Four Guys Dream med Stefan Persson bliver favorit i Harald Lunds Mindeløb 2026.
Four Guys Dream med Stefan Persson bliver favorit i Harald Lunds Mindeløb 2026.
Fotograf: Burt Seeger

TIPSANALYSER til alle løbene - NYKØBING FALSTER søndag 12. juli HLM

Det er sol og sommer - og søndag eftermiddag med start kl. 14.00 indleder Nykøbing Falster Travbane sin største løbsdag i år - Harald Lunds Mindeløbsdag. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: En forhåbentlig flot Harald Lunds Mindeløbsdag indledes med et begynderløb, hvor vindertippet går til Magnus Ladegaard-trænede 5 Majesty Bahia, som gik fornuftigt i sin debut på en 1.17-tid. Måtte nøjes med en fjerdeplads, men klarer Campo Bahia-hoppen det lidt tricky spor i volten her, så slutter den langt fremme på målfotoet.

MODBUDDET: 4 Louisville Downs var med i samme løb som vindertippet på Lunden senest, og gik næsten lige over mål med denne. Det var dog første fejlfrie løb i karrieren for Panne De Moteur-sønnen, og som spiller vil man gerne lige se to positive præstationer i træk, før man spiller hele pensionen på den Henrik F. Pedersen-trænede hest.

OUTSIDEREN: 2 Malika Bat kommer i debut for hjemmebanetræner Anders F. Jensen. Gik udmærket i sit prøveløb for knap to måneder siden, og Hillustrious-hoppen er sikkert gået frem i træningen siden da. Det kunne ligne Anders F. Jensen at forsøge mod spids her.

CHANCE:     A: 5-4-2                            B: 7-3                                C: 1-6


2. løb

VINDEREN: Et amatørpuljeløb hvor spidshestene er sat ind i løbet efter tiden 1.20,0. Der er hele femten heste med i løbet, og det er bestemt ikke nogen let opgave at udpege vinderen. Den tidligere årgangshest 1 Jefferson har efterhånden skuffet et stykke tid, men fra et perfekt spor i volten, så kan det måske blive spids her?

MODBUDDET: 10 Livi Noble kandiderer også snart til en sejr, og gik godt senest her på Falster, hvor den dog ikke kunne gøre noget ved Mons Thunderstruck, som virkelig havde de hurtige ben på dén dag. Får Lunden-amatøren Bjarke Haagensen kørt et godt rygløb med Livi Noble, så kan den virkelig speede stærkt de sidste 250-300m.

OUTSIDEREN: 7 Cuda Star vandt en fin sejr senest foran A Whispering Angel og Easy Go, men er ikke blevet belastet med tillæg i dette løb. Til gengæld trak Kristina Jensens hest lukket spor i volten, og det nedsætter selvfølgelig chancerne. En hest som 2 Eldorado Lixarve vinder også snart løb, og fra et godt spor i volten, så kunne det måske blive her.

CHANCE:     A: 1-10-7-2                      B: 6-4-11-13-3-15-5-12-8-9-14                               C: -


3. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Der indledes med NFT’s Amatørmesterskab, hvor den ti amatørkuske virkelig har gode heste mellem stængerne. 6 Kick Winner gik kanongodt senest på Lunden, hvor den vandt en flot sejr foran Ready For Capri og Manuel. Stod også 20m foran Ready For Capri ved dén lejlighed, og får Jonathan Winther Veel kørt et tilsvarende godt løb som senest, så har Quite Easy U S-sønnen naturligvis vinderchance på ny.

MODBUDDET: 7 Ready For Capri var et par længder efter Kick Winner senest på Lunden under lignende forudsætninger som her, så det kræver et bedre løb undervejs, hvis Ready Cash-sønnen skal kunne vinde. Hjemmebanetræner Magnus Ladegaards heste virker til at være godt gående for tiden, og en vinderbuket er ikke urealistisk.

OUTSIDEREN: 4 Loke kommer til start med to sejre i træk, begge med Lunden-træner René Jonassen i sulkyen. Kommer her ud med sin ejer og træner Leif Larsen, og sporet i volten er lidt tricky her, så derfor må Ens Snapshot-sønnen nøjes med at være outsider. Men der skal garderes reelt her, hvis man vil være sikker på at komme videre i V5.

CHANCE:     A: 6-7-4                            B: 5-2-8-3-9-10-1                                 C: -


4. løb

VINDEREN: Sprinterløb hvor hestene er sat ind i løbet efter amerikanerløbsprincippet. Skive-træner Morten Juul er på plads på Falster denne storløbsdag, hvor han starter fire heste. Blandt andet sønnike Nikolajs 4 Lovely Cross, som har fået en fin start på karrieren, men her kommer tilbage efter knap to måneders løbspause. Oplagt blankbud i V5!

MODBUDDET: 5 Kanalje Cash indledte faktisk karrieren hos netop Morten Juul, som endda selv sad i sulkyen ved en af Cash And Go-sønnens to sejre. Viser gryende form hos Lunden-træner Søren Johansson, men slår næppe Lovely Cross uden uheld for denne.

OUTSIDEREN: 6 Litchi Green er bedre end resultatrækken, men skal også snart til at vise det. Står altså med nul sejre i 27 karrierestarter, og jo flere penge Orlando Vici-hoppen tjener, jo sværere bliver det at vinde. 7 Joanna efter løbspause siden april 2025 er også spændende, men Michael’s Turn-hoppen behøver nok lige det berømte løb i kroppen.

CHANCE:     A: 4                                    B: 5-6-7                            C: 2-3-1


5. løb

VINDEREN: Så gælder det de unge talenter i løbsserien ”Sigter Mod Stjernerne”. De elleve heste er fordelt på tre volter, men fra spids ligner 2 Lucifer en god chance. Gik godt senest på Lunden som nærmeste vidne til den overlegne sejr til Lingonris på 1.12,0. Det skal dog bemærkes, at Lucifer ikke har startet i voltestart siden august sidste år. Spændende med det unge kusketalent Lucas Kirk.

MODBUDDET: 9 Giggler kommer tilbage efter fire en halv måneds løbspause, men har jo gjort det fornemt i karrieren indtil videre. Træner Henrik Thomsen har kørt hesten i samtlige starter på nær én, og det er således første gang Falster-amatør og medejer Stine Juul-Marker skal køre sin Panne De Moteur-søn i løb. Bøvlet spor i volten her, men hvis Juul-Marker og Giggler løser det sammen, så er de langt fremme på målfotoet til slut.

OUTSIDEREN: 7 Kylie By Hans er bestemt ikke nogen ueffen hest. I forrige start var den altså fjerde i Grand Circle 5-års Hoppechampionat til gode heste som Kaley D C, Karoline Gardenia og Komsålangborg. Senest blev det til galop i amatørløbet på Grand Prix-dagen, men hvis Jonathan W. Veel giver Googoo Gaagaa-hoppen et godt rygløb, så kan den vinde.

CHANCE:     A: 2-9-7                            B: 11-4-5-8-6-10-1-3      C: -                   


6. løb

VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! Det gælder det traditionsrige stayerløb her på Harald Lunds Mindeløbsdag, og vindertippet går til et af Magnus Ladegaards Derby-håb, nemlig 3 Ludvig Cash, som nu prøver på Derby-distancen (godt og vel). Vandt legende let på Vaggeryd senest efter galop for værste konkurrent i opløbet, og kan sagtens vinde her.

MODBUDDET: 6 Julien Sensei har naturligvis en helt anden rutine og en helt anden hårdhed end Ludvig Cash. Var senest med på Kalmar Travbane, hvor Aalborg-træner også startede Point Of Perfect, Levi Wynn og Ingmar Banker. Julien Sensei havde 40m tillæg i stayerløbet den dag, men nåede ikke frem til Mr Carnation og Messi Westwood. Viste alt vel med formen.

OUTSIDEREN: 7 Jacks Cross er egentlig ikke outsiderbetonet overhovedet, for den lille S J’s Caviar-søn trænet af Skive-træner Morten Juul gør altid, hvad den kan. Har været i trioen i præcis halvdelen af sine starter, men har kun en enkelt sejr i denne sæson. Nummer to ser svær ud at få her, men det kan blive en ny anden/tredjeplads.

CHANCE:     A: 3-6                                B: 7-5-2-4-1                                          C: 8


7. løb

VINDEREN: Så gælder det HARALD LUNDS MINDELØB 2026! Og Nykøbing Falster Travbane har fået samlet et rigtig godt felt i år. Vindertippet går efter lidt betænkningstid til 5 Four Guys Dream, som er katapulthurtig fra start. Var senest ude i et forsøg til Sweden Cup mod kanoner som Novato, Hade De Vandel, Executiv Ek og Devilish Hill – alle heste som ville være storfavoritter i et løb som dette. Og gangen forinden var Four Guys Dream ude på Copenhagen Cup-dagen i Charlottenlund Open, hvor den kun blev speedbesejret af Crown, som jo to starter senere blev nummer to i Sweden Cup i magiske 1.09,0a/1640m.

MODBUDDET: 1 Emoji vandt sporlodtrækningen – eller gjorde den? For den galopperede fra start i Aarhus på Grand Prix-dagen fra netop indersporet. På trods af næsten 100 karriere-starter, så er det faktisk første gang Broad Bahn-sønnen er til start på Nykøbing Falster Travbane, og de flade sving er ikke helt ukomplicerede, hvis man ikke lige kender dem. Samtidig er formen lidt tvivlsom, da den jo ikke fik noget løb i Aarhus.

OUTSIDEREN: Aalborg-træner Jeppe Juel kommer til start med 8 Daniel Hazelaar, som man i stalden har store forventninger til. Med rette, for den hollandske hest gik virkelig godt i Elitloppsweekenden som målfotoslået i Bronzedivisions-finalen af Donatello Face, som noget heldigt fik hul til angreb rundt sidste sving. Daniel Hazelaar har ikke startet siden, og trak her det iskolde startspor otte. Behøver dog ikke være helt væk, og det samme er sidste års vinder 2 Henrik Will selvfølgelig heller ikke. Konkurrencen er bare lidt hårdere i år. Den italienske gæst 3 Geiles Leben Home var tredje på Copenhagen Cup-dagen til Nilla Lane og Cosmea i Hoppeeliten, og senest på Solvalla var Holger Ehlerts hest tredje til Moder Theresa Sisu og Lust For Life. 4 Point Of Perfect gik 1.09,8 senest i Kalmar, men har ikke vundet løb længe.

CHANCE:     A: 5-1-8-2-3                                                                B: 4-6-7-9-10                                           C: -


8. løb

VINDEREN: “Småt men godt”. Sådan kan dette løb betegnes. 1 New York Lobell er helt perfekt inde på pengene i dette løb blot 550 kr. under grundlaget. Senest kunne den ikke gøre noget ved Vikens Timetogo og Andre Ward fra 40m tillæg i Odense, men her fyrer René Kjær ALT hvad det går fra start med Love You-sønnen for at komme til spids og styre løbet dérfra.

MODBUDDET: 2 Kash Shadow var måske lidt under pari i starten i Aalborg 12. juni i Grand Circle 5-års Championat, men har taget revanche i de to seneste starter, som har resulteret i andenpladser til Henrik Will og Handsome Devil, senest slået på forstørret målfoto. Formen virker således fin på Wicker Hanover-hoppen, som igen vil være med helt på stregen.

OUTSIDEREN: Aalborg-træner Jeppe Juel har to heste med til Nykøbing Falster denne søndag. Daniel Hazelaar starter i hovedløbet og 6 Here’s Johnny starter her. Farifant-sønnen har gået godt i år, selvom det endnu ikke er blevet til sejr i denne sæson. Var senest ude i stenhård konkurrence på Åby, hvor den sluttede lige uden for præmierækken.

CHANCE:     A: 1-2-6                            B: 4-3-5-7                         C: -


9. løb

VINDEREN: V4-finalen er et sprinterløb for heste op til 88.000 kr. Hjemmebanetræner Magnus Ladegaard kan få en helt fornuftig dag, og er starter han 2 Lovely Lærke, som ikke har vundet løb endnu i år, men viste klar formfremgang senest på Lunden, hvor Dominion Beach-hoppen kom hjem på 1.12,4a/1600m som tredje til Limerick Downs og Havana Beach, endda fra bagspor. Her fyrer René Kjær mod spidsen og nås den, så er det en vinderchance.

MODBUDDET: 1 Kom On Butcher var også ude på sprint med bagspor i seneste start på Lunden, og den Niels-Erik Christensen-trænede hest er også kraftigt på vej frem i form. Var tredje til gode heste som Therese Udsen og Luther King, men det er spørgsmålet, om Ken Ecce kan udnytte indersporet eller om det
bliver en fælde. Lidt hårdt inde på pengene i løbet tilmed.

OUTSIDEREN: Fra Sverige kommer 8 Bambola Rhyme, som er med som rejsekammerat til Four Guys Dream i hovedløbet. Googoo Gaagaa-hoppen har gået godt i de to starter i juni efter den i februar blev slettet fra et løb i Halmstad. Senest i Axevalla var Bambola Rhyme førende undervejs, men blev til slut kort slået af Real Desire med Victor S. Sundgren. Er lillesøster til Milliondollarrhyme med 9,1 mio. SEK på præmiekontoen.

CHANCE:     A: 2-1-8                            B: 4-5-6-3-7                                          C: -


10. løb

VINDEREN: Igen er der ikke alt for mange heste med i løbet, men sådan er det desværre engang imellem, når vi kommer lidt op i klasserne. 4 Manhattan Trot var senest til start i en finale på Oslo Grand Prix-dagen på Bjerke-banen i Norge, men modstanden var stenhård mod blandt andre Kaboom, Oliver Transs R og Staro Thunder Road, men den Magnus Ladegaard-trænede hest gik godt og nappede en præmie. Går ned i konkurrence her – vinderchance!

MODBUDDET: En anden Magnus Ladegaard-hest kan blive den hårdeste modstander. Det handler om 1 Pure Caviar, som ganske vist er lidt hårdt inde i løbet på pengene, men der er jo ikke ret mange modstandere, så det går nok alligevel. Den svenske catchdriver Stefan Persson er hyret som kusk, og S J’s Caviar-sønnen er med på stregen.

OUTSIDEREN: 2 Juan er den fødte outsider, uanset hvor og i hvilken konkurrence den starter. Cantab Hall-sønnen har gået godt siden den kom tilbage til Skive-træner Morten Juul, og efter en flot sejr hjemme i Skive 1. juni, så fik den også godkendt senest i Aalborg, hvor den var slået af gode heste som Lookerbie Diamond, Hyacinth og Inter.

CHANCE:     A: 4-1-2                            B: 5-6-3                            C: -


11. løb

VINDEREN: Sidste løb på denne Harald Lunds Mindeløbsdag er et montéløb med kun syv heste til start, som qua de faste tillæg starter fra tre forskellige distancer. 1 Lisotto kommer fra Odense-amatøren Mette Carlsens træningskvarter, og dén stald vinder jo løb på samlebånd for tiden. Her ligner det ”Spids og blomster!”.

MODBUDDET: 7 Nightrain Boko gik senest 1.12,3a/1640m i Mantorp, men blev alligevel klart sidst. Forsøges denne gang i monté med trænerens bedre halvdel Maria Hansen, og klarer Chelsea Boko-sønnen det lidt bøvlede spor i volten her, så skal den have god chance i løbet.

OUTSIDEREN: 3 Jacques Villeneuve er den naturlige outsider i løbet. Har ikke startet i løb siden august måned sidste år, men har jo kæmpe kapacitet indenbords, og får meget dygtige Camilla Munk Boeck i sadlen. Kan ikke tippes andet end outsider her.

CHANCE:     A: 1-7-3       B: 6-2-5-4    C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring