Koogoo Gaagaa ved en tidligere sejr i Skive med Søren Demant Andersen.
Koogoo Gaagaa ved en tidligere sejr i Skive med Søren Demant Andersen.
Fotograf: Flemming Andersen

Tipsanalyser til alle løbene - LUNDEN søndag 7. juni

Charlottenlund Travbane kører en række spillevenlige løb denne søndag. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Løbsdagen indledes med et formløb, hvor spidshestene er sat ind efter tiden 1.19,5. Den dygtige Lunden-amatør Bjarke Haagensen starter to heste, og kører selv Readly Express-sønnen 4 Buckbeat, som nu har to løb i kroppen, og kan være gjort klar til sejr.

MODBUDDET: 1 Yagger Millpond kommer også fra Bjarke Haagensens træningskvarter, og ligner spidshesten undervejs. Kan Jonas Haagensen få held med at stjæle 5-700m midtvejs i løbet, og køre stigningsløb den sidste omgang, så kan vinderchance ikke afskrives.

OUTSIDEREN: 2 Be Sober har ikke startet siden slutningen af marts måned, men pausen kan tænkes at have gjort Raja Mirchi-hoppen godt. Kan her få det helt perfekte løb i ryg på Yagger Millpond undervejs, og med max klaff kan den måske også løbe forbi til slut.

CHANCE:     A: 4-1                                B: 2-3-9-8-7-6-5              C: -


2. løb

VINDEREN: Et rent amatørløb, hvor der desværre kun er seks heste med. 1 Giantstone er godt inde i løbet på pengene, og det er naturligvis urovækkende, at Wishing Stone-sønnen har galopperet sig bort de to seneste starter. Går Giantstone fejlfrit her, så kan den vinde med Nicolaj Haagensen i sulkyen, som plejer at have et godt tag på hesten.

MODBUDDET: Skive-amatørerne Mariann Thorup Nielsen og Theo Damsgaard tager turen til København denne søndag, og med sig i transporten har de med sig 3 Heart Of Stone, som viste klar fremgang senest i Odense som tredje til Lara Barosso og Hit Me, men foran andre gode heste som Kopper Dust og Huxi. Slutter langt fremme på målfotoet her.

OUTSIDEREN: Der var kæmpestort staldskrig på 2 Ready For Capri senest på Nykøbing Falster Travbane, men det blev til galop. Ready Cash-sønnen vinder ikke ligefrem løb på samlebånd, men i jævnt selskab her, så kan den Magnus Ladegaard-trænede hest ses med vinderchance med velkørende Nicolai Olsen i sulkyen.

CHANCE:     A: 1-3-2       B: 6-4-5       C: -


3. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Henrik Lønborg-trænede 4 Høwings Fabio har været stenhårdt spillet i begge sine starter. Blev slået af en godt gående Mason i debuten, og senest blev det til galop. De store indskud i vinderspillet skyldes et fantastisk godt rutineløb mellem prøveløbet og debuten på en 1.16-tid. Nu kan sejren komme.

MODBUDDET: 11 Max Flax er første afkom efter Homeparty, som i sin tur er efter dobbeltmillionæren Grande Armee. Den Steen Juul-trænede hest blev senest slået af Axel Jacobsen-trænede Lewis, som bare trampede forbi i opløbet til let sejr. Kedeligt startspor her med anden række, men er til gengæld helt perfekt inde på pengene lige på maxbeløbet.

OUTSIDEREN: 10 Messi Trøjborg var hårdt spillet i debuten, men galopperede desværre i løbet. Grunden til at Hillustrious-sønnen var spillet ned i fem gange pengene var et godt rutineløb på en 1.18-tid efter prøveløbet. 9 Mr Propul gik en flot 1.16-tid i debuten, hvorefter den galopperede som favorit i anden start. Kan også løbe med vinderbuketten her.

CHANCE:     A: 4-11-10-9                                          B: 5-1-7-6-3-2-8              C: -


4. løb

VINDEREN: Godt amerikanerløb, hvor Axel Jacobsen-trænede 6 Diamond Head får vindertippet. Kom senest tilbage efter fem ugers løbspause, og gik godt som tredje til Lingonris og Marion Laser. René Kjær galopperede ganske vist med hesten første gang, han kørte den, men han er sikkert opsat på at vise, at det var en enlig svale.

MODBUDDET: Aalborg-træner Jeppe Juel har også fundet vej til København denne søndag, og med sig bringer han lillebroren til Derby-2’eren Garfield, nemlig 3 Lexington. Den gik ikke helt op til forventningerne sidste år, men det begynder at se rigtigt ud, og seneste præstation i Aarhus på en 1.16-tid mod Giulia Di Masi var et skridt i den rigtige retning.

OUTSIDEREN: 1 Mamacita galopperede i sin sæsondebut på Jägersro, og den bliver delt outsider sammen med 5 Milford Sound og 10 Moxley L C, som begge kommer til start med friske sejre i bagagen. For sidstnævntes vedkommende er seneste start dog to mdr. siden.

CHANCE:     A: 6-3-1-5-10                   B: 8-2-12-9-4-7-11                              C: -


5. løb

VINDEREN: V5-spillet fortsætter med et tidsløb, hvor spidshestene er sat ind efter tiden 1.17,5. Svært løb og vindertippet gives til 12 Il Contante, selvom den har 60m tillæg i løbet. Hvis formberegneren har regnet rigtigt, så skal den Axel Jacobsen-trænede hest gå en lav 1.15-tid for at have vinderchance i løbet, og dén tid går den alle dage i ugen.

MODBUDDET: 10 Handsome Henry W A går ene gode løb for unge Kamilla Plambech, og kører Lunden-amatøren et godt rygløb med From Above U S-sønnen her, så runder den mange – alle? – over de sidste 3-400m af løbet. Et af de første krydser på V5-kuponen.

OUTSIDEREN: 5 Manuel har nu tre starter i kroppen efter sin vinterpause, og hvis Lunden-amatøren Teddy Wang kommer godt i vej fra et tricky spor i volten, så skal den også regnes.

CHANCE:   A: 12-10-5   B: 4-1-2-9-8-11-6-3-7      C: -                   


6. løb

VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! Det er en indledende afdeling til Summer Meeting Halmstad, hvor de to bedste heste får en billet til finalen på Sprintermester-dagen. Kaj Jensen-trænede 3 Koogoo Gaagaa gik godt på Copenhagen Cup-dagen, hvor den bare ikke kunne gøre noget ved Flemming Jensen-trænede Ingmar Banker og Blixt Lane. Perfekt startspor her, og bør tage en af de to finalebilletter.

MODBUDDET: 9 Mark Schermer kommer til start for den – på disse breddegrader – totalt ukendte træner Yvonne Wagenaar. Var senest til start på Wolvega-banen i Holland, hvor den bombede til spids, slap til løbets storfavorit Fragolino Rosso, og sidenhen fulgte nogenlunde med, selvom den måtte slippe med nogle længder i opløbet. Virker til at være en ret skrap hest, og får her Skive-træner Morten Friis i sulkyen.

OUTSIDEREN: Aalborg-træner Jeppe Juel har nok bygget turen til København op omkring Muscle Mass-sønnen 2 Hilton, som kom til start på Copenhagen Cup-dagen med to sejre i rygsækken. Fik dog ikke med udfaldet at gøre mod Daniel Hazelaar, Flight Sequence, Velleneuf & Co, men her går Jeppe Juels hest noget ned i konkurrence. Fin chance.

CHANCE:     A: 3-9-2       B: 4-5-8-6-7                                           C: 1


7. løb

VINDEREN: V5-finalen er et amerikanerløb, hvor vindertippet går til 8 Warren Buffet på trods af det iskolde startspor. Fik et nul i protokollen senest i Odense, men gik alligevel en 1.12-tid fra bagspor på sprint, så formen virker til at være i orden. Her kører Steen Juul-jockeyen Patrick Larsen frem fra start, og kommer han til spids, så stiger vinderchancen.

MODBUDDET: 2 Kjelling er lynhurtig fra start, og ligner spidshesten her fra start. Har tjent en del penge i Sverige, og er ikke specielt godt inde på pengene i dette amerikanerløb. Taktikken fra den tidligere professionelle Lars Lykke bliver sikkert at fyre til spids, og så slippe til vindertippede Warren Buffet.

OUTSIDEREN: 12 Kaxi Brogård er bedst inde på pengene, og er derfor havnet i skammekrogen i dette amerikanerløb. Får landschampion og tidligere verdensmester Birger Jørgensen i sulkyen, og han har før vundet med hesten. Herfra skal Great Challenger-sønnen dog køres på chancen fra det iskolde startspor.

CHANCE:     A: 8-2-12     B: 6-9-10-4-1-3-11-7-5 C: -


8. løb

VINDEREN: Igen et amerikanerløb, og her går vindertippet til 6 Luci De Lux, som nu har to starter i kroppen efter vinterpausen, og var senest kun slået på målfoto af Magnus Ladegaard-trænede Ladybird Shadow. Modstanden i dette løb er ikke værre end at Christian Nissen kan vinde, og Googoo Gaagaa-hoppen er jo helt perfekt inde i løbet på pengene.

MODBUDDET: 4 Ladybird Shadow er med igen i dette løb, og har selvfølgelig vinderchance igen. Fik spidsen foræret senest, da favoritten Kom On Butcher galopperede efter få hundrede meter, og holdt sidenhen hjem til kort sejr foran Luci De Lux og Louisiana.

OUTSIDEREN: 7 Lexciting vinder jo ikke ligefrem løb på samlebånd, men er kommet med i Aarhus-træner Kaj Jensens transporter denne søndag til Lunden, og med landschampion Birger Jørgensen i sulkyen, så kan vinderchance ikke helt afskrives.

CHANCE:     A: 6-4-7       B: 1-5                                C: 2-3


9. løb

VINDEREN: Der afsluttes med endnu et amerikanerløb, og denne gang for klassen op til 35.000 kr. Den Steen Juul-trænede Nad Al Sheba-hoppe 2 Mindy galopperede i første start i Danmark efter at have vundet sin debut i Italien i marts måned. Betragtes som et uheld i arbejdet, og den fint trukne hoppe får tilliden igen som vindertip én gang mere.

MODBUDDET: 5 Long Legs er jo som bekendt lillebror til Derby-2’eren King Legend, og i seneste start så man noget af det rigtige i Long Legs. Vandt særdeles let trods bagspor, og den Magnus Ladegaard-trænede hest har absolut vinderchance igen, særligt hvis Mindy gør sig bort med galop. En fin duel er i vente her.

OUTSIDEREN: 1 Vixi Forever er hårdest inde i dette løb qua amerikanerløbsprincippet. Den Axel Jacobsen-trænede Nuncio-søn er kommet godt i gang med sin karriere, men kommer her tilbage efter en galop for godt to måneder siden. Kan ikke tippes som andet end outsider.

CHANCE:     A: 2-5                                B: 1-3-7-6-4                                          C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring