Karlo Molar ved sejren på Lunden i Derbyweekenden.
Karlo Molar ved sejren på Lunden i Derbyweekenden.
Fotograf: Burt Seeger

TIPSANALYSER til alle løbene - ODENSE fredag 2. oktober - DM for Hopper

Fyens Væddeløbsbane i Odense byder fredag på DM for Hopper og Best In Class-finaler. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Løbsdagen i Odense med hovedbegivenheden DM for Hopper (6. løb) indledes med et flerklasseløb, hvor 2-åringerne fra hjemmebanetræner Martin Hansens træningskvarter ser ud til at spille første- og andenviolin. 2 Non Stop Butcher gik rigtig godt i sit prøveløb, og har sikkert udviklet sig siden. Det ligner tidlig spids her og vinderchance.

MODBUDDET: 1 Norma Hancock var ude i samme prøveløb, hvor Just A Gigolo-hoppen dog ikke kunne følge med staldkammeraten i opløbet. Det kan blive samme scenarie her, hvor det kunne ligne ryg på Non Stop Butcher undervejs. Spændende med Victor Rosleff.

OUTSIDEREN: Odense-amatøren Bjarke Christensen har fuld form på staldens heste for tiden, og nappede jo en flot double på seneste løbsdag med hestene Jay Jay og Kramersking. Her kommer en ny Kramer-hest i form af 4 Kombarbokramer, som gik en 1.20-tid i sit prøveløb i slutningen af juli måned, og sikkert er gået frem siden da.

CHANCE:     A: 2-1-4                            B: 6-5-3                            C: -


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Det sker med en Best In Class-finale for klassen op til 800.000 kr. Der er virkelig gode heste med, og der skal garderes reelt i V5-prologen. Vindertippet går til 9 Koogoo Gaagaa, som var nedsat med sygdom 6. september på Jägersro, og senest blev den kørt defensivt i tredje par indvendigt, men afsluttede godt som tredje til Muzan Kibutsuji og Enforalle P. Skal bruge overpace i løbet af kunne vinde herfra.

MODBUDDET: Overpace kan en hest som 7 Ingmar Banker også godt bruge. Var i forrygende form i foråret, hvor den vandt sikre sejre både på Musketerdagen i Skive og på Copenhagen Cup-dagen på Lunden. Er ved at finde formen igen, og gik godt på Derbydagen som anden til vindertippede Koogoo Gaagaa og senest gik den Flemming Jensen-trænede Ens Snapshot-søn også klart godkendt på en 1.12-tid over 2160m voltestart på Åby.

OUTSIDEREN: Spidskampen i løbet kan blive meget afgørende for løbets udfald og ikke mindst løbsafviklingen. 3 Enforalle P kunne lige netop ikke komme forbi Marc Bæk Nielsens nye kanon Muzan Kibutsuji ind mod første sving, og måtte nøjes med rygløbet på denne hele løbet. Kom aldrig fri til angreb, og gik storpullende over mål med mange kræfter sparet. Fra perfekt startspor, så kan Enforalle P komme til spids – men skal den så køres dér?

CHANCE:     A: 9-7-3-1-4-2                                        B: 6-8-5                            C: -


3. løb

VINDEREN: Ny Best In Class-finale, og denne gang går vi en klasse ned. Det gælder klassen op til 475.000 kr., og Marc Bæks nye stjerne 6 Muzan Kibutsuji får vindertippet. Tog let spids i Aalborg fra sit inderspor, og joggede sejren hjem før Enforalle P, som ikke kunne komme fri til angreb og Koogoo Gaagaa, som kom for sent fri fra tredje par indvendigt til at kunne nå frem. Nu er det 500m længere og startsporet er lidt mere udfordrende end i Danmarks-debuten. Perfekt inde på pengene.

MODBUDDET: Skive-amatøren Morten Pedersen har fuld form på staldens heste for tiden, og her bringer han 5 Hurricane P til start. Sebastian K-sønnen vandt helt overlegent i Derby-weekenden med unge Oliver Kristoffersen i sulkyen, og senest var Hurricane P kun slået på målfoto i Aalborg Store Pris-weekenden af Jokes On Me. Lidt hårdt inde på pengene dog.

OUTSIDEREN: 3 Eik Hindø er i kanonform, og satte senest ny rekord i sin start nummer 130! Det var her i Odense, hvor den Kaj Jensen-trænede hest efter et løb i tredje par udvendigt gik en kanon sidste langside, kom frem i dødens på den førende storfavorit Bordeaux Face, som blev presset over i galop med 200m til mål. Forsvandt senest væk til overlegen sejr.

CHANCE:     A: 6-5-3-8-7-10                                    B: 4-1-2-9                        C: -


4. løb

VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! Endnu en Best In Class-finale, hvor vi denne gang er i klassen op til 125.000 kr. Der er fuldt felt med tolv heste til start, og vindertippet går til Flemming Jensen-trænede 9 Showman, som trods bagspor på sprint ganske let vandt Aalborg Store Pris Consolation. Har været topuheldig i mange starter i år. Kan vinde her.

MODBUDDET: 4 Marvelous Mosell har Aarhus-amatøren Kim Holleufer fået op på den helt store remskive, og Trixton-sønnen har gjort det fremragende de seneste måneder. Odense-træner René Kjær vandt med hesten i DM for Travtrænere, og lavede dacapo senest i Skive. Nu får Kjær selvfølgelig chancen igen, og et vaskeægte hattrick er klart inden for rækkevidde.

OUTSIDEREN: 1 Legenden C N er den helt naturlige outsider i løbet. Galopperede en sejr eller andenplads væk i Derbyweekenden, men har siden da fulgt op med to flotte sejre i træk. Løb sit eget løb foran feltet i Aarhus 12. september, og senest vandt Martin Andreasen en sikker sejr med Great Challenger-sønnen i et amatørløb. Lidt tricky startspor her dog.

CHANCE:     A: 9-4-1-8                        B: 10-5-2-6-3-7-12-11                        C: -


5. løb

VINDEREN: Igen en Best In Class-finale, nu for klassen op til 250.000 kr. Det er umuligt at tippe imod 8 Karlo Molar, og hvorfor skulle man også dét, for den Morten Juul-trænede Googoo Gaagaa-søn har jo gået fantastisk godt i alle fire starter i sit nye regi. Senest vandt Karlo Molar stayerløbet på Aalborg Store Pris-dagen foran Team Lunden-hesten Leicester. Startsporet yderst på startbilens vinge behøver ikke at være helt dumt for den lidt temperamentsfulde hest. Stor vinderchance, hvis den kommer glat afsted.

MODBUDDET: 1 M T Top Notch er kommet godt tilbage til løbene efter meget lang løbspause på tæt på otte måneder. Vandt let i comebacket her i Odense 21. august, og gik også godt senest i et løb i DM for Travtrænere-kuskematchen, hvor den blev anden til Suarez D, som var helt flyvende for Aalborg-træner Nicklas Korfitsen.

OUTSIDEREN: Der er mange gode heste med i løbet. 11 Lookerbie Diamond galopperede både i Derbyet og i Aalborg Store Pris, og har mange penge til gode på travbanerne. Er klar til at slå til, hvis der kommer overpace på løbet, hvilket er ganske sandsynligt. 7 Kingston West er en af de heste, der kan sørge for at sætte tempoet. Vandt en flot sejr for dagens kusk Knud Mønster på Derbydagen fra spids. Brølstærke 5 Challenge Accepted er også en vinderchance.

CHANCE:     A: 8-1-11-7-5                                        B: 2-10-9-4-6-3                                     C: -                   


6. løb

VINDEREN: Så gælder det fredagens hovedbegivenhed – DM for Hopper 2026 – hvor der er samlet et flot felt med tolv skrappe hopper. Det er en god blanding af yngre og ældre hopper, og vindertippet går til en af de unge, nemlig 5 Lipa Wee, som i dén grad har revanche til gode efter galop i både Dansk Hoppe Derby og Aalborg Hoppechampionat. Den Jørn Nørlem-trænede Tactical Landing-hoppe har gået virkelig flotte ophentninger begge gange, og har en fin statistik her i Odense, hvor den i to starter har en sejr og en andenplads. Andenpladsen kom i Hoppesprinten 2026, hvor Lipa Wee kun var kort slået af Goldie Home.

MODBUDDET: 9 Hokita var senest ude i stayerløbet på Aalborg Store Pris-dagen, hvor den sad i ryg på Karlo Molar og Leicester, men smed håndklædet i ringen med 400m til mål. Kan ikke have været helt frisk på dagen. Havde forinden gået fremragende på Lunden med sejr i Taroks Mindeløb 2. august og som anden til Precious Boy A J i Derbyweekenden. Startsporet for den Morten Friis-trænede hest behøver ikke at være så ringe, idet den sidder i andet spor direkte. Får Ens Snapshot-hoppen et godt rygløb undervejs, så har den en rigtig god speed. 

OUTSIDEREN: Flemming Jensen-trænede 7 Juventas har gået godt i Sverige på det seneste, hvor den vandt en flot sejr på Hugo Åbergs-dagen med Örjan Kihlström i sulkyen. Vandt på en 1.12-tid fuld vej fra bagspor, og fulgte fint op på dén præstation med en tredjeplads på Örebro til Just For Show og Pralines. Vinderchance her. Det samme har 2 Karoline Gardenia, som er i kanonform og har været det længe samt 10 Lady Zola, som gik to topløb i Derby-prøve og Hoppe Derby, men senest kastede sig i galop direkte da bilen slap feltet afsted.

CHANCE:     A: 5-9-7-2-10                   B: 12-8-6-11-4-3                                  C: 1


7. løb

VINDEREN: V4-finalen er Best In Class-finalen for de bedste heste i Danmark, og sporlodtrækningen har virkelig gjort løbet vidt åbent. 2 Daniel Hazelaar kom senest tilbage til løbene efter to måneders løbspause, men gik rigtig godt. Sad i tredje par udvendigt undervejs, og blev sendt afsted i et godt angreb med 600m til mål, men galopperede med 250m til målstregen. På dét tidspunkt lignede det, at Jeppe Juel havde godt styr på de indvendige heste, og om den så havde kunnet svare den lille flyvemaskine Karat C N, det får vi aldrig svar på. Den Jeppe Juel-trænede anpartshest virkede dog til at være i topskik, og den får vindertippet her. 

MODBUDDET: Halmstad-træner Håkan K. Persson er på plads i Odense denne fredag, og hans bedste chance er vel i dette løb med 6 Four Guys Dream, som har startet mange gange i Danmark. Også her i Odense, hvor den i maj 2025 vandt et Liga 1-løb foran First Blood og Frodo Cash. Dream Vacation-sønnen er lynhamrende hurtig fra start, og det er ikke helt utænkeligt, at Victor Rosleff drejer gashåndtaget helt i bund fra start her. Four Guys Dream er i god form, og blev senest tredje på Åby til gode Ture L A og Joe Dalton i en tæt afgørelse.

OUTSIDEREN: Flemming Jensen bakker heller ikke fra start med 7 Just Hans. Det prøvede han nemlig senest i Aalborg, og det skulle Maharajah-sønnen bare slet ikke bede om. Den blev vred og galopperede direkte. Jensen sagde da også selv i interviewet efterfølgende, at det nok var sidste gang, han prøvede dén taktik. Får denne gang Casper M. Nielsen i sulkyen, som har gjort det godt med hesten flere gange tidligere. Just Hans er lynhurtig fra start, men tager normalt ikke en længde på Four Guys Dream, når de starter side om side.

CHANCE:     A: 2-6-7                            B: 4-5-3-1                         C: -


8. løb

VINDEREN: Løbsdagen fortsætter med et løb for 4-årige hopper, og fire af de otte deltagere var med i Dansk Hoppe Derby den sidste lørdag i august. 4 Late Night blev nummer tre i Dansk Hoppe Derby, og havde haft vinderchance, hvis hullet var kommet bare lidt før. Den Henrik Lønborg-trænede hest tog revanche direkte i Aalborg Hoppechampionat, hvor den bombede direkte til spids og sidenhen vandt ganske sikkert foran Lipa Wee og Lorraine. Det bliver igen offensiv styring her, hvor startsporet indvendigt for Leonora blev afgørende.

MODBUDDET: Netop 6 Leonora gør sin første start efter sejren i Dansk Hoppe Derby, hvor den Christian Clausen-trænede hest gik et topløb, og i opløbet lige netop klarede at plukke den førende Lady Zola ned. Ens Snapshot-hoppen sprang over en start i Aalborg Hoppe-championat, og tabte sporlodtrækningen her i forhold til den værste konkurrent i løbet, vindertippede Late Night. Skal dog alle dage være en vinderchance på sin styrke og klasse.

OUTSIDEREN: 3 Lipstick Lies skuffede stort i Dansk Hoppe Derby, hvor den Mikael Poulsen-trænede Wishing Stone-hoppe ellers tørnede ud fra et perfekt startspor 1. Men den ellers så starthurtige hoppe var slet ikke med fra start, og havde ganske enkelt en offday. Var meget mere med på noderne senest på Jägersro, hvor Lipstick Lies igen viste alt vel med formen, og kom hjem på en lav 1.12-tid. Dog på sprint, hvor det her er 500m længere. 1 Lux fra godt startspor må heller ikke helt glemmes.

CHANCE:     A: 4-6                                B: 3-1-2-7-5-8                                        C: -


9. løb

VINDEREN: Der er selvfølgelig også montéløb på programmet på denne løbsdag med DM for Hopper og Best In Class-finaler. Der var ikke meldt heste fra spids, så den nye grunddistance er således 2160m. 3 Grantorino Font er rigtig skrap i montéløb, hvorimod den som oftest galopperer i sulkyløbene. Den nykårede danmarksmester Laura Gregersen har et godt tag på den Jeppe Juel-trænede hest, som har stor vinderchance her.

MODBUDDET: 1 Hacienda er i god form, og var senest ude i DM for Montéryttere, hvor den slog på en galop med 800m til mål. Var på dét tidspunkt lige blevet samlet op af rytteren Michelle Mønster, og var ved at blive gjort klar til angreb. I starten forinden vandt Hacienda en flot sejr i Aalborg med dagens rytter Camilla Munk Boeck i sadlen. Perfekt spor i volten her, og Ens Snapshot-sønnen har bestemt vinderchance, hvis favoritten svigter.

OUTSIDEREN: Aarhus-amatøren Kim Madsen bringer 7 Keystone til start. Madsen overtog Wishing Stone-sønnen efter seneste start i Aalborg, som var et velbesat stayerløb, som blev vundet af Karlo Molar foran Leicester. Der er tale om montédebut for den tidligere Nicklas Korfitsen-trænede hest her, som får dygtige Michelle Mønster i sadlen.

CHANCE:     A: 3                                                          B: 1-7-5-2-4-6                                        C: -


10. løb

VINDEREN: Sidste løb på en formentlig flot løbsdag med DM for Hopper og Best In Class-finaler er et ”Sigter Mod Stjernerne”-løb, hvor vindertippet går til 11 Hit It For Real, selvom den kommer ud med 40m tillæg. Gik godt i DM for Travtrænere, hvor Standout-sønnen vandt en fin sejr med Birger Jørgensen i sulkyen, mens seneste start i Aalborg var temmelig uinspireret. Hit It For Real løb sit eget løb bagest i feltet, og bød sig ikke rigtig til. Kan bedre!

MODBUDDET: 7 Lexciting vinder ikke løb på samlebånd, men Wishing Stone-sønnen er en ganske kapabel hest, som senest kom tilbage efter løbspause på to en halv måned. Trak nitten her med lukket spor i volten, men er til gengæld godt inde på pengene fra dette tillæg. Får det unge kusketalent Lucas Kirk i sulkyen, og vinderchance kan ikke afskrives.

OUTSIDEREN: 1 Face Your Fears står alene fra spids, og kommer derfor naturligvis til at føre et stykke vej. Måske hele vejen, hvis den dygtige Aalborg-amatør Frederik Kragh Olsen får anlagte den rette pace undervejs. Olsen kan være på vej mod sin bedste sæson nogensinde, og kan Face Your Fears gå en 1.17-tid fra spids, så kan den vinde.

CHANCE:     A: 11-7-1                          B: 3-5-6-8-10-4-2                                 C: 9

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring