Frank Kjelde, Dark Night og Bøje Laursen efter seneste sejr i Odense.
Frank Kjelde, Dark Night og Bøje Laursen efter seneste sejr i Odense.
Fotograf: Gorm Johansen

Tipsanalyser til alle løbene - AARHUS torsdag 14. maj

Der er kombidag i Aarhus denne torsdag med tre travløb og et montéløb, efterfulgt af fem galop. Herunder finder du tips til trav/montédelen af løbsdagen.

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Denne kombiløbsdag i Aarhus indledes med et montéløb, hvor hestene er sat rigtig godt op mod hinanden. 9 Dark Night vandt en fin sejr senest i sulkyløb på en 1.15-tid over lang distance, så formen er i orden. Får dygtige Michelle Mønster i sadlen, og kan vinde trods 60m tillæg.

MODBUDDET: 8 Godi Spring er også i rigtig god form, og da både hest og rytter er rigtig hurtige fra start, så er de 20m tillæg hurtigt taget ind. Trives godt højre rundt i Aarhus, og vil helt sikkert være med langt fremme på målfotoet, selvom den sandsynligvis havde foretrukket en lidt kortere distance.

OUTSIDEREN: 4 Libero Du Donjon havde fået vindertippet senest i Aalborg, men var med i noget karambolage kort efter start, og det kostede en galop. Får en chance mere i tipsrammen her, for kapaciteten på den franske hest er stor. Får denne gang Marie Søndergaard Andersen i sadlen.

CHANCE:       A: 9-8-4        B: 5-6-7-1-3-2                    C: -


2. løb

VINDEREN: Amatørformløb efter 1.17,5 har samlet et godt felt her. 1 Darth Vader S M har tidligere gået rigtig gode løb her i Aarhus, og fik senest løb i kroppen efter fire måneders løbspause. Trak et godt spor i volten her, og Leonardo Grif-sønnen har alle muligheder for et optimalt løb her.

MODBUDDET: 2 Holachica gik godt senest fra spids, hvor den lignede vinderen rundt sidste sving. Ned gennem opløbet tyggede Gia Joint sig dog nærmere og nærmere, og til slut gik den forbi til sejr. Aarhus-amatøren Heidi Astrup vil sikkert igen forsøge sig mod spidsen med den starthurtige hest.

OUTSIDEREN: 10 Cabo Suroeste var senest ude i et tidsløb efter 1.17,0 og kom aldrig rigtig ind i legen mod Steen Juul-trænede Kentucky S H, Cardolan Byd & Co. Nu er konkurrencen lige en tand blidere, og så vil Heidi Vægter Lønborgs hest helt sikkert være med langt fremme på målfotoet.

CHANCE:       A: 1-2-10-6                        B: 9-8-4-5-7-3                    C: -


3. løb

VINDEREN: Amatørløb med faste tillæg. Frank Kjelde-trænede 9 Mighty Meerswal gik et kanonløb senest i Skive trods stor galop. Kom flyvende tilbage i opløbet, men kunne ikke nå frem til Joe Roberts, som var rykket afgørende fri rundt sidste sving. Stor vinderchance her, mulig blank i V4.

MODBUDDET: 1 L’anza er lidt hårdt inde på pengene fra spidsvolten, men omvendt har den Henrik Lønborg-trænede hest også galopperet nogle penge væk på det seneste. Her vil Heidi Vægter Lønborg helt sikkert forsøge at ramme spidsen direkte, og så kører hun dér så længe lampen lyser.

OUTSIDEREN: 6 Kaiserslautern kommer i sæsondebut, og har ikke startet siden nytårsaftensdag. Kommer ud fra Aalborg-træner Marc Bæk Nielsens træningskvarter, hvor de fleste heste holder god form. Får tilmed en dygtig amatørkusk i sulkyen i form af ”Smeden fra Skive”, Dennis Kristiansen.

CHANCE:       A: 9               B: 1-6-8-7-2-3-5-4             C: -


4. løb

VINDEREN: Sidste løb i trav/montédelen af denne kombidag er et almindeligt formløb, hvor opgaven som ekspert og spiller altid er svær. 2 Diamond Dust E M fik senest løb i kroppen efter næsten et halvt års løbspause, og er helt sikkert gået frem med dét løb i kroppen. Den Poul Søgaard-trænede hest er altid en chance, når den starter fra spidsvolten i et formløb.

MODBUDDET: Det samme er 1 Garland Scott, som dog kommer i sæsondebut her, og derfor kan behøve det berømte løb i kroppen. Trak dog et helt perfekt spor i volten, og det vil ikke være den store overraskelse, hvis Flirtin Man-sønnen vinder løbet for Mick Holmark.

OUTSIDEREN: 7 Frisk virker til at stå godt fra 20m tillæg, men hvis den Lars Munk-trænede hest skal have vinderchance, så kræver det, at Panne De Moteur-sønnen får et afventende løb så længe som overhovedet muligt, så dens gode kortspeed på 250-300m kan komme til sin ret.

CHANCE:       A: 2-1-7        B: 5-6-3-4-9-8-10                                     C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring