Ophelia Boko ved en sejr i Aarhus med Jeppe Juel i sulkyen.
Ophelia Boko ved en sejr i Aarhus med Jeppe Juel i sulkyen.
Fotograf: Ole Hindby

Tipsanalyser til alle løbene - AARHUS lørdag 9. maj

Lørdag er der løb i Aarhus, og selvom der kun er seks løb på plakaten, så kan du stadig tjene gode penge som spiller. Du kan få hjælp til spillet via tipsanalyser til alle løbene, som du finder herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Løbsdagen denne lørdag aften i Aarhus indledes med et begynderløb, hvor vindertippet uden tøven gives til 6 Høwings Fabio, selvom den har lukket spor i volten. Efter et roligt prøveløb 20. marts, så gik den Henrik Lønborg-trænede hest nemlig helt super i et rutineløb 3. april her i Aarhus. Kom i mål på 1.17,1/1800m, og en lignende tid er lig med stor vinderchance i dette løb.

MODBUDDET: 3 Mason er lillebror til Grand Prix-toeren Jefferson, og gik et godt prøveløb på Lunden i slutningen af marts måned. Mosaique Face-sønnen er sikkert gået frem i træningen siden da, og nu kommer Mason så i debut med jockey Patrick Larsen i sulkyen.

OUTSIDEREN: 2 Melvin K er Dansk Travhesteejerforenings seneste anpartsprojekt, og der er efter sigende stadig anparter at købe. Gik godt i prøveløbet her i Aarhus 10. april, og får tidligere landschampion René Kjær i sulkyen her i debuten. Stor chance, hvis spidsen erobres uden sværdslag.

CHANCE:       A: 6                                    B: 3-2-1-7-8-10-9              C: 4-5


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5! Et pointløb hvor 5 Twin Peak virker til at stå endog meget fordelagtigt inde i løbet. Har vist fin form de seneste starter, og var senest ude mod Freiherr Faust, Diamant Østervang og Arm Bri. Gik godt som tredje til de to førstnævnte, og er lynhurtig fra start. Odense-træner René Kjær trykker på speederen fra start, og det bør faktisk blive til sejr her.

MODBUDDET: 2 Here We Go Chief vandt for et par år siden masser af sejre, men i 2025 og 2026 er det mere gået i mol end i dur. Aarhus-amatøren Thomas Bonde har jo været professionel travtræner i masser af år, og hans anden træningshest Keep Going Chief går jo pt. som toget. I et pointløb som dette, så bør Here We Go Chief have en god chance. Birger Jørgensen i sulkyen denne gang.

OUTSIDEREN: 3 Eik Hindø har blot ni sejre i 120 starter, men har til gengæld været anden og tredje hele 40 gange. From Above U S-sønnen har en god speed, hvis den sidder med i en god ryg undervejs, og den plejer at gå godt med Kaj Jensen-jockeyen Mathias Jensen i sulkyen.

CHANCE:       A: 5                                    B: 2-3-4-1                          C: -


3. løb

VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! Det er vildt nok, at 3 Get In Your Pj’s ikke har 600 startpoint, men et kontrolopslag på Travinfo.dk siger 575. Den Steen Juul-trænede hest er hurtig fra start, og køres mod spidsen her af jockey Patrick Larsen. Reel vinderchance og mulig blank i V5 og V4.

MODBUDDET: 4 Juan er kommet tilbage til Skive-træner Morten Juul, og Cantab Hall-sønnen har gjort det ok i de to første starter efter hjemkomsten fra Flemming Jensen. Var senest slået af gode heste som Iceman, Inter og Ludo i Aalborg. Fin chance her også.

OUTSIDEREN: 7 Duval Di Masi har to løb i kroppen efter pause, og gik godt senest i Hamburg, hvor den sad i andet par udvendigt et stykke nede i feltet undervejs, og ganske enkelt ikke kunne nå frem til førende/vindende Pour Moi i opløbet. Speedede dog let forbi gode Hoss Power op mod mål, og Love You-sønnen virker til at være i god form.  

CHANCE:       A: 3-4-7        B: 5-6-1-2     C: -


4. løb

VINDEREN: Særdeles jævnbyrdigt og svært pointløb, hvor 6 Luqa International får vindertippet. Den Morten Juul-trænede Beer Summit-hoppe har endnu ikke vundet løb, men har ni anden/tredjepladser i 18 starter, så altså en pladsprocent på 50%. Første karrieresejr kan sagtens komme her til den starthurtige hest, som har gjort brug af fordelen til hopper i løbspropositionen.

MODBUDDET: 3 Level Up er også meget hurtig fra start, men har heller ikke overrendt vindercirklen indtil videre i karrieren. Trixton-hoppen har nu to løb i kroppen efter løbspausen, og et meget tænkeligt løbsscenario er jo, at Level Up kører til spids, og slipper til Luqa International.

OUTSIDEREN: 1 Kanon Vincent har også gjort brug af fordelen for hopper i løbspropositionen, men ganske som vindertippet, så har Kanon Vincent heller ikke prøvet at vende tilbage til vindercirklen efter et travløb. Har dog vist gryende form de seneste måneder, og René Kjær kender hesten.

CHANCE:       A: 6-3-1        B: 4-9-2-8     C: 7-5


5. løb

VINDEREN: Igen et pointløb, hvor hopper og 3-åringer har fordel. Steen Juul-trænede 4 K O Donna har benyttet sig af dén fordel, og gik virkelig godt senest som tredje til Lyon og King Darling i løbet, hvor Donovan Face galopperede to gange som gigafavorit. Her ligner det ”Spids og blomster!”.

MODBUDDET: Great Challenger-hoppen 3 Influencer havde en fin sæson sidste år med fire sejre, og fik overstået sæsondebuten i Odense 17. april mod gode heste som Kiki Sotto, King Of Hammerthor og Game On Shadow. Får denne gang landschampion Birger Jørgensen i sulkyen, og han har faktisk kørt Influencer mange gange, og vandt med hesten i dens debut tilbage i 2023.

OUTSIDEREN: 6 Lexciting var med i samme løb som Influencer, og sluttede faktisk foran denne i mål. Selvom det er en Kaj Jensen-trænet hest, så har Wishing Stone-sønnen faktisk aldrig startet højre rundt her i Aarhus før. Er derfor den naturlige outsider i løbet.

CHANCE:       A: 4                                    B: 3-6-5-1-2                       C: -                   


6. løb

VINDEREN: Løbsdagen i Aarhus afsluttes med et amatørløb med faste tillæg, og det er samtidig sidste afdeling af både V5 og V4. Frank Kjelde-trænede 2 Ophelia Boko har ikke været i nærheden af nederlag i de tre starter, Campo Bahia-hoppen har gjort i Danmark indtil videre. Får nu Bøje Laursen i sulkyen, men vinder bare igen.

MODBUDDET: Fra Sverige kommer Axevalla-amatøren Jens Laursen til start med den hollandske hest 7 Otis Dream. Der er tale om en ganske talentfuld hest, som både har vundet løb over 2840m og også har vundet på en 1.13-tid fuld vej i Holland, ligesom den har startet i Breeders Course-finalen i Elitlopps-weekenden i 2024, hvor den dog galopperede. Jens Laursen kommer til Aarhus med hesten for at prøve den højre rundt, og går Otis Dream op til nogle af præstationerne de seneste år, så er den med langt fremme.

OUTSIDEREN: Team Lønborg kommer til start med 5 Inspired Lights, som trænes af Henrik Lønborg og køres af fru Heidi Vægter Lønborg. Wishing Stone-sønnen har leveret godt længe, og ligner også en rigtig fornuftig chance i dette løb uanset løbsafviklingen. Ophelia Boko kan dog ikke besejres.

CHANCE:       A: 2                                    B: 7-5-1-9-3-6-4-8                                  C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring