Kramersking ved en tidligere sejr på Fyn for Bjarke Christensen.
Kramersking ved en tidligere sejr på Fyn for Bjarke Christensen.
Fotograf: Gorm Johansen

TIPSANALYSER til alle løbene - ODENSE søndag 6. september

Der er otte søndagsløb i Odense med start kl. 12.45. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: Fyens Væddeløbsbane i Odense kører søndagsløb, og der indledes med et begynderløb, hvor 1 Laser Barbie Girl får vindertippet. Gik godt trods galop senest, men der blev for langt frem til Mambo Love og Make Me Giggle. Løber Forever Peace-hoppen bare nogenlunde op til tidsnoteringen i debuten, så har den stor vinderchance.

MODBUDDET: 2 Much More kommer til start fra den tyske træner Heiner Christiansen, og har været væk fra løbene mere end et år. Spartan Kronos-sønnen gik helt ok i sit prøveløb for 14 dage siden, og blev sikkert ikke kørt i bund. John Køhler i sulkyen denne gang.

OUTSIDEREN: 3 Maestro Lund gik godt senest, men det var ikke den store overraskelse, idet den Sandre Kristoffersen-trænede hest havde siddet fast to gange i træk forinden. Blev dog klart slået af Madison Tårs, som ved dén lejlighed gik karrierens markant bedste løb.

CHANCE:     A: 1-2-3                            B: 6-5-7                            C: 4


2. løb

VINDEREN: HER STARTER V5-SPILLET! Et løb med fordel til hopper, hvilket et par stykker har benyttet sig af. Dog ikke nogen med vinderchance, og vindertippet gives til 8 Jay Jay, som er lidt hårdt inde på pengene, men har fundet topformen for den fynske amatør Bjarke Christensen. Kedeligt startspor tilmed, men Jay Jay runder mange – alle? – de sidste 4-500m.

MODBUDDET: 4 Ferrari Rosso er også i kanonform, og var senest kun slået af en forrygende godt gående M T Top Notch med Morten Friis. Unge Mille-Mi Rosenfeldt har gang i en god sæson som træner, og Mathias Jensen har vist sig at have et rigtig godt tage på den røde Prodigious-søn. Mere stærk end speedig, og er med helt på stregen her.

OUTSIDEREN: 7 Loric Runancy bliver ofte lidt overset af eksperter og spillere, men er faktisk godt gående. Var senest anden til gode Mack One, som er i superform for tiden, men foran andre gode heste som King Darling og Hands Up Cash. Skal med på V5-kuponen her.

CHANCE:     A: 8-4-7                            B: 1-2-3-6-5                                          C: -


3. løb

VINDEREN: Lunden-træner Axel Jacobsen er igen på besøg i Odense, og med sig bringer han 6 Staro Torino, som er brølstærk, og har gået fejlfri to gange i træk nu. Klarer Varenne-sønnen at gøre det igen, så kan hattricket sagtens komme her.

MODBUDDET: 3 Zsa Zsa Nova gik rigtig godt senest, hvor den Olaf Schröder-trænede hest let besejrede ellers gode heste som Liselotte C M, African Herbsman og Paola Zandbergen. Den rutinerede fynske træner John Køhler har naturligvis fået genvalg i sulkyen, og den svenske hoppe er godt inde i løbet, hvor der netop er fordel til ”det svage køn”.

OUTSIDEREN: 1 L’amiral Readly fik skylden for et styrt oppe i Aalborg i juni måned, og blev idømt to gange prøveløb, før den velafstammede Readly Express-hoppe måtte starte i løb igen. Gik rigtig godt i sit comeback, hvor den lignede vinderen rundt sidste sving, men måtte se sig slået af Miss Malibu med Jeppe Rask.

CHANCE:     A: 6-3-1                            B: 4-5-7-2                         C: -


4. løb

VINDEREN: HER STARTER V4-SPILLET! 9 Ideal Du Game var flyvende senest, hvor den besejrede gode heste som Mainz og Masai Boy. Dog kun på målfoto foran førstnævnte, men med en lignende tidsnotering, så er den Henrik Lønborg-trænede hest med på stregen igen.

MODBUDDET: 4 Madebydiamond gik også rigtig godt senest her i Odense, hvor den i opløbet speedede let forbi Leopold Sølvtop og Mulsanne. Besejrede faktisk også vindertippet Ideal Du Game, men denne blev kørt indvendigt rundt sidste sving, og sad fast til slut.

OUTSIDEREN: 5 Lady Gaga er godt inde på pengene, idet hopper har fordel i løbet. Har to løb i kroppen efter sin løbspause, og var markant forbedret senest fra en bøvlet udgangsposition mod Lightning K K & Co. Samtidig er der god form på staldens heste.

CHANCE:     A: 9-4-5                            B: 3-6-1                            C: 8-7-2


5. løb

VINDEREN: Odense-amatøren Bjarke Christensen har topform på staldens heste, og Ens Snapshot-sønnen 5 Kramersking er i dette løb igen en stor vinderchance. Vandt let senest her i Odense, selvom Grev Farquaard lidt uventede svarede spidsen op. Måtte bagom Mighty Meerswal og angribe i tredje spor, men det gik endda. Kæmpefavorit her.

MODBUDDET: 7 Logima Connancy fik et sjældent nul i protokollen senest i Aarhus, men havde heller ikke startet i tre måneder. Den Ronald De Beer-trænede hest er sikkert gået frem med dét løb i kroppen, og er klar til at slå til, hvis favoritten har en dårlig dag.

OUTSIDEREN: 6 Ikon Egedal er lynhamrende hurtig, men Great Challenger-hoppen har også tit galopskoene på. Det er der dels ikke tid til her, og dels er Ikon Egedal svær at sætte igen. Går den Børge Mathiesen-trænede hest fejlfrit her, så har den vinderchance.

CHANCE:     A: 5                                    B: 7-6-4-1-2-3                  C: - 

                          
6. løb

VINDEREN: V5-finalen er et tidsløb, hvor spidshestene er sat ind efter tiden 1.16,5. En hest som 3 Heart Of Stone virker til at stå godt inde i løbet, også selvom den ikke ligefrem overrender vindercirklen. Her kan første sæsonsejr dog sagtens komme med den velkørende eksprof Theo Damsgaard i sulkyen.

MODBUDDET: Kriteriums-vinderen fra 2024 er 9 Karat C N, og efter en genoptrænings-periode og et trænerskifte, så kommer Express Bourbon-sønnen ud i debut i Skive-træneren Magnus M. Nielsens regi. Karat C N har ikke startet siden starten af april, så den skal naturligvis ses an her første gang. Kan muligvis trænge til et løb i kroppen.

OUTSIDEREN: 7 Dark Night var senest ude i et godt besat V85-løb på Derbydagen på Lunden, som blev vundet af Jomo Cash foran Kaboom, men der var andre gode heste som blandt andre Remember Me D E og Challenge Accepted med. Går således ned i konkurrence.

CHANCE:     A: 3-9-7                            B: 8-6-4-5                         C: 2-1


7. løb

VINDEREN: V4-finalen er et montéløb, hvor vindertippet går til 6 Roberts Son B B med Michelle Mønster i sadlen. Mønster har haft lige knap så god en sæson som hun plejer, men klasse fornægter sig ikke. Den Ronald De Beer-trænede hest har ikke startet siden 14. maj, men har vinderchance direkte i et løb som dette.

MODBUDDET: 8 Russel er også en Ronald De Beer-hest, som 16. august var ude i ”Kombi-Pokal”, hvor Classic Photo-sønnen først var ude i montéløb og derefter sulkyløb. I monté-løbet blev Russel diskvalificeret for urent trav på en andenplads på en 1.15-tid, så formen er i hvert fald i orden. Er tilmed godt inde på pengene og får dygtige Marie S. Andersen i sadlen.

OUTSIDEREN: 5 Vikens Timetogo er også rigtig godt inde fra 20m, idet der kun er 1.166 kr. op til næste tillæg. Flocki d’Aurcy-sønnen har ikke startet i fem uger, men Odense-amatøren Mette Carlsen har fin form på staldens heste, og sejrene kommer i en lind strøm. Indtil videre er det blevet til 15 trænersejre i år, og måske kommer nummer 16 her.

CHANCE:     A: 6-8-5                            B: 7-3-1-2-4                                          C: -


8. løb

VINDEREN: Løbsdagen denne søndag i Odense afsluttes med et almindeligt formløb, hvor 3 Dream Hastrup får vindertippet. Den Monica Fentz-trænede hest er lettet frem til spids denne
gang, og her kan første sæsonsejr komme. 

MODBUDDET: 4 Gavicii T er også lettet frem til spids denne gang for Odense-amatør Søren Bønneland, og selvom Ens Snapshot-sønnen ikke vinder sejre på samlebånd, så skal det ikke flaske sig ret meget i dette løb, før Gavicii T løber først over stregen.

OUTSIDEREN: Den unge amatørkusk Adam Køhler vinder ikke lige så mange løb i denne sæson, som han gjorde i 2025. Men derfor kører han stadig godt, og i dette løb kører han en fin chance i 2 Kala’s Kabale, som senest gik godt som tredje til Maia og Livi Onassis H M.

CHANCE:     A: 3-4-2                            B: 7-8-10-5-1-6-11-15-14-9-13-12    C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring