karrieren, men gør det rigtig fint. Slog for tre starter siden Miss Hohneck i en tæt opløbsduel, og kom senest flyvende langt ude i banen, men nåede netop ikke frem til førende Marron Laser. Den store Tobin Kronos-søn er i topform. Vinderchance.

MODBUDDET: Nævnte 9 Marron Laser bombede senest til spids, og holdt akkurat hjem til sejr foran Lugano og en ligeledes godt speedende Mountain Dust. Nu er forudsætningerne noget anderledes med bagspor, men Bjarne Jeppesens hest virker til at være i topform, og slutter langt fremme på målfotoet igen.

OUTSIDEREN: 2 Master Hans er den typiske outsider i løbet. Maharajah-sønnen har altid haft stor kapacitet, men har også galopperet for meget. Er handlet siden seneste start, og tørner nu ud for den tidligere proftræner Henrik Lund, som ifølge Travinfo.dk har haft hesten i træning siden 2. juli. Godt startspor. To galopper i tre starter højre rundt her i Aarhus.

CHANCE:     A: 3-9-2-8                        B: 1-10-7-4-5-6                                    C: -


8. løb

VINDEREN: Rent amatørløb med faste tillæg. 3 L’anza var rigtig godt gående senest her i Aarhus, hvor Aarhus-træner Henrik Lønborg fyrede til spids ude fra 7’eren, og holdt hjem til sikker sejr foran Tigrettehackstable og Kir Royal. Virkede til at trives rigtig godt i spids, så dér vil den dygtige amatørkusk Heidi Vægter Lønborg sikkert prøve at komme til igen.

MODBUDDET: 8 Last Night har sikkert stået på mange spilleres huskeliste efter starten i Aalborg 12. juni, hvor den var slået på forstørret målfoto af Leipzig. Gik ingenting her i Aarhus 20. juni, men senest sad den fast bag gode heste som Kaos, Red Madonna og Livin’ On The Edge i Aalborg. Fin chance her i et lille felt med Aalborg-amatøren Søren Aaen.

OUTSIDEREN: Kim Madsens nye franskmand 7 Lynx Du Nord bliver outsideren. Galopperede fra start senest, hvor den skulle vende bag andre heste i første volte, og det magtede den ikke. Satte rigtig mange meter til, men leverede en flot ophentning, og afsluttede stærkt ude i sporene til slut. Bør have fin chance i et felt som dette, og nu kender Kim Madsen den bedre.

CHANCE:     A: 3-8-7                            B: 4-2-1-5-6                                          C: -


9. løb

VINDEREN: Sidste løb er et tidsløb, hvor spidshestene er sat ind efter 1.18,0. Dermed skal hestene fra 20m tillæg teoretisk set løbe 1.17,2 og det kan 8 Mistergoodnews alle dage i ugen gøre på 1820m voltestart. Vandt let senest på Lunden, hvor kusken Bøje Laursen i opløbet fik den tyske hest overtalt til at gå forbi. René Kjær i sulkyen denne gang.

MODBUDDET: 12 Hands Up Cash startede senest på Grand Prix-dagen, hvor den var første hest uden for pengene mod gode heste som Keep The Money, Jacobite og Kingston West. Fra 40m tillæg er der mange heste at runde, men det virker som en god opgave for Cash And Go-sønnen her. Køres for første gang i løb af Aalborg-træner Flemming Jensen.

OUTSIDEREN: 1 Hunky kan være den helt sjove i løbet. Kommer her ud i sulkyløb efter en række starter i montéløb, men S J’s Caviar-sønnen er lynhamrende hurtig, og står godt til her med spor et i volten. Prikker Aarhus-træner Henrik Lønborg starten, så kan Hunky føre længe – måske hele vejen.

CHANCE:     A: 8-12         B: 1-10-9-2-3-11-4-5-7-6                         C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring