Tipsanalyser til alle løbene - BORNHOLM søndag 19. april
19-04-2026 07:26:13Der er løb på to danske baner denne søndag. Bornholm lægger for, og du kan få hjælp til spillet via tipsanalyser til alle løbene, som du finder herunder.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Montéløbene på Bornholm har i høj grad de seneste år været en duel mellem Asger Molar og Bonny Boy. Begge to er med her, og vindertippet går til 5 Bonny Boy, fordi den har løb i kroppen. Her blev det ganske vist til galop i hårdt selskab mod blandt andre Ismael F Boko og Diamondwind. Får som vanligt Annika Schou-Lund i sadlen.
MODBUDDET: 6 Asger Molar afsluttede sin 2025-sæson for tidligt og på en negativ note med en femteplads et stykke efter Bonny Boy på andenpladsen i et løb, som i øvrigt blev vundet af outsideren Mister B B med Michala Haagensen i sadlen. Asger Molar har vundet de fleste af sine løb med Lunden-rytteren Nicole Marsing i sadlen, men træneren Laura Pedersen tager den selv her i sæsodebuten.
OUTSIDEREN: Det skal bemærkes, at de to favoritter starter med 60m tillæg, mens 4 Fenwick ”kun” har 20m tillæg. Den Mathilde Bager-trænede hest gik virkelig godt i sæsondebuten mod gode heste som Hejdi Hovmand og Beluga Onion, men vinder jo ikke ligefrem løb på samlebånd, og seneste sejr ligger helt tilbage til august 2022. Herudover er 1 Kom An Vang spændende i Bornholms-debut.
CHANCE: A: 5-6 B: 4-1 C: 2-3
2. løb
VINDEREN: HER STARTER V5! Et ganske svært løb, hvor 2 Hazard Hjortshøj får vindertippet. Den Kurt Pedersen-trænede hest virker dog ikke til at være specielt let at køre, og der er mange galopper i resultatrækken. Går Quid Pro Quo-sønnen fejlfrit, så har den stor vinderchance.
MODBUDDET: 5 Lady Madonna var ude i sæsondebut senest, og var spillet hårdt i totoen. Men Russell Hill-hoppen skuffede vel en smule, selvom den ganske vist fik et hårdt løb udvendigt på den førende/vindende Keep Winning hele løbet. Er givetvis gået frem med dét løb i kroppen.
OUTSIDEREN: 1 Kool Osiris kommer i sæsondebut, og kan derfor også behøve det berømte løb i kroppen, før det næste ettal i resultatrækken kommer. ”The Pink Lady” – Betina Lund – har dog en ganske starthurtig hest, og fra et perfekt startspor et, så kommer parret til at præge løbet.
CHANCE: A: 2-5-1-3 B: 4-8-7-6 C: -
3. løb
VINDEREN: Endnu et amerikanerløb, hvor der kan blive brug for garderinger. 6 Kometen Baunely har kæmpestor kapacitet, men qua sit store trav, så kommer der også ind imellem en galop. Er havnet i anden række her, men kommer den godt igennem, så har Winner’s Wine-sønnen vinderchance.
MODBUDDET: 4 Ivory Bork har nu to løb i kroppen i år, og da den er yderst starthurtig, så fyrer Martin Sjøholm Jensen den sikkert af fra start. Trives på distancen, og ligner en fin chance.
OUTSIDEREN: 8 I’mawinner så fin ud forud for sin sæsondebut i lørdags. Blev dog generet til galop rundt første sving, og trods en god ophentning, så blev det kun til en fjerdeplads. Revanche her?
CHANCE: A: 6-4-8-3-1 B: 7-5-9-2 C: -
4. løb
VINDEREN: HER STARTER V4! 8 Cerosso gik kanongodt senest, men sejren kom ikke som den store overraskelse, for allerede i sæsondebuten 4. april gik hesten et topløb efter galop, hvor den kom flyvende tilbage i opløbet. Brølstærk og køres fremad så snart feltet har sat sig. Stor vinderchance!
MODBUDDET: 3 Foxie Hill gik også en suveræn sæsondebut, hvor den havnede i dødens på storfavoritten Frøns Hjortshøj de sidste to omgange. Koblede let greb i opløbet, og får igen Jørgen Petersen i sulkyen. Stor chance nærmest uanset hvordan løbet bliver kørt, bare der er frit frem.
OUTSIDEREN: 2 Filly var med i samme løb som Foxie Hill og Cerosso senest, men det blev til galop da startbilen slap feltet afsted. From Abive U S-hoppen er ellers katapulthurtig fra start, og i fejlfri udgave, så bestemmer Laura Pedersen, hvem der kører i spids undervejs i dette løb.
CHANCE: A: 8-3-2 B: 1-7-6-4 C: 5
5. løb
VINDEREN: 7 Kenzo River havde en god sæson i 2025, og har også lagt fremragende fra land i denne sæson, hvor Going Kronos-sønnen allerede har vundet to gange. Nu er forudsætningerne lidt anderledes med bagspor, men landschampion og danmarksmester Mads Petersen kører bare fremad, når feltet har sat sig. Stor vinderchance på lige dele topform og styrke.
MODBUDDET: 3 Ghostbuster kommer i sæsondebut, og Familien Dams hest havde en fin sæson i 2025 med Top2-placeringer i næsten halvdelen af starterne. Judge Joe-sønnen er hurtig fra start, og kan måske komme til spids her. Om den så også skal køres der afgøres af kusken John Gommans.
OUTSIDEREN: 5 Kombucha galopperede i sin sæsondebut, der samtidig også var Ens Snapshot-hoppens første start på klippeøen. Galoppen kom i en vild spidskamp med Myrsjøs Rune og den senere vinder Kenzo River, men Kombucha kom godt tilbage, og vinder snart løb på Bornholm.
CHANCE: A: 7-3-5-6 B: 8-4-2-1 C: 9
6. løb
VINDEREN: V5-finalen er så klart løbsdagens bedst sportslige opgør, og sporlodtrækningen har åbnet løbet ganske meget op. 5 Ismael F Boko vandt Bornholmsmesterskabet sidste år, og indledte også denne sæson med flot sejr, selvom det blev til en kort galop i en knaldhård spidskamp med Diamondwind. Kunne overtage spidsen efter 250m og vandt til slut ganske sikkert.
MODBUDDET: Netop 3 Diamondwind kan blive den værste konkurrent til Ismael F Boko i kampen om sejren. Den tidligere Kriteriums-vinder bomber igen til spids her, og denne gang på en lidt kortere distancen, så kører Jonas Mikkelsen måske dér så længe der er diesel på tanken.
OUTSIDEREN: 6 Frøns Hjortshøj var stenhårdt spillet i sin sæsondebut, og det var vel lidt skuffende, at Foxie Hill kunne plukke Kurt Pedersens hest ned fra dødens. Er givetvis gået frem med dét løb.
CHANCE: A: 5-3-6 B: 4-2-7-8-1 C: -
7. løb
VINDEREN: 4 Beluga Onion gik godt i sin sæsondebut, hvor den qua sit startspor i anden række fra start sad langt nede undervejs. Forbedrede sig over den sidste omgang, men var chanceløs for at gå helt i infight med førende/vindende Hejdi Hovmand. Bedre startspor nu og stor vinderchance.
MODBUDDET: 6 Hejdi Hovmand er også med her, men nu er startsporene byttet rundt, så det er Beluga Onion i spids og Hejdi Hovmand, der skal jagte. Formen virkede dog til at være helt i zenit i sæsondebuten, så V4-spillerne skal krydse både Beluga Onion og Hejdi Hovmand her i V4-finalen.
OUTSIDEREN: 1 Noche Del Amor var med i samme løb som Beluga Onion senest, men sluttede et stykke efter i mål på trætte ben. Med dét løb i kroppen, en lidt kortere distance her og igen et helt perfekt startspor, så ender den Lars-Erik Kaas-trænede – og kørte hest langt fremme her.
CHANCE: A: 4-6 B: 1-8-5-3-2-7 C: -
8. løb
VINDEREN: Sidste løb denne søndag på Bornholm er et 1.23,5 formløb, hvor 1 Emil Baunely er lettet frem til spids denne gang. Derfra har Offshore Dream-sønnen vinderchance alle dage i ugen med unge Julie Sjøholm Jensen i sulkyen.
MODBUDDET: 4 Corner Tiki har også altid vinderchance, når den starter fra spids i et formløb som her. Great Challenger-sønnen har dog ikke vundet løb på samlebånd de seneste sæsoner, men kan fra lukket spor i volten her måske fange ryggen på vindertippet direkte.
OUTSIDEREN: 3 Highway er også lettet til spids for første gang længe, og selvom resultatrækken jo er ganske miserabel, så bør den Jonas Mikkelsen-trænede hest række et stykke vej her – hvis Broadway Hall-hoppen vel at mærke er fejlfri.
CHANCE: A: 1-4-3 B: 2-7-8-10-11-13-12-9-5-6 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
