Aarhus-træner Michael Lønborg sammen med datteren Victoria efter sejr til Eddie The Eagle i
Aarhus-træner Michael Lønborg sammen med datteren Victoria efter sejr til Eddie The Eagle i "Mesterskab for Danmark".
Fotograf: Burt Seeger

"Uspecificeret" - Michael Lønborg udtaler sig om Grand Prix-hestene

Aarhus-træner Michael Lønborg formåede på imponerende vis at kvalificere alle de syv heste, han stillede op med i Grand Prix-prøverne + en ekstra fra Falster-træner Magnus Ladegaards træningskvarter.

Bet25-medarbejder Carsten Rabjerg har interviewet Michael Lønborg i sin ugentlige klumme "Uspecificeret", og fik du ikke læst dén, så har du en ekstra chance her.

Hele klummen "Uspecificeret" kan læses HER. Og herunder finder du uddraget omhandlende Michael Lønborgs Grand Prix-heste.

---------------------
Interessante udstyrsændringer på Lønborgs Grand Prix-heste, hvor hele 7 heste fra stald Michael Lønborg skal ud i forbindelse med de to Grand Prix’er den kommende weekend. 

For hjemmebanens komettræner Michael Lønborg, der de sidste sæsoner har været forrygende blandt de danske travtrænere, kan det blive en mindeværdig weekend på JVB, for helt ekstraordinært og meget imponerende lykkedes det Michael Lønborg at kvalificere alle de 7 heste, han startede i Grand Prix-prøverne, til finalerne, og udover dette også som kusk lige vinde en enkel prøve mere med en Magnus Ladegaard-trænet hest, Kash Shadow. 

”Alle hestene har jeg været yderst tilfreds med på alle parametre, og vi har siden prøverne været heldige med vejret, hvilket er vigtigt, for så har vi kunnet træne optimalt. At vores heste klarede sig som de gjorde i prøverne, var ikke noget, jeg havde forventet, men det lykkedes nogenlunde, og formen var god på alle heste. Efterfølgende har vi forsøgt at finslibe lidt på formen og optimere på udstyr og balance,” indleder Michael Lønborg, der samtidigt kommer til at lave en del spændende ændringer på flere af Grand Prix-hestene.

Kaley D C har hjemme i træningen prøvet at få trukket vattet, og det var et kæmpeplus, så hun kommer med vatudtræk.”

Keep Cool Cash har før gået med en aftrækkelig ørehætte, men med fast vat under. Det ændres nu, så det bliver en aftrækkelig ørehætte med vat, der kan trækkes under, og det gav god effekt, da vi testede det i træning. Hun er en hest, der ikke skal undervurderes, for hun gik en stærk prøve uden ryg store dele af løbet, og på Lunden var jeg meget tilfreds med hende, hvor hun fra svært spor og med halvdårligt løb leverede et flot løb.”

Karat C N kommer uden sko og med norsk hovedlag, og så er han gået frem med løbene i kroppen, så han skal nok præstere, men han har ikke samme form som da han vandt Kriteriet, men Grand Prix’et er også prioritet 2 for ham, hvor prioritet 1 er Derbyet.”

Kingston har aldrig været lukket til med hovedlaget, men vi har testet med succes at trække det norske hovedlag, og jeg tror, Kingston stepper ind nu, og regner ham for at være blandt de bedre, men måske ikke pt. Top-3/4, men han har rykket sig med sidste løb.”

Kill Bill har vi prøvet vatudtræk på i træningen, men for ham gav det ikke den ønskede effekt, snarere lidt tværtimod, da han blev lidt mere usikker, så han kommer derfor ikke med vatudtræk, men i stedet optimerer vi lidt på balancen, hvor tanken er, at han kommer uden bagsko og med en lettere balance foran.”

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring