TIPSANALYSER til alle løbene - ODENSE kombidag lørdag 25. juli
25-07-2026 09:30:00Der er kombidag i Odense denne lørdag med start kl. 12.45. Husk at du kan finde hjælp til trav- og montéløbene i tipsanalyserne herunder.
Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.
Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.
Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.
1. løb
VINDEREN: Der er kombidag på Fyens Væddeløbsbane i Odense denne lørdag, og der indledes med tre travløb og et montéløb, før fuldblodshestene tager over med fire galopløb. Der indledes med ”Ladies Cup”, hvor 11 kvindelige kuske dyster mod hinanden. 8 Zsa Zsa Nova gik helt super senest den startede her i Odense på andenplads trods stor startgalop. Har aldrig vundet løb, men det kan sagtens komme her for dygtige Pernille Rasmussen.
MODBUDDET: 9 Helst B P Hegn får igen plads i tipsrammen, for den kan vinde løb hvornår det skal være. Var for tre starter siden ude i finalen i Vagn Lønborgs Tribute, og har flere gange leveret rigtig gode afslutninger. Lukket spor i volten her er dog ingen højder, men Helst B P Hegn kan sagtens komme flyvende til slut for Maddie Culbert.
OUTSIDEREN: 10 Vikens Timetogo har godt nok 40m tillæg, men er i topform, og får dygtige Victoria Fisker i sulkyen. Fisker fører faktisk amatørernes liga her i Odense godt midtvejs i sæsonen, og har faktisk vundet de to seneste gange, hun har kørt Mette Carlsen-trænede Vikens Timetogo. Fin chance igen, og en vinderbuket vil ikke være overraskende.
CHANCE: A: 8-9-10 B: 7-5-2-1-6-11-4-3 C: -
2. løb
VINDEREN: Amatørformløb hvor spidshestene er sat ind efter tiden 1.17,0. Det er altid svært at bene disse løb ud, men hvis ”OB-manden” Niels-Erik Christiansen får vendt godt rundt ude fra 5’eren med 5 Happy L og får den til spids, så skal Ogham-hoppen være en god chance i et løb som dette.
MODBUDDET: 10 Gold Cap B R fløj rundt senest i monté i Skive med Laura Gregersen i sulkyen. Slog storfavoritten Smokin Joe ganske sikkert, og trods 20m tillæg her, så runder den Mette Carlsen-trænede hest mange til slut. Måske endda alle, og hvis spidsen kikser for vindertippet, så stiger sejrschancerne til gengæld for Gold Cap B R.
OUTSIDEREN: 9 Chablis bør også stå godt til i et amatørformløb som dette. Havde dog ingen tur i det med sporlodtrækningen, og starter her fra lukket spor i volten. Det unge talent Lucas Kirk har kun kørt Chablis to gange tidligere, og seneste start sammen er næsten to år siden. Men uanset hvordan og hvorledes, så er Chablis en vinderchance.
CHANCE: A: 5-10-9 B: 1-2-7-8-6-4-3 C: -
3. løb
VINDEREN: Så gælder det et montéformløb, hvor spidshestene er sat ind efter tiden 1.18,5. Troels Boeck-trænede 2 Faustino med datteren Camilla Munk Boeck i sadlen virker til at være i god form, og rytteren er blandt de bedste i landet. Her kunne det ligne ”Spids og blomster!”.
MODBUDDET: 5 Elmar Shadow galopperede en topplacering væk senest i Aalborg, hvor den blev redet i spids. Fik staldkammeraten Eddie Ulkær frem udvendigt i opløbet, og galopperede midt på opløbet en anden/tredjeplads væk på en 1.17-tid. Så med dén tid in mente, så virker den til at stå godt inde i løbet fra spids. Dog svært spor i volten her.
OUTSIDEREN: Tillægshestene virker meget jævnbyrdige, men 6 Homerun får outsider-tjansen. Vandt let senest den startede her i Odense foran Finegartner og Mostpeopleareood, og har en dygtig rytter på ryggen i form af Camilla Andersen.
CHANCE: A: 2-5-6 B: 8-7-9-4-3-1 C: -
4. løb
VINDEREN: Sidste løb i ”første halvleg”, før fuldblodshestene tager over med fire galopløb. Det er et almindeligt formløb, hvor spillerne skal være opmærksom på den lange distance 2640m. 5 Dream Hastrup har længe kandideret til en sejr, og går gode løb hver eneste gang for Odense-amatøren Monica Fentz.
MODBUDDET: 6 Black Magic var med i samme løb som Dream Hastrup senest, og sluttede faktisk lige foran vindertippet i mål. Således er der fin form på den sorte Keep On Flying-søn, som denne gang får Bjarke Christensen i sulkyen.
OUTSIDEREN: 2 Gia Joint starter fra spids for første gang længe, og kommer unge Sofie Eg Jørgensen til spids, så kan Ens Snapshot-hoppen godt vinde. Helt nede i den anden ende af feltet sidder 13 Aqua Photo N, som er i kanonform, men 60m tillæg er altid svært.
CHANCE: A: 5-6-2-13 B: 12-9-3-10-4-7-8-1-11 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
