Fly Equos Jet vandt sin debut i Jeppe Juels regi ganske let. I eftermiddag starter den igen - denne gang på Falster.
Fly Equos Jet vandt sin debut i Jeppe Juels regi ganske let. I eftermiddag starter den igen - denne gang på Falster.
Fotograf: Flemming Andersen

TIPSANALYSER til alle løbene - NYKØBING FALSTER søndag 15. november

Nykøbing Falster Travbane lukker sæson 2026 ned med et flot program med 11 løb, heraf fire mesterskaber. Husk at du kan finde hjælp til løbene i tipsanalyserne herunder. 

Tipsanalyserne findes til hver eneste danske løbsdag - året rundt. Her er der begrundede forslag til Vinderen, Modbuddet og Outsideren - og alle hestene er rangeret i ABC-chancer.

Tipsanalyserne findes over startlisterne, hvis du benytter bærbar/pc og under startlisterne, hvis du er på mobilen.

Herunder finder du tipsanalyser til samtlige løb denne løbsdag. Når du er klar til at spille, så kan du gøre det hos Bet25 HER.


1. løb

VINDEREN: En stor mesterskabsdag på Nykøbing Falster Travbanes indledes med NFT’s 2-års Mesterskab. Lunden-amatøren Hans Henning Kristoffersen kan ske at have sin næste stjerne i 4 Cast Thyself, som gik et fremragende prøveløb med galop på Lunden for godt en måned siden. Just A Gigolo-sønnen så virkelig godt ud og får vindertippet.

MODBUDDET: 1 Serena Wibb ejes og trænes af Lunden-amatøren Kenneth P. Hansen, som igennem tiden har produceret mange fine heste. Serena Wibb er ud af en stærk stamme med mange gode søskende og onkler/mostre, og gik godt i seneste start på Halmstad som anden til Holofira Z, som fik lov til at bestemme alt undervejs i 1.21-fart.

OUTSIDEREN: Skive-amatøren Frank Kjelde har gang i en supersæson med 22 trænersejre, og denne søndag er Kjelde taget på langtur med to heste i transporten. I 2-årsløbet starter Kjelde 2 Speedy Heuvelland, som vandt let i Danmarks-debuten, men senest galopperede i Aalborg. Vinderchance i fejlfri udgave for den lille, røde hoppe.

CHANCE:     A: 4-1-2                            B: 6-3-5                            C: -


2. løb

VINDEREN: Amatørpuljeløb hvor spidshestene er sat ind efter tiden 1.20,0. Svært løb at tippe, men 6 Livi Noble må være en god chance i løbet. Galopperede senest andenpladsen væk nogle få meter før målstregen i løbet, som outsideren Budets Freja vandt.

MODBUDDET: 12 Generalen virker til at have fundet sin tredje ungdom, og kom trods 60m tillæg flyvende til slut senest på Lunden, men kunne ikke nå frem til Krusedullen med Frederikke Stokkebro. Har igen 60m tillæg her, og køres igen af velkørende Emma Jonassen.

OUTSIDEREN: 5 Attention Bøgedal gør sin karrierestart nummer 200 (!), og kommer sikkert velforberedt til start. Topformen har dog ikke helt været der de seneste måneder. Team Winther Veels 7 Jefferson fra 20m tillæg er også altid en vinderchance.

CHANCE:     A: 6-12-5-7                      B: 3-13-4-1-2-8-9-10-11                                           C: -


3. løb

VINDEREN: V5-spillet indledes med et begynderløb for heste med max 6.000 kr. på startlisten. Der er fuldt felt med tolv heste, og vindertippet går til Marc Bæk Nielsen-trænede 3 McLaren Sotto, som gik godt i debuten som anden til gode Laid Back. Godt inde på pengene og perfekt startspor.

MODBUDDET: 9 Morgan blev godkendt i prøveløb for næsten halvanden måned siden, og den Magnus Ladegaard-trænede One Too Many-søn har sikkert udviklet sig siden da. Startsporet her behøver ikke være så dårligt, idet René Kjær kan vælge at sidde i andet spor direkte.

OUTSIDEREN: 8 Papoea Boko var ude i samme prøveløb som Morgan, men med 20m tillæg, og der var ikke specielt langt imellem de to heste i mål. Hayden Hanover-hoppen er sikkert også gået frem siden da, men har til gengæld trukket et iskoldt startspor her i debuten.

CHANCE:     A: 3-9-8                            B: 7-6-11-5-2-4-10                              C: 1-12


4. løb

VINDEREN: Så gælder det NFT’s 3-års Mesterskab, og selvom ingen fra årgangstoppen er startmeldt, så blev det et ganske godt løb alligevel. 2 Monkey Osted Antik kommer fra Team Steen Juuls stald efter et mislykket ophold hos Halmstad-træner Johan Untersteiner. Hurtig fra start og god startspor her. Det kunne ligne ”Spids og slut!”.

MODBUDDET: 4 Morningstar Derm har ikke vundet løb endnu, og efterhånden som der kommer flere penge på præmiekontoen, så bliver det sværere og sværere. Fik en præmie i Kriteriet 11. oktober på Lunden efter et svært løb, og viste alt vel med formen senest på Jägersro på en 1.14-tid fuld vej. Løbets anden vinderchance.

OUTSIDEREN: 7 Raja Beuckenswijk kommer til start fra Manfred Walters træningskvarter, og gik rigtig godt senest på Mariendorf-banen i Berlin. Raja Beuckenswijk bombede til spids ude fra 7’eren, men havde så også det held, at 13:10-favoritten Whitaker galopperede 70-80m, og trods en god afslutning kun kunne nå andenpladsen bag Fawkes-hoppen.

CHANCE:     A: 2-4                                                      B: 7-3-1-5                        C: 6


5. løb

VINDEREN: V4-spillet indledes med et svært amerikanerløb, hvor vindertippet går til Magnus Ladegaard-trænede 10 Majesty Bahia, som virker klart bedst i feltet, men jo starter fra en meget svær udgangsposition. Vandt meget let senest i en krævende bane.

MODBUDDET: 8 Lemon Bakkely har heller ikke nogen specielt god udgangsposition, men sådan er det jo med amerikanerløb. Den Per Sørensen-trænede hest var hårdt spillet senest, og skuffede måske en anelse. Bør være med fremme i et løb som dette.

OUTSIDEREN: 9 Izzy Contender er lynhurtig, men samtidig vældig ustabil. Har galopperet tre gange i træk nu, og har aldrig vundet løb endnu i karrierens ni starter. I fejlfri udgave, så er den Flemming Larsen-trænede Timoko-søn langt fremme.

CHANCE:     A: 10                                 B: 8-9-6-5-4                                          C: 2-7-2-1

                          
6. løb

VINDEREN: Endnu et amerikanerløb, og denne gang går vi en klasse op. Lunden-træner René Jonassen kommer til start med 6 Leonardo, som vandt en fin sejr her på Falster i slutningen af oktober, og senest var ude mod overmagten i form af Lingonris & Co. Sluttede dog som første hest uden for præmierækken, og går ned i konkurrence her.

MODBUDDET: Kæmpestore 2 Peter V Boko er med på langtur fra Skive til Falster, hvor amatørtræneren, hesteagenten m.m. Frank Kjelde er på plads med to heste. Fik en god sejr senest i Aalborg, hvor Peter V Boko blev kørt til spids efter 600m, og sidenhen ingen problemer havde med at komme først over stregen.

OUTSIDEREN: 4 Line Sotto har gået tre gode løb siden Bold Eagle-hoppen skiftede til Team Winther Veel. Har en rigtig god speed, hvis den kan sidde med i en god ryg, indtil der mangler 3-400m af løbet. 5 Luxux er bestemt heller ingen dårlig hest, og den var faktisk tæt på at kvalificere sig til Dansk Hoppe Derby i sin Derbyprøve 12. august med Lucas Kirk i sulkyen.

CHANCE:     A: 6-2-4-5                        B: 10-3-8-1                      C: 9-7


7. løb

VINDEREN: V5-finalen er samtidig NFT’s 4-års Mesterskab. Der kom flere topheste til start, men Aalborg-træner Marc Bæk Nielsens 4 Muzan Kibutsuji virker til at være hovedet over de øvrige. Vandt to flotte og lette sejre i Danmark, før den så tørnede ud mod Blizzard Diamant & Co i Axel Jensens Minneslopp i Norge. Lynhamrende hurtig fra start, spids og slut!

MODBUDDET: 2 Ludvig Cash skulle også have startet i Axel Jensens Minneslopp, men var syg op til starten, og måtte slettes fra startlisten. Gik ellers en helt forrygende afslutning i Grand Circle-finalen i Odense 23. oktober fra et iskoldt startspor 12 som anden til Peter Rudbeck-trænede Lonesomerider. Har ingen chance for at svare vindertippet i spidskampen.

OUTSIDEREN: Der er mange gode heste med i løbet, men outsider bliver 6 Iamthesun, som senest fik løb i kroppen i et godt besat løb på Jägersro, som blev vundet af gode Chat Room med Magnus A. Djuse. Er sikkert gået frem med dét løb i kroppen, og den sorte Maharajah-søn runder mange til slut med det rette rygløb undervejs.

CHANCE:     A: 4                                    B: 2-6-3-8-5-7                                       C: 1


8. løb

VINDEREN: V4-finalen er et nyt amerikanerløb, og selvom den ikke har vundet løb i denne sæson endnu, så går vindertippet til 7 Lovely Lærke, som jo var med i Hoppe Derbyet, og senest gik godt i et sprinterløb som tredje efter galop. Kom On Butcher vandt dét løb, og kommer Lovely Lærke bare ok til i dette løb, så kan den Magnus Ladegaard-trænede hest vinde.

MODBUDDET: 8 Kween Cook var med i samme løb som Lovely Lærke senest på Lunden, og var lige præcis foran denne i mål. Det var det bedste løb et stykke tid for Cruzado Dela Noche-hoppen, som endnu ikke har vundet løb efter 39 karrierestarter. Kommer sejren her?

OUTSIDEREN: 4 Kong Sebastian kommer tilbage til løbene efter næsten et års fravær. Nuncio-sønnen har tidligere vist stor kapacitet, og i dette jævne løb, så kan en topplacering ikke helt udelukkes, selvom Bjarke Haagensens hest nok behøver det berømte løb i kroppen.

CHANCE:     A: 7-8-4                            B: 2-3-9-10-5-6                                    C: 1


9. løb

VINDEREN: Nyt amerikanerløb, og i modsætning til de øvrige amerikanerløb denne søndag, så er spredningen på hestenes indtjening ganske stor her. 6 Borups Atlas blev kørt offensivt senest med 1.11/500m og 1.12/1000m, og lignede vel stadig vinderen ved indgangen til opløbets lige bane. Men så slap kræfterne op og tre heste løb forbi. Fin chance her.

MODBUDDET: 10 Harley Mosebo blev senest fyret til spids ude fra 7’eren, og var undervejs alt for hidsig og gålysten. Brugte mange kræfter på dét, og kunne så ikke stå imod, da angreben kom i byger i opløbet. 15:10-favoritten måtte nøjes med fjerdepladsen, men her fra bagspor er Christian Nissen nødt til at køre rygløbet, hvilket passer Harley Mosebo bedre.

OUTSIDEREN: 5 Good Luck Søhus var hasten, som vandt løbet, hvor Harley Mosebo dampede afsted i spids i (for) højt tempo. Kom i et godt angreb de sidste 350m, og gik forbi Jada kort før mål. På sin gode form løber den Ulrik Christoffersen-trænede hest med frem igen her. Husk også 4 Hurricane Bøgedal og 7 Havana Sotto på Trio-kuponen.

CHANCE:     A: 6-10                              B: 5-4-7-8-2-9-3-1                               C: -


10. løb

VINDEREN: Det sidste mesterskab denne løbsdag er NFT’s 5-års Mesterskab, og her må betegnelsen ”småt men godt” være meget dækkende. Aalborg-træner Jeppe Juel kommer med 2 Fly Equos Jet, som er kommet virkelig flot tilbage efter sin skade, og har vundet to lette sejre på 1.13-tider. Vandt sporlodtrækningen i forhold til sin værste konkurrent.

MODBUDDET: Masiol Aps’ 4 Duke Of Walner trænes også af Aalborg-træner Jeppe Juel, og har gjort to starter i hans regi. Resultaterne har ikke været overvældende indtil videre, men senest gik den en 1.11-tid i N.J. Koster Memorial fra bagspor mod gode heste som Just Hans, Dancer Brodde og Four Guys Dream. Nu er forudsætningerne ganske anderledes. 

OUTSIDEREN: Efter de to Jeppe Juel-heste, så er der et stykke ned til den tredje chance i løbet, men det bliver 1 Bekir H T V, som trænes af Lunden-amatøren Hans Henning Kristoffersen, og som har været ude i V75/V85-sammenhæng flere gange uden at falde igennem. Godt startspor og kan få det perfekte rygløb på uhyre starthurtige Fly Equos Jet.

CHANCE:     A: 2-4                                B: 1-5-6                            C: 3


11. løb

VINDEREN: Allersidste løb på Nykøbing Falster Travbane denne sæson er et ordinært formløb, hvor spillerne skal bemærke, at distancen er sprint. Det plejer at tilgodese hestene fra spidsvolten, men alligevel gives vindertippet til 9 Mons Thunderstruck, som kan speede stærkt, hvis den sidder med i en god ryg undervejs.

MODBUDDET: 10 Magic Talisman kunne man sådan set skrive det samme om. Og selvom den Christina Damberg-trænede hest senest fik et nul i protokollen på Lunden, så går den tidsnoteringer, som gør, at den skal være en topchance i et løb som dette. Særligt med dygtige Bjarke Haagensen i sulkyen.

OUTSIDEREN: 8 Prince Of Divine debuterede senest i Liv-Jorunn Lunds regi, og var spillet stenhårdt til 24:10. Fik dødens det første stykke vej, trykkede sig til spids med 500m til mål, men måtte så give sig over for Julius og East End. Er sikkert gået frem med dét løb i kroppen samt med den træning, den har fået siden da, og kan godt vinde løbet med lidt racing luck. Glem heller ikke 1 Galliano, som nu er lettet til spids, og vil lege ”Fang mig hvis I kan!”.

CHANCE:     A: 9-10-8-1                      B: 2-3-5-6-7-4                                       C: -

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring