TIPSANALYSER til alle løbene - BORNHOLM tirsdag 15. september
15-09-2026 08:08:00Denne tirsdag aften med start kl. 18.00 er der igen travløb på Bornholm. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Tirsdagsløbene på Bornholm indledes med et formløb, hvor 2 Hancock virker til at stå godt. Senest var den ude i et specialløb mod blandt andre Apollo Damgård, og her fra spidsvolten, så kan Marianne Fediøws hest godt tage en topplacering.
MODBUDDET: 3 Golden Star K J har stået i ”vinder snart løb”-bogen et godt stykke tid nu, og Mari Lena Nørregaards hest kan næsten ikke komme til at stå bedre end her. Dén dag det hele flasker sig for Orlando Vici-hoppen, så vinder den.
OUTSIDEREN: 5 G Cross er lettet frem til spidsvolten denne gang, men Per Anderssons hest trak så lukket spor i volten, idet der kun er tre heste i første volte på Bornholm. Kommer Andersson godt igennem med sin Pojke Kronos-søn, så slutter parret dog langt fremme her.
CHANCE: A: 2-3-5 B: 12-6-7-4-1-10-13-9-14-15-8-11 C: -
2. løb
VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! 6 Pole Position Boko har gang i en god sæson med indtil videre fire sejre her på solskinsøen. Det er ganske vist blevet til galop to gange i træk for Mosaique Face-hoppen, som denne gang har bagspor, hvilket også trækker ned. Men den John Gommans-trænede hest er klart bedste hest i feltet, og har stor vinderchance.
MODBUDDET: I første række bag startbilen ligner 4 Lucky K en spændende chance i løbet. Det er ganske vist allerførste gang Santana Ås-sønnen skal ud i autostart, hvilket man som spiller naturligvis skal være opmærksom på. Men formen virker fin, og trods sin unge alder, så er Mads K. Mogensen jo efterhånden en rutineret kusk.
OUTSIDEREN: 2 Lising er lynhurtig, men også ganske ustabil. Luckycharm Hanover-sønnen har galopperet i to af tre starter her på Bornholm, men skulle den finde på at gå fejlfrit her, så kan den godt tage sin første karrieresejr. Men det ligner blank på Pole Position Boko eller mange heste på V5-kuponen.
CHANCE: A: 6 B: 4-2-8-5-3-7 C: 1
3. løb
VINDEREN: Ungdomsløb med faste tillæg. 8 Cerosso er jo en af Bornholms bedste heste overhovedet, og den har vundet 53 løb indtil videre i karrieren. Nummer 54 kommer er, hvis den lidt bøvlede Quite Easy U S-sønnen lader være med at galoppere – eller bare nøjes med en lille galop. Bør runde disse modstandere ganske let, og er oplagt blank i V5.
MODBUDDET: 1 Shadow Brodde ligner den bedste chance fra spids, særligt hvis unge Oliver Kristoffersen får prikket starten perfekt, og kommer til spids med Django Riff-sønnen. Kan føre længe, og kan endda vinde løbet, hvis Cerosso galopperer.
OUTSIDEREN: 2 I’mawinner har kun vundet et enkelt løb i 47 karrierestarter, men har til gengæld 19 anden/tredjepladser. Har ikke været helt til sin fordel hen over sommeren, men senest var der igen fremgang at spore med en tredjeplads til gode heste som Kometen Baunely og Hotspot Shadow.
CHANCE: A: 8 B: 1-2-7-4-5-6-3 C: -
4. løb
VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! Og det sker med et godt amerikanerløb, hvor vindertippet går til 4 Kansas Line, som har klar sporfordel i forhold til sin værste konkurrent i løbet. Var helt forrygende gående på BM-dagen 22. august, og kan Maharajah-sønnen gå tilsvarende godt her, så vinder den sandsynligvis.
MODBUDDET: 6 Keenly gik også forrygende godt på BM-dagen, hvor Niclas Steinlein på Bet25 Live meldte den op som sin bedste vinderchance på dagen. Ikke alle spillerne lyttede efter, for den vandt til syv gange pengene i vinderspillet. Bagspor her er bestemt ikke nogen fordel, for risikoen er, at Keenly skal slå Kansas Line udvendigt fra, og det bliver svært.
OUTSIDEREN: 7 Krystal Sus er ikke den typiske outsider, for den Berit Hansen-trænede hest scorer jo topplaceringer hele tiden. Luckycharm Hanover-sønnen vinder bare ikke ret tit, og gør det sikkert heller ikke her, idet den har dårligere startspor end de to klare favoritter.
CHANCE: A: 4-6 B: 7-1-3-5-9-8-10-2 C: -
5. løb
VINDEREN: Nyt amerikanerløb, og selvom 1 Inger har tjent klart færrest penge af de ti deltagere, så får den Ole Møller Pedersen-trænede hest alligevel vindertippet. Great Challenger-hoppen er lynhamrende hurtig fra start, og tager spidsen her uden at spørge. Havde også spids i tirsdags, men blev knaldet på selve målstregen af Hotspot Shadow.
MODBUDDET: 7 Readytorace Bira var med i samme løb som Inger i tirsdags, og havde ryg på denne undervejs. Mads Petersen sad fast med mange kræfter sparet i opløbet, men havde en mur af heste foran sig, og kunne hverken komme ud, ind, frem eller tilbage. Gik over mål på fjerdepladsen, men havde sikkert udfordret Hotspot Shadow og Inger reelt med frit løb.
OUTSIDEREN: Mads Petersen kørte som nævnt Readytorace Bira senest, men har denne gang valgt at køre Team Dullernes 3 Boston, som trænes af hans bedre halvdel Signe Holst Petersen. Fik et nul i protokollen
på BM-dagen, men indtil videre betragtes det som en enlig svale.
CHANCE: A: 1-7-3-4 B: 2-8-9-10-5-6 C: -
6. løb
VINDEREN: V5-finalen er dagens sportsligt bedste opgør. 6 Hejdi Hovmand er indehaver af den absolutte banerekord på Bornholm, og har allerede vundet 11 gange i denne sæson, og er godt på vej til at blive årets sejrshest på landsplan. Startsporet i anden række kunne være bedre, men det handler for Mads Petersen om at komme ud i andet spor hurtigst muligt.
MODBUDDET: 9 Frøns Hjortshøj er en af Bornholms bedste heste, men den har lige knapt haft så god en sæson, som man havde forventet. Var senest storfavorit, men kom aldrig rigtig ind i løbet, og så kunne Frygtløs i stedet ”stjæle” løbet fremme i spids. Frøns Hjortshøj kan meget bedre, og her bliver der næppe kørt 1.22-fart den første kilometer som i tirsdags.
OUTSIDEREN: 10 Leon Zon vandt udtagelsesløbet 4. august til Bornholmsmesterskabet, hvor den blev femte. Er ikke så handicappet af startsporet i anden række som så mange andre ville have været. Har sandsynligvis feltets bedste speed. 7 Foxie Hill og 8 Marvin Gaye skal også krydses på de lidt større V5-kuponer.
CHANCE: A: 6-9-10 B: 7-8-4 C: 1-2-3-5
7. løb
VINDEREN: Sidste løb denne tirsdag på Bornholm, hvor programmet således afvikles på godt to timer. Det er et montéløb, hvor hestene er sat utrolig godt op mod hinanden. Frank Mikkelsen-trænede 7 Bonny Boy har utroligt nok ikke vundet løb endnu i denne sæson, men har otte anden/tredjepladser. 80m tillæg frem til de forreste, men vinderchance endda.
MODBUDDET: 6 Fossa var ude mod vindertippet på BM-dagen 22. august, og var ikke langt efter denne i mål. Vandt tidligere på årets Bornholms Montémesterskab med Skive-rytteren Laura Gregersen i sadlen, men rides i dette løb af lokale Terese Møller. Wishing Stone-sønnen kan heller ikke afskrives vinderchance.
OUTSIDEREN: 5 Tiger Lily H S har haft en god sæson med indtil videre fire sejre, og den Morten Dam-trænede Oasis Bi-hoppe gik også godt i seneste start som tredje til Keep Winning og Keenly, hvor den dog efterfølgende blev disket for trængning. Aalborg-rytteren Camilla Munk Boeck har vundet flere løb med Tiger Lily H S, og kan gøre det igen.
CHANCE: A: 7-6-5 B: 3-4-2-1 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
