TIPSANALYSER til alle løbene - LUNDEN onsdag 21. oktober
21-10-2026 08:00:00Onsdag eftermiddag og aften er der løb på Charlottenlund Travbane med kvalifikationsløb til Dansk Opdrætningsløb. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Lunden byder på ti løb denne onsdag, og de tre mest interessante løb er kvalifikationsløbene til Dansk Opdrætningsløb. I det første bliver 1 New Watch meget stor favorit. Lillesøsteren til Derbyvinderne Extreme og Icebreaker vandt en flot sejr i Jydsk 2-årings Grand Prix senest, og vinder nok også her uden uheld på rejsen.
MODBUDDET: Nicklas Korfitsen-trænede 4 Nipz er kommet godt i gang med karrieren med tre tredjepladser i lige så mange starter. Blev således tredje til vindertippet samt Nabucco fra samme træningskvarter senest i Aarhus i 2-årings Grand Prixet. Ganske vist på afstand af de to, men Maharajah-sønnen gik godt, og lillebroren til Heimaey har fin chance her.
OUTSIDEREN: Tomas Malmqvist-trænede 6 Nachos har der været talt meget om siden starten i Jydsk 2-årings Grand Prix, hvor den var spillet til favorit. Fandt dog slet ikke rundt i Aarhus, og det blev ikke helt uventet til galop i løbet. Vandt en fin sejr i forrige start i Halmstad, og i fejlfri udgave går Howdy Partner-hoppen videre til finalen uden problemer.
CHANCE: A: 1 B: 4-6-2-5 C: 7-3
2. løb
VINDEREN: Flerklasseløb udskrevet som amerikanerløb i begge volter. 4 Kaboom har haft en flot sæson med fem sejre allerede, og den Axel Jacobsen-trænede hest har blandt andet vundet på Oslo Grand Prix-dagen. Var senest kort slået af Harley Mosebo, og de to heste kan også ske at skulle gøre op om sejren i dette løb.
MODBUDDET: Netop 5 Harley Mosebo bliver modbuddet i dette løb. Gik virkelig et topløb senest, hvor den var ude i en 1.09-åbning de første 500m sammen med Axel Jacobsens anden deltager i løbet Il Contante, men viste alligevel flot vilje ved at gå frem i dødens over den sidste halvbane, og altså også forbi Kaboom ganske kort før mål.
OUTSIDEREN: Skive-amatøren Torben Hovgaard bringer nyerhvervelsen 2 Passarella Boko til start for første gang i nyt regi, og der er tale om en spændende Greenshoe-søn på en Ready Cash-mor. Lige oven over resultaterne i programmet er en sejr på 1.13,2a/1640m fra bagspor, og kommer Birger Jørgensen til spids her, så kan Hovgaards nye hest godt vinde.
CHANCE: A: 4-5-2 B: 1-7-8-6-3 C: -
3. løb
VINDEREN: Andet kvalifikationsløb til Dansk Opdrætningsløb ligner et opgør mellem 4 Nabucco og Flemming Jensen-trænede Ninjago. Nabucco førte meget af Grand Prixet i Aarhus, og blev
så nedspeedet af staldveninden New Watch.
MODBUDDET: 5 Ninjago var nok de flestes favorit til sejren i Jydsk 2-årings Grand Prix på forhånd, men den måtte slettes i ugen op til løbet pga. en sårskade. Den Flemming Jensen-trænede Maharajah-søn har fået en glimrende start på karrieren, og vandt Aalborgs Auktionsløb meget enkelt foran Nero og Nipz.
OUTSIDEREN: Jan Friis-trænede 7 Nickname vandt Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation, og selvom tiden jo var væsentlig langsommere end i selve Grand Prixet, så var måde Nickname vandt på fin. Se også lidt op for 3 New Bork, som er meget hurtig fra start, og nok får løbet i ryg på vindertippede Nabucco undervejs.
CHANCE: A: 4-5 B: 7-3-2-1-6 C: -
4. løb
VINDEREN: Lundens trænernestor Axel Jacobsen har gang i en god sæson, og en af de bedste våben har været 6 Staro Torino, som har vundet fem gange. Varenne-sønnen undgår heller ikke at blive storfavorit her, og René Kjær kører bare fremad direkte.
MODBUDDET: 2 L’amiral Readly måtte igennem to prøveløb efter Readly Express-hoppen fik skylden for et styrt i Aalborg i juni måned. Blev trænerskiftet til Skive-træner Jan Friis, og har gået rigtig godt de tre seneste starter for tre forskellige kuske. En fjerde venter her.
OUTSIDEREN: 1 Kane From The Lane er hårdest inde på pengene i dette løb, og har derfor nummer et. Det var første sejr for den Bjarke Haagensen-trænede Andover Hall-søn, som tidligere har været ganske hurtig fra start. Får et godt løb herfra uanset hvordan.
CHANCE: A: 6 B: 2-1-9-3-4-5-7-8 C: -
5. løb
VINDEREN: Nyt amerikanerløb og det klare vindertip går til 8 Make Me Giggle, som for første gang får sin medejer Mads Petersen fra Bornholm i sulkyen. Startsporet er jo ingen højder, men kommer Googoo Gaagaa-sønnen bare nogenlunde til, så vinder den.
MODBUDDET: 9 Max Flax har bøvlet lidt i starten af sin karriere med lidt mange galopper. Fabulous Wood-sønnen kommer nu tilbage efter halvanden måneds løbspause, hvor eventuelle småproblemer sikkert er blevet fixet. Bagspor behøver ikke være nogen ulempe.
OUTSIDEREN: 6 Lindy’s D D galopperer også for tit, men den John Køhler-trænede Trixton-hoppe kan meget i sine lyse stunder, og går den fejlfrit her med Dennis Spangenberg i sulkyen, så slutter den langt fremme.
CHANCE: A: 8 B: 9-6-10-7-4-5-3-2 C: 1
6. løb
VINDEREN: Amatørløb med faste tillæg. Danmarksmester og landschampion hos amatørerne Mads Petersen kan få en god dag på Lunden, og har også vinderchance i dette løb med 9 Kissed by Rain. Kommer efter halvanden måneds løbspause med friske batterier.
MODBUDDET: Lunden-amatøren Bjarke Haagensen hører til blandt de bedste amatørkuske i landet, og her misser han næppe spidsen med 1 I’m A Tiger. Trixton-hoppen er ganske skrap fra spids, og er tilmed godt inde i løbet blot et par tusinde under grænsen til næste tillæg.
OUTSIDEREN: 6 Inspector’s Choice virker også til at stå godt her. Den Martin Hansen-trænede S J’s Caviar-søn har mest fået sekundære placeringer på det seneste, men har også haft hhv. 60, 60 og 40m tillæg de tre seneste starter. Får velkørende Emilie Borreby i sulkyen.
CHANCE: A: 9-1-6 B: 12-2-3-4-5-8-7-10-11 C: -
7. løb
VINDEREN: Tredje og sidste kvalifikationsløb til Dansk Opdrætningsløb, og nu skal de sidste fire finalister findes. 6 Nassir Dust har gået virkelig godt i starten på sin karriere, og vandt senest i ny dansk rekord i Breeders Course-finalen på Jägersro. Vinder normalt bare her.
MODBUDDET: 3 Ni Dieu Ni Maitre kommer ligesom vindertippet fra den hollandske træner Paul Hagoorts træningskvarter, og var anden til Nassir Dust ved starten på Wolvega-banen 17. september. Senest blev det til tidlig galop i Breeders Course, og så var dén dag spoleret.
OUTSIDEREN: 2 Niarkos Flax blev sikkert skrevet på mange spilleres huskeseddel efter starten senest i Aarhus, hvor den Steen Juul-trænede hest gik i dødens det meste af løbet, virkelig var ude at cykle rundt sidste sving, men kom flyvende tilbage i opløbet til tredjeplads.
CHANCE: A: 6-3 B: 2-7-1-5-4 C: -
8. løb
VINDEREN: Tidsløb efter 1.16,0 og dermed gode heste til start. 5 Gauguin galopperede ganske vist senest, og har et meget skidt spor i volten her, men den Christina Damberg-trænede hest er i rigtig god form, og får igen dygtige Bjarke Haagensen i sulkyen.
MODBUDDET: 2 Hipster har ikke vundet løb siden marts 2024, men viste alt vel med formen senest mod gode heste som Harley Mosebo og Kaboom, og sandsynligheden for at den røde Cash And Go-søn kan komme til spids, er bestemt til stede. Og så kører Nicolaj Andersen dér så længe der er benzin på tanken.
OUTSIDEREN: 4 Lucas Silvåkra er ofte lidt overset af spillere og eksperter, men det er i bund og grund en god hest, som her får René Kjær i sulkyen igen. Det havde den også senest, hvor den blev tredje til Levelup S og Life Shadow.
CHANCE: A: 5-2-4 B: 9-1-3-7-6-8 C: -
9. løb
VINDEREN: Et svært begynderløb fortsætter løbsdagen, og vindertippet går til Dorte og Lars Lykkes 1 Maqueda, som gik et godt prøveløb bag Cast Thyself på Kriterie-dagen. Who’s Who-sønnen trak et helt perfekt spor i volten her, og kan føre løbet længe.
MODBUDDET: Father Patrick-sønnen 5 Melvin var hårdt spillet i sin debut her på Lunden efter et godt prøveløb. Gik en fornuftig tidsnotering, men var alligevel klart slået af Maestro, Moulin Rouge og Loki. Klarer Melvin starten her, så løber den med helt frem her.
OUTSIDEREN: 8 Maggie vandt en flot sejr på Kriterie-dagen, hvor den sad i dødens i knap halvanden omgang. Gjorde kort proces i opløbet mod Spring Classic med René Kjær, og afviste også godt angreb fra Makin’ Whoopee. Skal dog rekordforbedre for at vinde her.
CHANCE: A: 1-5-8 B: 4-2-9-7-6-3 C: -
10. løb
VINDEREN: Sidste løb på Lunden denne onsdag aften er et formløb, hvor vindertippet går til 2 Magic Talisman. Havde 40m tillæg senest i løbet, som blev vundet af Falm, men sammenligner man de to tider, så var Magic Talisman jo 22-23 meter bedre end konkurrenten.
MODBUDDET: 1 Falm vandt meget let fra spids med den velkørende Falster-amatør Anders Helge Nielsen i sulkyen. Har perfekt spor i volten her, og får denne gang det unge fynske kusketalent Adam Køhler i sulkyen. Slutter langt fremme igen her.
OUTSIDEREN: 4 Hula Ula Simoni har også reel vinderchance her. Kan Falster-amatøren Jonas Hansen køre et godt rygløb her, så har Hula Ula Simoni en god speed. Så også op for ”Gubber” med det borgerlige navn 5 Gubernaculum W A, som dog ikke vinder ret ofte.
CHANCE: A: 2-1-4-5 B: 8-3-7-6 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
