Tipsanalyser til alle løbene - LUNDEN søndag 3. maj
03-05-2026 08:25:11Charlottenlund Travbane byder på ni løb søndag eftermiddag med god sport på programmet. Du kan få hjælp til spillet via tipsanalyser til alle løbene, som du finder herunder.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Der køres igen søndagsløb på Lunden, og der indledes med et begynderløb udskrevet efter amerikanerløbsprincippet, hvor vindertippet går til 5 Mirabell, som gik en god tidsnotering i Odense som tredje til Moor Jeting og Magic Speed. En lignende præstation er lig med vinderchance.
MODBUDDET: 4 Medina var hårdt betroet i sin debut, hvor Father Patrick-hoppen gik et ok løb, og i hvert fald lærte noget. Fik spidsen foræret midtvejs i løbet, da Lyanna galopperede i front, men løb generelt meget grønt. Er sikkert endnu bedre denne gang, og vil være med på målfotoet.
OUTSIDEREN: 9 Kalenita gik godt i de to første starter i år, men galopperede så senest på Falster. Galoppen kom i en lidt tight situation på første langside, hvor det så ud til, at kusken Patrick Larsen gerne ville ud i andet spor, mens en konkurrent gerne ville lukke af. Glem den start, fin chance her.
CHANCE: A: 5-4-9 B: 1-8-6-2-3-7 C: -
2. løb
VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Der er nogle store talenter med, og vindertippet går til Axel Jacobsen-trænede 1 Diamond Head, som ganske vist ikke har vundet løb endnu, men har gået to 1.16-tider i voltestart som anden allerede. Galopperede senest, men nu er Axel Jacobsen selv tilbage.
MODBUDDET: 3 Marion Laser vandt en flot sejr i sin debut, hvor Forever Peace-hoppen var klar direkte. Kommer igen ud for det succesrige makkerpar Magnus Ladegaard/René Kjær, og trods fem ugers løbspause, så har Marion Laser naturligvis topchance igen.
OUTSIDEREN: 7 Lingonris var storfavorit i sit comeback, som var et godt besat amatørløb. Amatørtræner Morten Melin havde advaret mod galop fra lukket spor i volten, og sådan blev det også. Nu er det autostart og landschampion Birger Jørgensen i sulkyen. Stor kapacitet og reel vinderchance.
CHANCE: A: 1-3-7 B: 2-8-5-4-6 C: -
3. løb
VINDEREN: Et godt tidsløb efter 1.16,5 fortsætter V5-spillet. Fra 40m tillæg virker 8 Alvin C G til at stå ganske godt. Gik fantastisk godt i banerekordløbet senest i Skive som tredje til Hustle Rain og Just Hans, men nu er forudsætningerne ganske anderledes med voltestart og tillæg. Vinderchance endda.
MODBUDDET: 7 Loaded Olle kom aldrig rigtig ind i løbet senest med René Kjær i sulkyen, og nu tager træner Alex Haagensen over igen. Loaded Olle kommer med skjult form, idet den også i forrige start kom i mål med mange kræfter sparet. Vinder snart løb og det kan sagtens blive her.
OUTSIDEREN: 2 Andre Ward har ikke prøvet at starte fra spids meget længe, og den tidligere elitehest vil sikkert synes det er en sjov oplevelse. Prikker Emma Jonassen starten, så skal den sorte Ens Snapshot-søn krydses tidligt på V5-kuponen.
CHANCE: A: 8-7-2 B: 5-6-3-4-1 C: -
4. løb
VINDEREN: Mange heste med i dette amerikanerløb, som samtidig er første afdeling i V4. Der skal garderes flittigt, og vindertippet går til 2 Leonardo, som har indledt denne sæson rigtig godt. Galopperede stort fra start senest, men gik en vild ophentning, og kom flyvende tilbage i opløbet med fuld fart over mål som tredje til Lucky Mom og Louisiana. Er i topform.
MODBUDDET: 9 Lignite Flame var senest ude i samme løb som vindertippet, og gik godt lige bag denne. Virkede faktisk til at sidde lidt fast midt i banen i opløbet, men speedede godt de sidste 100m i en lidt svær bane. Er godt inde i løbet på pengene, og kan sagtens løbe med vinderbuketten her.
OUTSIDEREN: 4 Kom On Butcher er lillebror til topheste som Emoji, Iloveyoubutcher og Game On Butcher, og kommer i comeback efter løbspause siden august, bortset fra et montéprøveløb. Kommer ud i regi Niels-Erik Christensen med tidligere Lunden-træner Ken Ecce i sulkyen. Typisk outsider.
CHANCE: A: 2-9-4-5 B: 10-6-11-7-3 C: 1-8
5. løb
VINDEREN: Rigtig godt amerikanerløb, hvor der er ganske stor forskel på hestenes præmiesummer. Christian Lindhardt-trænede 7 Reginald Dwight var senest slået af Steen Juul-trænede Dutchess Sun, og i starten forinden galopperede den i spids. Bliver førstevalget i løbet.
