KJÆRS CORNER - Kjær siger Morningstar Derm - Elbæk siger Monkey Osted Antik

Der er travløb på Nykøbing Falster Travbane denne søndag. Hele 11 af slagsen, og det er finaledag på Danmarks sydligst beliggende travbane.

Travtræner, catchdriver og tipsekspert René Kjær har set sig lun på 4 Morningstar Derm i dagens 4. løb, og giver den følgende ord med på vejen. 

I V5-2 støder vi ind i min luring med hesten 4 Morningstar Derm. Her er hesten klart faldet i konkurrence, og da han er hurtig fra start og ikke virker til at have problemer med banen, så tror jeg faktisk på spids og blomster til parret. Brug ham som udgangshest i spillet.

Programtipper Jesper Elbæk holder også Morningstar Derm højt, men vindertippet tilfalder Steen Juul-hesten 2 Monkey Osted Antik med Patrick Larsen i sulkyen.

Så gælder det NFT’s 3-års Mesterskab, og selvom ingen fra årgangstoppen er startmeldt, så blev det et ganske godt løb alligevel. 2 Monkey Osted Antik kommer fra Team Steen Juuls stald efter et mislykket ophold hos Halmstad-træner Johan Untersteiner. Hurtig fra start og god startspor her. Det kunne ligne ”Spids og slut!”.

Du kan spille på løbet HER.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring