Donovan Face med Jeppe Juel ved en tidligere sejr i Aarhus.
Donovan Face med Jeppe Juel ved en tidligere sejr i Aarhus.
Fotograf: Ole Hindby

Tipsanalyser til alle løbene - AARHUS lørdag 2. maj

Lørdagsløb i Aarhus med start kl. 17.00. Du kan få hjælp til spillet via tipsanalyser til alle løbene, som du finder herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Lørdagsløb i Aarhus med start kl. 17.00 giver sikkert mange unge mennesker på lægterne. Det er svært at tippe imod 1 Manhattan Cocktail, som gik 1.18,0 i sit prøveløb i Odense, hvor den var ude mod blandt andre Jay Jay. Det var med Morten Juul, nu er det Jeppe Juel.

MODBUDDET: 2 Charlie Munger var anden i sin debut på Lunden, men det er efterhånden syv måneder siden nu. Var efterfølgende meldt til start i november, hvor den dog blev slettet uden man på Travinfo.dk kan se hvorfor. Lunden-træner Steen Juul tager ikke turen til Aarhus for sjov.

OUTSIDEREN: 6 Miss Hohneck er den eneste danske løbshest efter Elitloppsvinderen Hohneck, og den gik ikke noget særligt i sit prøveløb i Aalborg. Gik dog et super rutineløb 3. april her i Aarhus, hvor den kom hjem på 1.18,5. Det kvalificerer Miss Hohneck til at blive outsideren i et åbent løb.

CHANCE:       A: 1-2-6        B: 3-4-10-5-7                                           C: 9-8-11-12


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! 3 Ophelia Boko er ganske enkelt en overhest for klassen, og vinder dette løb ganske som det passer den. Blank i V5 og flere ord er egentlig overflødige.

MODBUDDET: 7 Kalovaja Hindø har gået rigtig godt for sin træner Kaj Jensen, som igen har sat sig selv i sulkyen. Skidt startspor, men er en af de heste, som er bedst inde i løbet i dette amerikanerløb.

OUTSIDEREN: 6 Magnus Tinghøj kommer i sæsondebut efter en fin start på karrieren som 2-års, hvor den Peter Rasmussen-trænede hest vandt to gange i tre starter. Skal lige ses an, men det er en fin model, denne Nuncio-søn. 10 La La Land og 4 Leeds er de næste.

CHANCE:       A: 3                                    B: 7-6-10-4-9-8-1-2-5        C: -


3. løb

VINDEREN: Et tidsløb efter 1.17,0 fortsætter V5-spillet. Det er et svært løb, og sportsafdelingen i Dansk Hestevæddeløb har virkelig været skrappe til at sætte hestene op mod hinanden. 10 Cardolan Byd gik godt senest fra 40m tillæg. Nu har den 500m kortere til at indhente det, vinderchance endda.

MODBUDDET: 1 Go To Win The Game plejer at starte med tillæg, så den vil givetvis få en positiv overraskelse, når der ikke er en hær af heste foran den ved startafgang. Vandt senest en fin sejr her i Aarhus, og der begynder at være god form på Skive-amatøren Martin Andreasens heste nu efter en lille downperiode.  

OUTSIDEREN: 8 Lockheed Draviet gik et godt prøveløb i Aarhus i starten af april, og var senest ude på ”Mission Impossible” med 80m tillæg i et montéløb mod gode heste. Får denne gang Steen Juul-jockeyen Patrick Larsen i sulkyen, og er en spændende chance i løbet.

CHANCE:       A: 10-1-8      B: 9-2-3-5-6-4-7                 C: -

 

4. løb

VINDEREN: Vi mødte en overhest i V5-1 i form af Ophelia Boko, og her kommer endnu én, når Adrian Kolgjini-trænede 2 Donovan Face kommer til start. Har endnu ikke tabt i seks forsøg i Aarhus, men galopperede i spids i seneste start venstre rundt i Halmstad. Vinder normalt bare her. Blank.

MODBUDDET: 7 Luigi Cæsar er havnet længst ude på startbilens vinge her, og det er jo ikke nogen højder, når man i forvejen er oppe imod overmagten. Den Morten Friis-trænede hest virker dog til at være i rigtig god form, og skal nok klare sig i de lidt sjovere 4-årsløb i denne sæson.

OUTSIDEREN: 8 King Darling virker til at have stabiliseret sig, men her er det op til bevis for den – tidligere? – lidt stænkrædde hest, idet den har anden række her, og dermed heste foran sig hele tiden. Går godt højre rundt, og klarer Patrick Larsen at holde hesten fejlfri, så er den med helt fremme.

CHANCE:       A: 2                                    B: 7-8-4-5-3-6-1                 C: -


5. løb

VINDEREN: Nyt amerikanerløb, og denne gang for en af de lavere klasser. 1 Lexington er lillebror til Garfield, Hilton og Kermit – og den gik en fornuftig sæsondebut, hvor den kun var slået på målfoto af Mrs Shadow. Godt startspor her og bliver førstevalget i et jævnbyrdigt løb.

MODBUDDET: 10 Shelby har gået godt i begge starter siden den kom tilbage efter ni måneders løbspause. Senest galopperede Hard Livin-hoppen ganske vist, men Aarhus-træner Henrik Lønborg var optimistisk på forhånd, så indtil videre kalder vi det et uheld i arbejdet. Fin chance igen.

OUTSIDEREN: 12 Herrstolle er en fin Love You-søn fra Björn Spangenbergs træningskvarter, som nu tørner ud for John Køhler. Kom senest tilbage efter lang løbspause, og gik ok på Karlshorst-banen i Berlin, hvor man også kører højre rundt. Blev forceret til spids med en omgang til mål, men kunne i opløbet ikke frede sig for løbets storfavorit Jackstone, som gled forbi med et par længder.

CHANCE:       A: 1-10-12    B: 3-6-7-9-8-11-5-4-2        C: -                   


6. løb

VINDEREN: V5-finalen ligner en god chance til Morten Friis-trænede 4 Major Love, som senest endelig fik en sejr efter mange måneder med masser af anden/tredjepladser. Love You-sønnen er hurtig fra start, og Friis kan selv bestemme, om han vil køre spids eller ryg her.

MODBUDDET: 3 Hands Up Cash var senest ude mod gode heste, og var en del af et fantastisk opløb, hvor fem heste gik næsten lige over mål. Hands Up Cash trak det korteste strå af de fem heste, men går en tand ned i konkurrence her. Et tidligt kryds på V5 og V4.

OUTSIDEREN: 7 Hillary Kyvsgård vandt i forrige start foran netop vindertippede Major Love i et løb, hvor favoritten Keep The Money havde en offday. Startsporet yderst på startbilens vinge er ingen højder, men fin chance endda.

CHANCE:       A: 4-3-7-8     B: 1-2-5-6     C: -


7. løb

VINDEREN: Det sportsligt bedste løb på dagen har deltagelse af kun fem heste, og vindertippet går til 5 Freiherr Faust, som er godt inde i løbet og vandt en fin sejr 4. april i Skive i en ”Best In Class”-finale. Senest bekræftede den fin form i et montéløb, og bør kvittere med sejr her.

MODBUDDET: 1 Twin Peak er stenhårdt inde på pengene i dette løb, men er til gengæld så hurtig fra start, at den kan holde spidsen op her fra indersporet. Har nu to løb i kroppen efter løbspause, og kan trods sin lave præmiesum i forhold til de øvrige alligevel blande sig i topstriden.

OUTSIDEREN: 2 Arm Bri og 4 Diamant Østervang kan også godt flytte sig fra start, men ingen af dem kommer vel forbi Twin Peak ind mod første sving. Både Birger Jørgensens og Morten Friis’ heste er dog i rigtig god form, og kan også løbe med andenpladsen i løbet bag Freiherr Faust.

CHANCE:       A: 5                                     B: 1-2-4         C: 3


8. løb

VINDEREN: Der afsluttes med et formløb denne lørdag aften i Aarhus, og vindertippet går med lidt rystende hånd til 1 Gia Joint, som står helt perfekt til i dette løb. Var senest ude mod gode heste som Mighty Meerswal, Eddie Ulkær og Herbert L M, og skal være en fin chance med unge og urutinerede Sofie Eg Jørgensen i sulkyen – særligt hvis hun prikker starten til spids her.

MODBUDDET: 3 Baunely’s Diamant har været spillet stenhårdt de to seneste starter, hvor den har startet fra spids. Det gør den igen her, og Pernille Bye Hansen har en god chance her med den Kim Madsen-trænede hest.

OUTSIDEREN: 8 Frisk har igen 20m tillæg, men gør det godt hele tiden – særligt hvis den får et godt rygløb, og kan spille sin gode speed ud over de sidste 250-300m. 2 Doubletrouble T T nærmer sig også en sejr med eks-proffen Bjarne Jeppesen i sulkyen.

CHANCE:       A: 1-3-8-2     B: 7-10-13-12-4-6-11-9-5 C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring