Mads Petersen ved en tidligere sejr på Bornholm med Hejdi Hovmand.
Mads Petersen ved en tidligere sejr på Bornholm med Hejdi Hovmand.
Fotograf: Torben Ager

TIPSANALYSER til alle løbene - BORNHOLM lørdag 26. september

Bornholms Brand Park kører løb denne lørdag, hvor 1. løb starter kl. 12.30. Der er ni løb på programmet. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Lørdagsløbene på Bornholm indledes med et formløb, og vindertippet går til Ole Bagers 11 So Tough, som er virkelig godt gående, og som senest var anden fra lignende forudsætninger til Hancock, og virker til at stå fornuftigt inde i løbet med 40m tillæg.

MODBUDDET: 12 Inverness Downs er lettet 20m, og bør også være en fornuftig chance i dette løb. Var faktisk med i samme løb som vindertippet senest, og løb hurtigere end denne omregnet til kilometertid. Ganske som So Tough, så er der dog mange heste at runde her.

OUTSIDEREN: 2 Brave Sensation kan være en fin chance fra spids. Bør have en fair chance for at komme dertil, for 1’eren har ikke startet siden slutningen af juni, og skal nok bydes på et fornuftigt rygløb her. Brave Sensation kom selv tilbage efter lang løbspause på løbsdagen 1. september, og er sikkert gået frem med dét løb i kroppen.

CHANCE:     A: 11-12-2                        B: 1-3-4-13-10-5-6-8-7-9                                          C: -


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Et flerklasseløb med faste tillæg, og på trods af 60m tillæg, så må 10 Cerosso være en meget stor vinderchance. Den Stefan Lind-Holm-trænede Quite Easy U S-søn har dog også hang til galop, og det er der næppe tid til her.

MODBUDDET: 6 Inter Flamingo har gang i en ny flot sæson, selvom Dream Vacation-sønnen næppe når op på ti sejre som i fjor. En løbspause på to måneder siden 28. juli hjælper selvfølgelig ikke på det, men i normal forfatning, så løber Inter Flamingo med helt frem her.

OUTSIDEREN: Fra spids ligner 2 Sally Popp den bedste chance af de to heste i spidsvolten. Sally Popp blev ganske vist slået af 1 Lucky på BM-dagen 22. august, men herefter har de to heste mødt hinanden to gange mere, hvor Sally Popp har været klart bedst begge gange.

CHANCE:     A: 10-6         B: 2-1-5-3-4-9-8                                   C: 7


3. løb

VINDEREN: Svært løb og der skal krydses mange heste på V5-kuponen for at være sikker på at komme videre til næste afdeling. 8 Pole Position Boko var storfavorit senest, men kom aldrig rigtig ind i løbet, som Lady Madonna styrede næsten fra start til mål. Nu har begge heste bagspor, og dermed er forudsætningerne mere lige.

MODBUDDET: 10 Lady Madonna kunne som nævnt komme til spids ganske tidligt senest, og via en hurtig sidste omgang, så vandt Russell Hill-hoppen til slut kort men sikkert foran Easy Onion. Svært startspor her, men topform.

OUTSIDEREN: 1 Lising var med i samme løb som de to allerede tippede heste, og gik sit måske bedste løb på Bornholm som tredje til Lady Madonna og Easy Onion. Rutinerede Susanne Munk kom smart ud rundt sidste sving, og Lising speedede godt i opløbet.

CHANCE:     A: 8-10-1                          B: 3-9-5-2-4-7                  C: 6


4. løb

VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! 1 Hejdi Hovmand er absolut banerekordholder her på Bornholm, og hvis ikke indersporet stiller til med problemer, så har den Stefan Lind-Holm-trænede hest kæmpestor vinderchance her. Blank i både V5 og V4.

MODBUDDET: 5 Frygtløs er havnet yderst på startbilens vinge her, men Martin Sjøholm Jensen vrider sikkert gashåndtaget i bund for at komme frem til yndlingspositionen spids. Vandt senest sæsonens første sejr efter mange placeringer i træk.

OUTSIDEREN: 6 Filly er i rigtig god form, og gik senest en 1.16-tid som anden til Hejdi Hovmand. Er havnet i anden række her, men har dog ryg på vindertippet, så hvis kusken Laura Pedersen er kvik kort efter start, så kan Filly få det helt perfekte løb her.

CHANCE:     A: 1                                    B: 5-6-2-9-7-8                  C: 3-4


5. løb

VINDEREN: 2 Kometen Baunely er virkelig tændt på det seneste. Først med en lidt overraskende sejr på BM-dagen 22. august, men senest som storfavorit. Har igen et godt startspor her, og Kim Mortensen kører offensivt her med Winner’s Wine-sønnen.

MODBUDDET: 10 Boston tabte sporlodtrækningen, og Team Dullernes hest kommer på en svær opgave herfra. Samtidig virker S J’s Caviar-sønnen vel lige knapt i samme hysteriske topform som for et par måneder siden. Har dog dygtige Mads Petersen i sulkyen.

OUTSIDEREN: 7 Ka’Li Baunely er lidt hårdt inde på pengene i dette løb, men har omvendt galopperet ganske mange penge væk på det seneste. Gik godt senest for Kim Hjort som tredje til Hotspot Shadow og Inger, og i et jævnt felt, så kan Ka’Li Baunely godt vinde.

CHANCE:     A: 2-10-7                          B: 4-8-9-5-6-1-3                                   C:                           


6. løb

VINDEREN: Det sportsligt bedste løb denne lørdag på Bornholm kommer her, og hurtigklassen er denne gang udskrevet som amerikanerløb. Dermed har 3 Ismael F Boko et perfekt startspor, og bør kunne
komme til spids her. Derfra går Virgill Boko-sønnen sine klart bedste løb, og den John Gommans-trænede hest har stor vinderchance her. Sad bomfast ind over mål senest bag Diamondwind, men Bonny Boy dækkede af, så den kunne ikke komme ud.

MODBUDDET: 6 Bold Request har igen bagspor, men gik helt formidabelt godt senest, hvor den let knækkede Diamondwind fra dødens, og gik fra til sikker sejr. Den Henriette Jensen-trænede hest har gået ene gode løb på Bornholm, også i BM 22. august, hvor den efter tryk flere gange til slut måtte give sig, da Jetset Onion kom tonsende i opløbet.

OUTSIDEREN: 5 Leon Zon var anden til Hejdi Hovmand senest, men det er ingen skam at tabe til den absolutte banerekordholder, og Leon Zon havde desuden bagspor. Var foran gode heste som Frøns Hjortshøj og Foxie Hill, og den Laura Pedersen-trænede hest har som regel en god speed indenbords, hvis den har siddet med i gode rygge undervejs.

CHANCE:     A: 3-6-5                            B: 1-7-8-2-4-9                                       C: -


7. løb

VINDEREN: V4-finalen får en storfavorit i form af 1 Leander Baunely, som virkelig har været godt gående siden i sommer, hvor Winner’s Wine-sønnen vandt Bornholms 4-års Mesterskab. Efter en række starter med lidt bøvlede startspor, så er det perfekt her. Stor vinderchance.

MODBUDDET: 2 Easy Onion vinder ikke løb på samlebånd, men gik rigtig godt i seneste start, hvor S J’s Caviar-sønnen kun var slået på målfoto af Lady Madonna. Stald Likes hest har her et klart bedre startspor end senest, og kan få det perfekte rygløb på storfavoritten.

OUTSIDEREN: 7 Lau Silk bliver outsideren i løbet. Den Frank Mikkelsen-trænede hest har gået flere virkelig gode løb i denne sæson, blandt andet de løb, hvor den har galopperet, men er kommet flyvende tilbage. Uden galop er Lau Silk en rigtig fin chance.

CHANCE:     A: 1-2-7                            B: 3-9-6-5                         C: 4-8


8. løb

VINDEREN: Efter de to store stregspil, så gælder det et begynderløb, hvor vindertippet går til 1 Marvellous Melody. Var ikke alt for gode venner med staldsvinget lige efter dommertårnet i sin debut, hvor den lavede en lille galop første gang, og en større og ødelæggende galop under pres med mindre end en omgang til mål. Stalden har sikkert arbejdet på sagen, og måske kommer hesten med andet udstyr. Det ligner ”Spids og slut!”.

MODBUDDET: 7 Lovely Gold var med i samme løb som Marvellous Melody 2. september, men havde ved den lejlighed 40m tillæg, hvilket blev for hårdt. Nu står den Thomas Olsen-trænede hest kun med 20m, og har i den mellemliggende periode vundet en sikker sejr fra spids. Topform og god chance.

OUTSIDEREN: Fra spidsvolten finder vi 2 Kiwi H og 3 LøjtnantKiessling. Begge har mange galopper i resultatrækken, men i fejlfri udgave, så er der fart nok til en topplacering. En hest som 4 Karl Silk fik en god start på karrieren, men har kikset lidt på det seneste. Kan bedre.

CHANCE:     A: 1-7-2-3-4                                          B: 8-9-6-5                        C: -


9. løb

VINDEREN: Løbene på Bornholm denne lørdag startede med et formløb – og afsluttes med et formløb. 1 G Cross var også lettet frem til spidsvolten i seneste start, men havde ved dén lejlighed lukket spor i volten, mens det nu er helt perfekt. Både hest og kusk er hurtige fra start, og kan Pojke Kronos-sønnen gå en 1.21-tid herfra, så har den bestemt vinderchance.

MODBUDDET: 4 Emil Baunely er også lettet frem til spidsvolten her, og så skal man som regel se op for Familien Sjøholm Jensens hest. Får her ”farmand” Martin Sjøholm Jensen i sulkyen for første gang i et stykke tid, men har til gengæld trukket lukket spor i volten. Uden for store trafikproblemer, så bør Emil Baunely være med på stregen.

OUTSIDEREN: 5 Expressstone er lettet frem til 20m-volten her, og trak tilmed et perfekt spor i volten. Derfor kunne man godt mistænke ”gul mand” Leif Nyboe for at køre offensivt direkte, hvis han prikker starten perfekt i volten. Det varer heller ikke længe før 2 Disney vinder løb igen. Her kan Lærke Westergaards hest få det perfekte rygløb på G Cross.

CHANCE:     A: 1-4-5-2                        B: 3-8-10-12-6-7-9-11                        C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring