Dagens bedste spil - BORNHOLM lørdag 3. oktober
03-10-2026 07:15:00Der er travløb to steder i Danmark denne lørdag. På Bornholm er der hele 10 løb på programmet, og løbene indledes kl. 12.30.
Trav24.dk har fundet et par gode spil frem.
3. løb - V5-2 - 3 Leander Baunely
Igen et bornholmerløb og igen fuldt felt med ti heste. 3 Leander Baunely fik sit hattrick i seneste start, hvor Kim Mortensen var fanget op i inderbanen, men fik hul til angreb på det helt rigtige tidspunkt, og speedede frem til let sejr. Nu René Jonassen i sulkyen. SPIL HER.
4. løb - V5-3 - V4-1 - 1 Sally Popp
V4-prologen er et ungdomsløb, hvor hele tretten heste er med, fordelt på tre volter. 1 Sally Popp er i rigtig god form, og har en klar fordel af at få sin vanlige kusk Jonas Mikkelsen i sulkyen her. Rammer Mikkelsen spidsen, så kører han et stigningsløb her. SPIL HER.
7. løb - V4-4 - 4 Bold Request
V4-finalen er samtidig løbsdagens klart bedste løb rent sportsligt. Bold Eagle-sønnen 4 Bold Request bliver helt sikkert fyret mod spidsen her, og bør være klart hurtigere end de tre inderste heste de første 100m hen mod første sving. Stor vinderchance. SPIL HER.
8. løb - 2 Marion Laser
Bornholms 3-års Mesterskab har deltagelse af blot seks heste. Bemærkelses-værdigt er det, at Nykøbing Falster-træner Magnus Ladegaard har to af de seks heste med. Hvis 2 Marion Laser finder rundt på Bornholm, så bør den vinde let – ganske enkelt. SPIL HER.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
