Tipsanalyser til alle løbene - NYKØBING FALSTER lørdag 25. april
25-04-2026 07:35:22Nykøbing Falster Travbane slår portene op til en løbsdag med syv løb. Du kan få hjælp til spillet via tipsanalyser til alle løbene, som du finder herunder.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Lørdagsløbene på Nykøbing Falster Travbane indledes med et formløb, som mest af alt ligner en fjortensidet terning. Der var staldskrig på 4 Ginger Babe senest, og det lignede da også sejr, da den slog på en galop udvendigt på førende Baker Tilly med 200m til mål. Kan tage revanche her.
MODBUDDET: 3 Always Proud var med i samme løb, og fik andenpladsen foræret, da Ginger Babe galopperede kort inde på opløbet. Også for S J’s Caviar-sønnen var der tale om sæsondebut, og den Liv-Jorunn Lund-trænede hest er bestemt også en vinderchance her.
OUTSIDEREN: 12 Gauguin har kæmpestor kapacitet, men galopperer for tit. Går markant ned i konkurrence her i forhold til starterne i Sverige, og kommer tilbage efter tre måneders løbspause. Den gamle kæmpe 13 Attention Bøgedal har også chance, hvis der kommer overpace på løbet.
CHANCE: A: 4-3-12-13 B: 1-2-9-14-11-10-8-6-5-7 C: -
2. løb
VINDEREN: HER STARTER V5! Det sker med et begynderløb og igen er der mange heste med. Magnus Ladegaard-trænede 4 Magnum Shadow gik et flot prøveløb og får vindertippet.
MODBUDDET: 6 African Herbsman kommer også til start med et flot prøveløb i bagagen. Her desuden en meget spændende afstamning, og får velkørende Nicolaj Andersen i sulkyen. Lukket spor i volten er naturligvis ingen højder.
OUTSIDEREN: 10 Lyanna gik rigtig godt i sin debut, hvor den galopperede i spids med 1200m til mål, men kom flot tilbage, kom til spids inden sidste sving, men kunne så ikke svare Mon Cheri Flamingo.
CHANCE: A: 4-6-10-9 B: 5-1-3-2-8-11 C: 7-12
3. løb
VINDEREN: Amerikanerløb hvor forskellen på hestenes indtjening er ganske stor. Dermed er en hest som 7 Iowa godt inde på pengene, og den fik overstået sæsondebuten senest fornuftigt. Galopperede fra start og måtte ned som sidst undervejs. Afsluttede rigtig pænt via indvendig rejse de sidste 500m.
MODBUDDET: 3 Leaveitto B P Hegn havde en fin sæson i fjor med fire sejre. Kommer her i sæsondebut, og kan derfor være lidt svær at vurdere.
OUTSIDEREN: 2 Light Hancock var lidt op og ned i sine præstationer sidste år. Satte blandt andet banerekord 14. september. Er Green Manalishi-hoppen klar direkte som mange af Magnus Ladegaards øvrige heste har været det, så kan den også løbe med vinderbuketten.
CHANCE: A: 7-3-2 B: 4-1-5-6 C: -
4. løb
VINDEREN: V4-spillet indledes med et svært løb, hvor det eneste ansvarlige man som spiller kan gøre, er at trykke på ”alle-knappen” og helgardere. Et frækt vindertip kan være 3 Kolorit, som senest galopperede fra start i Odense, men gangen forinden gik super fra tillæg mod Moon Landing.
MODBUDDET: Magnus Ladegaard seler her 5 Las Vegas Flamingo ud. Wishing Stone-hoppen kom udmærket i gang med karrieren sidste år, og hvis den har haft en god vintertræning som mange andre af Ladegaards heste, så slutter den langt fremme på målfotoet her.
OUTSIDEREN: 9 Keen To Try gik godt senest. Blev smart kørt indvendigt frem hele løbet, men havnede så i opløbet i en træt ryg på Krusedullen. Den store hest slap fri af denne, men kunne ikke helt veksle tempo de sidste 100m. Viste dog fin form.
CHANCE: A: 3-5-9 B: 4-7-6-8-2-1 C: -
5. løb
VINDEREN: Nyt sprinterløb og vindertippet går til 1 Pure Caviar med den succesrige konstellation Magnus Ladegaard som træner og René Kjær som kusk. Galopperede som minimum andenpladsen væk senest på Lunden med 175m til mål, og var ellers kommet hjem på en lav 1.15-tid fuld vej.
MODBUDDET: 6 Havana Beach gik et topløb senest her på Falster. Galopperede i en vild spidskamp med Karisma, men gik en stor ophentning, og var tredje over mål bag Hurricane Bøgedal og Maxspirit. Galoppen tidligt i løbet var dog så stor, at Havana Beach blev diskvalificeret. Formen virker god.
OUTSIDEREN: 5 Joyforrun kan være den sjove i løbet. Maharajah-hoppen er lynhamrende hurtig fra start, og hvis Lunden-træner René Jonassen vil, så kører han til spids her. Joyforrun går ned i konkurrence her i forhold til de seneste starter, men kommer til gengæld også tilbage efter pause.
CHANCE: A: 1-6-5 B: 3-8-7-4 C: 2
6. løb
VINDEREN: V5-finalen får en stor favorit i form af 3 Highway Flamingo, som sidste år vandt ni løb, men konkurrencen bliver dog naturligvis sværere og sværere. Det ligner tidlig spids her, og så er der ikke nogen af dagens konkurrenter, der er interesseret i at køre frem og trykke på. Vinderchance.
MODBUDDET: 2 Fabrizio kunne virkelig flække vind fra start senest, men fik stumme ben til slut, hvor tre konkurrenter løb forbi (den ene var dog disket). Nu er distancen 500m kortere, og taktikken kunne virke åbenlys – køre til spids, slippe til Highway Flamingo og få jordens skønneste løb i ryg.
OUTSIDEREN: 6 Kash Shadow havde en fin 4-årssæson med knap 200.000 kr. indkørt. Kom i sæsondebut i Påsken, hvor det dog blev til galop rundt første sving. Fik sidenhen et træningsarbejde bag feltet, og går ned i konkurrence her, idet det altså var heste som Koogoo Gaagaa og Hokita, der var med i løbet på Lunden.
CHANCE: A: 3-2-6 B: 8-1-5-7-4 C: -
7. løb
VINDEREN: Løbsdagen denne lørdag afrundes med et puljeløb, hvor spidshestene er sat ind efter tiden 1.18,0. Distancen er sprint, og Falster-amatøren Anders Helge Nielsen er rigtig dygtig til at prikke starten i voltestart. Her misser han ikke spidsen med 1 Kryptonite Zon, og så ser de andre nok kun ryggen af ”smeden” resten af løbet.
MODBUDDET: 4 Livi Noble galopperede to topplaceringer væk 15. marts og 29. marts på Lunden, og var senest kun slået af en overraskende godt gående J L’s Antonio. Bliver ofte kørt på chancen, men Lunden-amatøren Per Damberg er rigtig dygtig til at finde de rigtige huller.
OUTSIDEREN: 9 Frozen Design vandt en flot sejr i slutningen af marts, og selvom den således kommer efter lidt løbspause, så skal den have fin chance her, også fra 20m tillæg. Er hurtig fra start i voltestart, og kommer til at sidde godt til direkte.
CHANCE: A: 1-4-9 B: 2-7-5-3-8-10 C: 6
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
