Fighter K J ved en tidligere sejr i Aalborg med Birger Jørgensen i sulkyen.
Fighter K J ved en tidligere sejr i Aalborg med Birger Jørgensen i sulkyen.
Fotograf: Ditte Hesselborg

Tipsanalyser til alle løbene - ODENSE fredag 18. juni

Fyens Væddeløbsbane i Odense holder i dag "Fynsk fredag" med otte løb på programmet. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Løbsdagen med ”Fynsk Fredag” indledes med et begynderløb, hvor vindertippet går til 8 Mary La Marc, som ikke har startet siden november. Var dog ude i et rutineløb her i Odense 6. juni, hvor den kom hjem på 1.20,6/2140m, og afsluttede virkelig stærkt de sidste 500m. Cantab Hall-hoppen virker klar til sejr direkte.

MODBUDDET: 5 Music er helbror til Kong Hans, som blandt andet var tredje i Kriteriet og i seneste start vandt Grand Circle Consolation for de 4-årige. Hvis Morten Friis-trænede Music slægter sin storebror på, så skal den være langt fremme her. Ok prøveløb for en måned siden.

OUTSIDEREN: 4 Magic Money har ikke startet siden 5. april, hvor den galopperede sejren væk med 125m til mål. Havde ellers gået et stærkt løb i dødens den sidste omgangs penge, men kunne ikke holde sammen på det til slut. Kommer sikkert i en forbedret udgave her.

CHANCE:     A: 8-5-4       B: 11-10-2-3-7-9-6-1      C: -


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Det er et sprinterløb i en af de laveste klasser. Vindertippet går til 4 Charlie Munger. Den Steen Juul-trænede hest vandt senest en kort men sikker sejr i Aarhus foran Marron Laser, og vil blive kørt offensivt her af jockey Patrick Larsen.

MODBUDDET: 9 Lexington er lillebror til Garfield, og selvom en start i Derbyet som favorit ligesom sin storebror nok kræver en del udvikling de næste to måneder, så gik Lexington rigtig godt senest på Lunden, hvor den vandt let fra spids foran Mamacita. Fin chance igen, selvom bagsporet trækker ned.

OUTSIDEREN: 1 Lucky Torp og 2 Moxley L C kom senest til start med sejre i resultatrækken, men det blev desværre til diskvalifikation for galop for begge to. Lader de galopskoene blive liggende hjemme denne gang, så er de med på stregen. 8 Jeanne d’Arc har ikke vundet løb endnu, men gik karrierens bedste løb senest, hvor den afsluttede godt som anden til Merle.

CHANCE:     A: 4-9-1-2-8                                          B: 3-6-5-7-10                   C: -


3. løb

VINDEREN: Nyt sprinterløb, hvor vindertippet uden tøven går til 3 Liselotte C M. Kom senest tilbage til løbene efter godt fire måneders løbspause, og gik rigtig godt. Sad i tredje par udvendigt undervejs, og blev sendt i angreb med 500m til mål. Lignede vinderen ved indgangen til opløbet, da den tacklede over i galop. Satte sig hurtigt, men det var sejren, der røg.

MODBUDDET: 10 Lucky Choice er ret godt inde på pengene her, og starter derfor fra bagspor. Senest var Wishing Stone-hoppen ude mod skrappe modstandere som Onyx Vredebest og Loui L C, og de to heste havde været ganske store favoritter i et løb som dette.

OUTSIDEREN: 1 Line Sotto har til gengæld tjent færrest penge, og tørner derfor ud fra indersporet. Steen Juul-jockeyen Patrick Larsen tænkte hurtigt senest, da favoritten Las Vegas Flamingo galopperede i spidsen. Larsen sendte resolut Line Sotto til spids 200m senere, og sidenhen vandt den Henrik Thomsen-trænede hest sikkert.

CHANCE:     A: 3-10-1                           B: 4-8-5-6-7                                          C: 2-9


4. løb

VINDEREN: Igen et sprinterløb efter amerikanerløbsprincippet. 9 Onyx Vredebest er en Anders Pedersen-trænet hest, som har gjort det godt i alle fire starter for Aalborg-træneren. Har vundet fra bagspor de to seneste starter, og skal her forsøge at gøre det igen.

MODBUDDET: 4 Langelænder er vældig hurtig fra start, og viste alt vel med formen senest på Lunden, hvor den vandt legende let fra spids foran Cash Heavy og Frozen Design. Her fyrer Odense-amatøren Søren Demant Andersen til spids, hvorfra Langelænder kan vinde.

OUTSIDEREN: 10 Marvellous Mosell er helt flyvende for tiden – både i montéløb og sulkyløb – og senest indfangede Trixton-sønnen Ideal Du Vincent, som ellers havde fået et stort forspring. En ny 1.14-tid rækker meget langt her for den Kim Holleufer-trænede hest.

CHANCE:     A: 9-4-10     B: 5-8-7-1-2-3-6              C: -


5. løb

VINDEREN: Nyt amerikanerløb/sprinterløb, og startsporene har gjort løbet vældig åbent. Henrik Lønborg-trænede 10 Kleopatra S F er en mægtig fin hest, og den fløj jo Odense-banen rundt senest den gæstede Fyn. Bagspor er naturligvis ingen højder, og med fem ugers løbspause, så kommer Readly Express-hoppen sikkert til start med opladede batterier.

MODBUDDET: 4 Entertainment startede senest på Musketerdagen i Skive 26. april, så kommer efter knap to måneders løbspause her. I Skive mødte Entertainment topheste som Lonesomerider, Lee Marvin og Lookerbie Diamond, og selvom den Jeppe Juel-trænede Hayden Hanover-søn siden har været slettet pga. sygdom, så har den fin chance her.

OUTSIDEREN: 7 Hej Bork er meget op og ned i sine præstationer. Har flere gange lignet en rund million før løbet, hvor det så alligevel er blevet til galop. Kom flyvende i opløbet trods galop 29. maj i Aarhus, hvor den
alligevel nåede frem til sejr. Køres ultraoffensivt her fra 7’eren?

CHANCE:     A: 10-4-7     B: 3-2-6-8-5-1                  C: 9                  


6. løb

VINDEREN: Det klart bedste løb rent sportsligt denne fredag i Odense finder vi her i V5-finalen. Der er flere startkanoner i første række, og det kommer til at gå rigtig stærkt ind mod første sving! 4 Fighter K J er en af Danmarks hurtigste startere, og landschampion Birger Jørgensen plejer at være god til at time starten. Spids og blomster her?

MODBUDDET: 3 Bordeaux Face kom senest tilbage til løbene efter otte måneders løbspause pga. en skade. Blev kørt defensivt, og fik først plads til angreb rundt sidste sving, hvor tre konkurrenter havde fået et stort forspring. Kom decideret flyvende i opløbet, og var meget tæt på andenpladsen. Er ikke en decideret sprinter, men formen ser ud til at sidde der direkte!

OUTSIDEREN: 1 Casino Royal har ganske vist ikke vundet løb siden september 2022, men formen på den René Feltheim-trænede hest fejler ikke noget. Blev anden 6. juni i samme løb, hvor Bordeaux Face blev tredje, og senest blev den disket for trængning på femtepladsen mod gode heste som Diamant Østervang, Reginald Dwight og Freiherr Faust.

CHANCE:     A: 4-3                                B: 1-9-2-7-8-6-5                                   C: -


7. løb

VINDEREN: V4-finalen er et amatørløb, hvor hestene er sat ind efter amerikanerløbs-princippet med justerede startspor. 6 Pure Hurricane er en kanonhest, som bliver stor favorit her. Lunden-amatøren Søren Kolberg har aldrig kørt hesten i løbssammenhæng før, men kender jo Father Patrick-sønnen fra den daglige træning. Stor vinderchance.

MODBUDDET: 2 Luna Lovegood havde en god start på sæsonen med to sejre, men siden er det gået mere i dur end i mol. Den Victoria Fisker-trænede Ens Snapshot-hoppe er hurtig fra start, og den unge Odense-amatør trykker sikkert på speederen fra start her.

OUTSIDEREN: En anden ung, kvindelig Odense-amatør er Mille-Mi Rosenfeldt, som har virkelig godt gang i materialet for tiden. Vandt to løb som træner 6. juni her på hjemmebanen, og har tidligere vundet med sin egen 11 Ferrari Rosso. Fin triochance i dette løb.

CHANCE:     A: 6                                    B: 2-11-9-4-10-3-1-5-8-12-7              C: -


8. løb

VINDEREN: Løbsdagen her i Odense afrundes med et uddannelsesløb, hvor noget af dét man bemærker er, at seks af de otte kuske er kvinder. Mette Carlsen vandt for nylig sulkyløb med sin egen Santadi, men her
kører hun Kim Holleufer-trænede 4 Encore Cloc, som virker til at være i fin form, og senest var ude med 20m tillæg og et umuligt spor i volten. Kan vinde her.

MODBUDDET: 7 Maia er i rigtig god form, men plejer at gå sine allerbedste løb i Aarhus højre rundt. Gik en 1.16-tid senest Make It Happen-hoppen gæstede Odense fra lignende forudsætninger som her, og en gentagelse af dén tid er lig med vinderchance. Det skal dog bemærkes, at det er kusken Martin Jørgensens allerførste karrierestart.

OUTSIDEREN: 1 Kate Walsh gik rigtig godt på Nykøbing Falster i forrige start, hvor Broad Bahn-hoppen blev fjerde til Long Legs, Veltiner og Kello. Senest var den dog langt efter, men Emilie Borreby er en dygtig kusk, og kan hun ramme spidsen her, så kan Kate Walsh godt levere overraskelsen.

CHANCE:     A: 4-7                                B: 1-3-8-2-6-5                  C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring