Meadow ved en tidligere sejr i Skive. Torsdag starter den på Nykøbing Falster Travbane.
Meadow ved en tidligere sejr i Skive. Torsdag starter den på Nykøbing Falster Travbane.
Fotograf: Flemming Andersen

TIPSANALYSER til alle løbene - NYKØBING FALSTER torsdag 3. september

Torsdag kl. 17.00 slår Nykøbing Falster Travbane portene op for syv travløb. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Torsdagsløb på Nykøbing Falster Travbane. Husk at V4-spillet starter allerede her i 1. løb. Magnus Ladegaard-trænede 7 Meadow galopperede tidligt i Derbyweekenden, og fik ikke brugt nogen kræfter. Starter derfor allerede her igen, og skal have stor vinderchance.

MODBUDDET: 6 Mason var senest til start i Jydsk 3-årings Grand Prix i Aarhus, som blev vundet af Menza foran Malthe S H. Den Steen Juul-trænede hest fik en mindre præmie, og går drastigt ned i konkurrence her. Også reel vinderchance i dette løb.

OUTSIDEREN: 3 Lyanna kan måske være hesten, der kommer til spids her. Standout-hoppen har også mødt hård konkurrence på det seneste, og var således ude mod gode heste som Lets Go Ostedantik, Laurentia Mosebo og Ladybird Shadow. Løbets tredje vinderchance.

CHANCE:     A: 7-6-3                            B: 2-5-1-4                         C: -


2. løb

VINDEREN: Sprinterløb hvor det trods kun syv heste på startlisten, er ganske svært at finde vinderen. Søren Johansson-trænede 4 Ocean’s Eliot har gået godt for gæstekusk Nicolaj Andersen de tre seneste start, og kan måske tage sin første karrieresejr her.

MODBUDDET: 7 Hope For Blue Moon overrender heller ikke vinderpladsen, men Great Challenger-hoppen går gode løb, og gik godt her på banen i seneste start trods galop. Har gjort brug af fordelen for hopper i feltet, og er markant bedst inde i løbet.

OUTSIDEREN: 6 I’m A Tiger er også godt inde i løbet, men den Bjarke Haagensen-trænede hest er havnet lidt langt ude på vingen. Har tidligere vist fin starthurtighed, så måske Haagensen træder sømmet i bund fra start for at komme frem til spids tidligt i løbet.

CHANCE:     A: 4-7-6                            B: 3-1-2-5                         C: -


3. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Steen Juul-trænede 5 Mindy har efter nogle galopture nu gået fejlfrit tre gange i træk, og vandt senest en fin sejr i Aarhus. Nu er det igen venstre rundt igen for Nad Al Sheba-hoppen, hvilket hun ikke har været så skrap til tidligere. Faktisk var det kun i debuten i Firenze i Italien, at det blev til et fejlfrit løb venstre rundt.

MODBUDDET: 3 Long Legs er en fin hest, og er jo lillebror til sidste års Derby-2’er King Legend. Galopperede som gigafavorit i seneste start, men har holdt løbspause i godt to måneder, hvor den store One Too Many-søn sikkert er blevet frisket op og gjort klar til denne start.

OUTSIDEREN: 7 Karma L C bliver outsideren i løbet. Kom senest tilbage efter knap tre måneders løbspause, men vandt let. Opgaven blev ikke gjort sværere med galop for det værste modbud Keep Going, men hesten gik godt, og er gået frem med løbet i kroppen.

CHANCE:     A: 5-3-7                            B: 9-4-8-2-1-6                                       C: -


4. løb

VINDEREN: Løbsdagens bedste opgør rent sportsligt finder vi her. 1 Havana Sotto er rigtig skrap, når den sidder i spids, og det er der ok muligheder for her, selvom der er et par starthurtige konkurrenter med i første volte.

MODBUDDET: 2 Harley Mosebo og 3 Highway Flamingo var senest ude i samme løb, og gik stort set lige over mål. Begge heste har været i topform ganske længe, og fra gode startspor og på sprinterdistancen, så skal begge selvfølgelig på V5- og V4-kuponerne.

OUTSIDEREN: Fra 20m tillæg sidder Emma Jonassen-trænede 5 Andre Ward, som kommer tilbage efter fire ugers løbspause. Går konstant 1.15-tider, men det er ikke sikkert, at det er nok her. Får Steen Juul-jockeyen Patrick Larsen i sulkyen her.

CHANCE:     A: 1-2-3-5                        B: 6-4                                C: -


5. løb

VINDEREN: Begynderløb over to distancer og med hele tolv heste på startlisten. Magnus Ladegaard-trænede 1 Majesty Bahia har ikke helt fået den start på karrieren, som man havde forventet, men her ser Campo Bahia-hoppen ud til at have fået et godt tilbud.

MODBUDDET: Odense-træner og catchdriver René Kjær har sikkert været førstevælger blandt Ladegaards to heste, og han har valgt 10 Magic Eyes frem for vindertippet. 20m tillæg, bøvlet spor i volten og mange heste at runde gør, at den ikke tippes som vinder.

OUTSIDEREN: 9 Laredo og 11 Munter var godt gående senest som hhv. anden og tredje til Maxus med Jan Kramer, som speedede forbi i opløbet. Det kan dog blive svært at nå helt frem til sejr hernede fra. Se også op for debuterende 3 Mon Coeur Flamingo fra spidsvolten.

CHANCE:     A: 1-10                              B: 9-11-3-5-4-7-12-8-2                       C: -                          


6. løb

VINDEREN: Puljeløb hvor spidshestene er sat ind i løbet efter tiden 1.18,0. Distancen er sprint, og en hest som 2 Kryptonite Zon må stå med stor vinderchance. Får velkørende Anders Helge Nielsen i sulkyen, og han
kan give Muscle Massive-sønnen den første sejr i denne sæson.

MODBUDDET: 4 Frozen Design er også rigtig skrap på sprint, og særligt hvis den kommer til spids. Eksprofessionelle Nicolai Olsen plejer at være god til at prikke starten i voltestart, og kommer han til spids direkte, så er vinderchancen stor.

OUTSIDEREN: 5 Budets Freja har gjort fire starter i Falster-amatøren Jonas Hansens regi, og virker også til at stå godt inde i dette løb. Kedeligt spor i volten, men hvis Hansen kommer godt i vej og Budets Freja går en ny 1.17-tid, så er den langt fremme på målfotoet.

CHANCE:     A: 2-4-5                            B: 8-9-1-11-3-10-12-6-7                                           C: -


7. løb

VINDEREN: Løbsdagen denne torsdag på Nykøbing Falster afrundes med et almindeligt formløb, hvor de elleve heste starter fra fire forskellige distancer. 2 Yagger Millpond med Jonas Haagensen ligner spidshesten undervejs, og det er et stykke tid siden, at Triton Sund-sønnen har stået så godt inde i et travløb som her.

MODBUDDET: 10 Gauguin har ganske vist 60m tillæg her, men er trods alt lettet 20m i forhold til de fire seneste starter. Kan den gå en ny 1.17-tid her, så kan den godt vinde løbet. Men der er mange heste at runde, og trafikproblemer kan sagtens opstå.

OUTSIDEREN: 11 Mons Thunderstruck gik rigtig godt senest i samme løb som Gauguin, som stod 20m bagved, men nu står fra samme distance. Blev anden i løbet, hvor den blev overspeedet på de sidste 50m af Ståhlebos King med unge Sofie Pihl.

CHANCE:     A: 2-10-11                        B: 1-9-8-7-6-5-4-3                                C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring