Julekalender-quiz i samarbejde mellem Trav24.dk og Travservice.dk

De to redaktører Karsten Bønsdorf og Jesper Elbæk er kommet i julehumør denne 1. december, og arrangerer nu i fællesskab en julekalenderquiz for brugerne på begge hjemmesider.

Julemåneden igennem bydes der således på 24 travrelevante spørgsmål fra 1.-24. december, og det handler om at have flest rigtige, når julequizzen er slut. Hver dag skal der svares inden midnat for at svaret er gyldigt.

Der er flotte præmier på højkant. Hovedpræmien er 1.000 kr. til V85 på Skive Trav mandag 29/12. Sponsor er naturligvis den fælles annoncør hos Trav24.dk og Travservice.dk - Bet25 - som ud over hovedpræmien også har doneret 5 x 200 kr. vouchere til V85-spil på førnævnte løbsdag.

Riwal/Jesper Becker har sponsoret en fin vingave på 2 flasker god rødvin samt 4 stk. billetter til Superliga-kampene OB - FCK og OB - FCM i februar , og der er plads til mange flere sponsorer.

Kontakt enten Karsten Bønsdorf på kabo@casa35.com eller Jesper Elbæk på jesper@trav24.dk

Julekalenderquiz - Spørgsmål 1:

Hvor mange danske løbsdage er der planlagt i december måned 2025?

A) 13 B) 14 C) 16

Svaret sendes til info@trav24.dk inden midnat. Fremover vil dagens spørgsmål være lagt op på Trav24.dk og Travservice.dk inden kl. 10.00.


Glædelig Jul ønsker af de to redaktørnisser Bønsdorf og Elbæk

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring