TIPSANALYSER til alle løbene - BORNHOLM lørdag 3. oktober
03-10-2026 07:46:00Bornholms Brand Park kører løb denne lørdag, hvor 1. løb starter kl. 12.30. Der er ti løb på programmet. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Lørdagsløbene på Bornholm indledes med et montéløb, hvor Aalborg-rytteren Camilla Munk Boeck igen er fløjet ind for at ride 7 Tiger Lily H S. Virker til at stå godt her, og er klart bedre inde denne gang i forhold til First Osiris, som vandt seneste indbyrdes møde.
MODBUDDET: 10 Bonny Boy var foran vindertippet ved starten 15. september, og gav senest en god formbesked i hurtigklassen mod blandt andre Frøns Hjortshøj og Bold Request. Der er mange heste at runde her, men den Frank Mikkelsen-trænede hest er en topchance.
OUTSIDEREN: 9 Fossa vandt tidligere på året Bornholms Montémesterskab med Laura Gregersen i sadlen. Galopperede sig bort senest med Terese Møller, og nu prøves Wishing Stone-sønnen med Michala Haagensen. Glem heller ikke sejrsmaskinen 8 Asger Molar helt.
CHANCE: A: 7-10-9 B: 8-2-5-6-3-4-1 C: -
2. løb
VINDEREN: I første afdeling af V5 gives vindertippet til 8 Pole Position Boko, selvom den ikke har været særlig rar ved vinderspillerne de seneste fire starter, hvor den har været hårdt betroet i totalisatoren. Løser det sig bare en anelse, så kan John Gommans hest vinde.
MODBUDDET: 9 Lady Madonna er ligesom vindertippet havnet i anden række, og herfra bliver det svært at nappe et hattrick. Men ikke umuligt og den Frank Mikkelsen-trænede hest skal krydses tidligt på V5-kuponerne. Men det kræver racing luck fra bagspor på Bornholm.
OUTSIDEREN: 3 Kentucky Booze har også gang i en god sæson, selvom den efter en god åbning på 2026-sæsonen og en del flere penge på kontoen, nok lige skal vænne sig til sin nye klasse. Godt startspor og dygtig kusk i form af Michala Haagensen. Det ligner en fin chance.
CHANCE: A: 8-9-3 B: 10-6-2-5-1-7 C: 4
3. løb
VINDEREN: Igen et bornholmerløb og igen fuldt felt med ti heste. 3 Leander Baunely fik sit hattrick i seneste start, hvor Kim Mortensen var fanget op i inderbanen, men fik hul til angreb på det helt rigtige tidspunkt, og speedede frem til let sejr. Nu René Jonassen i sulkyen.
MODBUDDET: 10 Keep Winning har også gang i en flot sæson med indtil videre fem sejre, men havnede i skammekrogen, da startsporsmaskinen havde været i gang. Der skal held til fra dette startspor, men Keep Winning er god, så helt udelukkes
kan en vinderbuket til Muscle Massive-sønnen ikke.
OUTSIDEREN: 1 Jackpot er også en god hest, som har været i triorækken i knap halvdelen af årets starter.
CHANCE: A: 3 B: 10-1-2-4-7-6-9 C: 5-8
4. løb
VINDEREN: V4-prologen er et ungdomsløb, hvor hele tretten heste er med, fordelt på tre volter. 1 Sally Popp er i rigtig god form, og har en klar fordel af at få sin vanlige kusk Jonas Mikkelsen i sulkyen her. Rammer Mikkelsen spidsen, så kører han et stigningsløb her.
MODBUDDET: 12 Inter Flamingo er jo en vaskeægte sejrsmaskine, som de to seneste sæsoner har vundet hele fjorten gange! Står her ganske svært til med 40m tillæg og mange heste at runde, men uden vinderchance er Team Mogensens hest bestemt ikke.
OUTSIDEREN: 11 Marvin Gaye er bedre inde i løbet på pengene end f.eks. Inter Flamingo. Har selvfølgelig heller ikke fordel af 40m tillæg, men plejer at møde klart bedre modstandere end dagens. Var således ude mod Hejdi Hovmand, Frøns Hjortshøj og Leon Zon senest.
CHANCE: A: 1-12-11 B: 3-8-9-10-4-5-6 C: 2-7-13
5. løb
VINDEREN: Nyt bornholmerløb hvor kortene er godt blandet. 5 Kometen Baunely var hårdt spillet senest efter to flotte sejre i træk. Galopperede rundt første sving, og måtte ned bagest i feltet. Derfra blev det for svært trods en god afslutning. Kan få revanche direkte her.
MODBUDDET: 2 Inger er blandt Bornholms hurtigste startere, og den tager uden tvivl spids her. Så er det bare spørgsmålet, om kusken Ole Møller Pedersen ønsker at køre i spids på 2160ma eller han vælger at slippe spidsen, f.eks. til Kometen Baunely. Topchance uanset.
OUTSIDEREN: 8 Hotspot Shadow er også i kanonform, og har to starter i træk slået Inger med ganske kort marginal. Er denne gang havnet i anden række, hvilket alt andet lige aldrig er en fordel på Bornholm. Slet ikke for 10 Ghostbuster, som kæmper som en løve fra spids.
CHANCE: A: 5-2-8-10 B: 1-6-4-3-9 C: 7
6. løb
VINDEREN: V5-finalen er endnu et jævnbyrdigt løb, og rammer man de fem rigtige denne lørdag, så giver det givetvis en god gevinst. Danmarksmester og
landschampion Mads Petersen kører familiens egen 8 Foxie Hill,
som trods anden række har vinderchance i et løb som dette.
MODBUDDET: 10 Kenzo River startede sæsonen med at vinde mange løb, men på det seneste er det mere blevet til placeringer. Fra dette startspor skal der lidt held med på rejsen for at Going Kronos-sønnen kan få en ny vinderbuket med hjem.
OUTSIDEREN: 3 Holger J J gør sin første start på solskinsøen nogensinde, men faktisk har hesten hele livet været ejet af Johnny & Jimmi Jessen. Det er førstnævnte, der skal køre Quid Pro Quo-sønnen i Bornholm-debuten, og Holger J J bliver den klare outsider i dette løb.
CHANCE: A: 8-10-3 B: 4-1-9-2-7 C: 5-6
7. løb
VINDEREN: V4-finalen er samtidig løbsdagens klart bedste løb rent sportsligt. Bold Eagle-sønnen 4 Bold Request bliver helt sikkert fyret mod spidsen her, og bør være klart hurtigere end de tre inderste heste de første 100m hen mod første sving. Stor vinderchance.
MODBUDDET: 3 Frøns Hjortshøj kan normalt ikke være med startkanonerne fra start, men lever mere på styrken og sin gode speed. Besejrede faktisk senest vindertippet, men denne havde også bagspor dén dag. Frøns Hjortshøj er dog i kanonform, og er med på stregen igen.
OUTSIDEREN: 1 Cerosso kan helt sikkert ikke være med i kampen om spidsen, og det handler for kusken Niclas Steinlein om at komme ud i andet spor så hurtigt som muligt. Samt at holde hesten fejlfri, for Quite Easy U S-sønnen galopperer jo cirka hver anden start.
CHANCE: A: 4 B: 3-1-5-6-8-7 C: 2
8. løb
VINDEREN: Bornholms 3-års Mesterskab har deltagelse af blot seks heste. Bemærkelses-værdigt er det, at Nykøbing Falster-træner Magnus Ladegaard har to af de seks heste med. Hvis 2 Marion Laser finder rundt på Bornholm, så bør den vinde let – ganske enkelt.
MODBUDDET: 3 Marvellous Melody galopperede flere gange i staldsvinget i sin debut, men senest var der ingen slinger i valsen, og sejren blev ganske sikker til overraskende højt odds. Er ude på lidt dybt vand mod Marion Laser, men kan blive toer til denne.
OUTSIDEREN: 1 Magic Eye startede godt med sejr og andenplads, men sidenhen er det mest blevet til femtepladser. Var senest ude på en meget svær Falster-bane pga. megen regn, men gik udmærket. Bliver outsideren i dette løb.
CHANCE: A: 2 B: 3-1-6-5-4 C: -
9. løb
VINDEREN: Begynderløb med faste tillæg, hvor de elleve heste er fordelt på tre volter. 1 Madame Hjortshøj er lillesøster til
MODBUDDET: 4 Riciona Boko er et lidt ubeskrevet blad, men Very Kronos-hoppen kan godt flytte stængerne i hvert fald, kan man se på tiderne fra Wolvega og Duindigt. Har lukket spor i volten her, men det klarer rutinerede John Gommans sikkert fint.
OUTSIDEREN: 8 Lodvig Baunely er lynhamrende hurtig, men ikke helt stabil, og der er for mange g’er i resultatrækken. Går den Kenn Strøby-trænede hest fejlfri, så er den med på målfotoet. Samme diagnose kan i øvrigt stilles på 10 Karl Silk og 5 Løjtnant Kiessling.
CHANCE: A: 1-4-8-10-5 B: 3-11-7-2-9-6 C: -
10. løb
VINDEREN: Sidste løb denne lørdag på solskinsøen Bornholm er et formløb, hvor der er hele femten heste til start. 2 Emil Baunely står altid fornuftigt til fra spids i disse formløb, og køres denne gang af Julie Sjøholm Jensen. Kan måske komme tidligt til spids her.
MODBUDDET: 4 Corner Tiki er lettet frem til spids for første gang i et stykke tid, men har til gengæld trukket lukket spor i volten. Hvis det løser sig bare det mindste for Great Challenger-sønnen, så kan den vinde her med dygtige Mads K. Mogensen i sulkyen.
OUTSIDEREN: 5 G Cross og 6 Cult må deles om outsidertjansen her. Begge vinder snart løb, når de starter fra spids i formløb, men begge har også lukkede spor i volten, så sejren må måske vente til Per Anderssons og Stig B. Rasmussens heste har åbne spor i volten.
CHANCE: A: 2-4-5-6 B: 3-8-10-13-7-14-12-15-9-11-1 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