MODBUDDET: 1 Borups Atlas kom i sæsondebut her på Lunden senest, og var klar direkte. Gik i dødens på Harald Derm den sidste omgang, knækkede let denne ind på opløbets lige bane, og klarede også at afvise et godt angreb fra Forever Yours til slut. Startsporet kan dog måske blive en fælde.
OUTSIDEREN: 5 Justgivemeareason vandt hele 12 løb i sidste sæson, og tjente mange penge. Derfor er den Peter Ømark Andersen-trænedes hests nye dagligdag at møde skrappe konkurrenter som dagens. Justgivemeareason er dog selv god, og plejer at gå godt her på Lunden med Morten Friis.
CHANCE: A: 7-1-5 B: 3-2-9-6-4-8 C: -
6. løb
VINDEREN: V5-finalen har igen mange heste med, og der er samlet et godt felt her. Lunden-amatøren Søren Kolberg virker til at have god form på sine heste, og 7 Pure Hurricane er sikkert ingen undtagelse, selvom den kommer tilbage efter løbspause siden slutningen af september. Kæmpetalent som bliver betroet med vindertippet her, selvom den kan behøve det berømte løb i kroppen.
MODBUDDET: 1 Elmo’s Fire er hårdest inde i løbet på pengene qua amerikanerløbsudskrivningen, men den Christian Lindhardt-trænede hest er i god form. Det er første gang Lindhardt prøver sin Andover Hall-søn venstre rundt i hans regi, men det klarer den sikkert også. Fin chance.
OUTSIDEREN: 8 Kjelling kommer ud fra et iskoldt startspor yderst på startbilens vinge her. Kom til spids senest efter 400m fra lignende startspor, men kunne ikke svare Warren Buffet de sidste 500m.
CHANCE: A: 7-1-8 B: 9-10-6-2-4-3 C: 11-5
7. løb
VINDEREN: V4-spillet afrundes med et amatørløb i Horselux-serien, hvor 1 Grønært får vindertippet. Choksejrede senest til 40 gange pengene i et godt besat tidsløb, hvor Bjarke Haagensen kørte et løb efter Travsportens ABC. Kom perfekt ud rundt sidste sving, og speedede flot forbi K O Donna.
MODBUDDET: 6 New York Lobell var senest til start på Musketerdagen i Skive, hvor den havde spids undervejs, men til slut kunne den ikke frede sig for Ingmar Banker og Here’s Johnny, som gik forbi. Går ned i konkurrence her, men har til gengæld 20m tillæg. Reel vinderchance.
OUTSIDEREN: 4 Keep Up Laser kom senest i sæsondebut her på Lunden, men gik ikke det store, og trængte helt sikkert til dette løb i kroppen. Er godt inde på pengene fra spids i dette amatørløb, hvor One Too Many-hoppen får eks-proffen Nicolai Olsen i sulkyen. Typisk outsider.
CHANCE: A: 1-6 B: 4-7-2-8-5-3 C: -
8. løb
VINDEREN: Så gælder det to billetter til at starte i Norge på den store Oslo Grand Prix-løbsdag på Bjerke. Vindertippet går til Søren Kolberg-trænede 5 Katoki, som viste rigtig fin form senest i Odense, hvor det blev til sikker sejr foran Hit Me og Leonora. Offensiv styring igen her og vinderchance.
MODBUDDET: Odense-træner og catchdriver René Kjær har sikkert været førstevælger på de to Magnus Ladegaard-heste. Han har valgt 7 Manhattan Trot, som tidsmæssigt gjorde det godt i Kalmar for nylig. Er gået frem med dét løb i kroppen, og kan sagtens nappe en af de to finalebilletter.
OUTSIDEREN: 3 Jada er en brølstærk Tycoon Conway Hall-hoppe, som dog har det handicap, at den er langsom fra start. Derfor kommer den altid til at sidde langt nede fra start, og får derfor ofte hårde og bøvlede løb. På ren styrke kan Jada dog sagtens blande sig i kampen om topplaceringerne.
CHANCE: A: 5-7-3 B: 2-6-4 C: 1
9. løb
VINDEREN: Løbsdagen afsluttes med et formløb efter 1.18,5 hvor 1 Iron Cloc får vindertippet på trods af, at den praktisk talt galopperer hver eneste gang. Kan Lunden-amatøren Iver Jessen køre hesten fejlfrit denne gang, så kan den vinde. Udgangspositionen med spor 1 i volten i et formløb kan i hvert fald næsten ikke blive bedre.
MODBUDDET: 6 I’m A Tiger havde haft stor vinderchance i et løb som dette, hvis den havde haft åbent spor i volten. Men nu er det lukket, og derfor må den Bjarke Haagensen-trænede hest nøjes med at være førsteudfordrer til Iron Cloc. Formen er i hvert fald fin med seneste sejr in mente.
OUTSIDEREN: 4 Livi Noble har galopperet topplaceringer væk de to seneste gange den har startet her på Lunden. Har til gengæld efterfølgende gået glat to gange i træk på Falster. Farlig outsider her!
CHANCE: A: 1-6-4 B: 3-7-10-9-13-2-5-14-12-11-8 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
